Spørgsmål om erstatningsansvar for, at forsikring i tilknytning til pensionsordning blev opsagt i forbindelse med flytning

Sagsnummer:44/2021
Dato:09-11-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Forsikring - øvrige spørgsmål
Forsikring - dækning ved pengeinstitutskifte
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar for, at forsikring i tilknytning til pensionsordning blev opsagt i forbindelse med flytning
Indklagede:Sparekassen Danmark af 1871
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om erstatningsansvar for, at forsikring i tilknytning til pensionsordning blev opsagt i forbindelse med flytning.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Salling Bank, nu Sparekassen Danmark, herefter indklagede.

Klageren, der er født i 1964, havde en pensionsordning i selskabet P1. Ordningen, der bestod af en opsparing og en forsikring, var oprettet via en arbejdsgiverforening/fagforening, X/Y.

I efteråret 2017 fik klageren besked om, at X/Y skiftede pensionsleverandør fra P1 til P2. Skiftet skulle varetages af en uafhængig forsikringsmægler, F.

Den 23. november 2017 deltog klageren og klagerens ægtefælle i et møde hos indklagede. Indklagedes pensionsspecialist deltog i mødet.

Indklagede har oplyst, at dagsordenen var at se på klagerens og ægtefællens indtægtsforhold, når de gik på pension. Det var ikke en del af dagsordenen at drøfte overførsel af klagerens opsparing hos P1 til indklagede. Klageren har anført, at hun på mødet spurgte til overførslen af forsikring i forbindelse med leverandørskiftet hos X, hvilket understøttes af referatet og de efterfølgende fuldmagter. Hun bad således indklagede om rådgivning omkring både forsikrings- og pensionsforhold.

Den 24. november 2017 sendte indklagede et referat fra mødet til klageren og ægtefællen. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Forsikringer:

Vi har gennemgået de forsikringer, som [I], ifølge Pensionsinfo, er omfattet. Der er ikke givet løsningsforslag, da der ikke er afgivet helbredsoplysninger. Visse forsikringer kan ikke oprettes efter det fyldte 50. år

Pensionering:

Bemærkninger:

Vi har gjort opmærksom på …

- at [klageren] bør give sig selv en bedre pensionsordning.

…”

Ligeledes den 24. november 2017 underskrev klageren en erklæring, hvorefter indklagede i en periode på tre måneder fik fuldmagt til at indhente alle oplysninger om klageren i alle pensions- og forsikringsselskaber i forbindelse med hendes pensioner og forsikringsdækninger. Klageren underskrev samme dag en særskilt erklæring, hvorefter indklagede uden tidsbegrænsning fik fuldmagt til at indhente alle oplysninger om klageren hos P1 forbindelse med hendes pensioner og forsikringsdækninger.

Klageren aftalte med indklagede, at hendes eksisterende pensionsopsparing hos P1 skulle overføres til indklagede, mens pensionsordningen i øvrigt skulle videreføres hos P2.

Den 7. marts 2018 sendte indklagede dokumenter til underskrift hos klageren vedrørende overførsel af pensionsmidler fra P1 til indklagede. Indklagede anførte blandt andet:

”…

Første step i at overføre din pensionsordning fra [P1] er at sikre at indbetalingen til [P1] er stoppet, ellers kan ordningen ikke overføres.

Jeg har vedhæftet meddelelse til [P1], som jeg skal bede dig skrive ud, skrive under og herefter returnere til mig på mail.

Vær opmærksom på at du også bekræfter at dine forsikringer ER oprettet hos [P2].

…”

Vedhæftet mailen var et brev til [P1], som klageren underskrev. Brevets tekst var:

”I forbindelse med at [X] og [Y] har indgået aftale med [P2], skal jeg meddele, at jeg ikke længere indbetaler på ovennævnte police hos [P1].

Jeg bekræfter at jeg har oprettet de forsikringer jeg ønsker og har brug for hos [P2]. Jeg er bekendt med at forsikringerne hos [P1] ophører, når der ikke længere sker indbetaling.”

Klageren har oplyst, at en medarbejder hos F over for hende telefonisk havde bekræftet, at hendes forsikring var oprettet hos P2, og at hun roligt kunne opsige hos P1. På hendes anmodning rettede indklagede også henvendelse til F og fik bekræftet det samme. Hun har en lydoptagelse, der dokumenter dette. Indklagede har bestridt at have henvendt sig til F og har anført, at de pågældende lydoptagelser ikke har bevismæssig værdi.

Klageren underskrev endvidere en anmodning til P1 om § 41-overførsel af pensionsmidler til indklagede. Af anmodningen fremgik blandt andet:

”…

Det er oplyst, at forsikringsdækningerne på ordningerne borfalder i forbindelse med overførslen

…”

I 2019 blev klageren klar over, at der ved en fejl ikke var oprettet en forsikring til hende hos P2.

Den 7. september 2019 sendte klagerens søn på vegne klageren en klage til banken. Sønnen anførte blandt andet:

”…

Jeg lægger nu mærke til, da jeg ser min mors mails igennem, at min mor tidligere i forløbet har givet [indklagede] fuldmagt til at undersøge hendes pensions- og forsikringsvilkår i samtlige selskaber (24. november 2017). Derfor vil jeg mene, at I burde have rådgivet min mor grundigere, og slet ikke have opfordret hende til at opsige sin forsikring uden selv at undersøge hendes dækning.

Min mor har igennem de senere år haft et skr[a]ntende helbred, hvilket hun også har været åben omkring i sin dialog med [indklagede]. Derfor ville hun naturligvis aldrig uopfordret opsige en forsikring, der skulle dække hende, såfremt hendes daværende tilstand blev forværret. Og med jeres kendskab til hendes situation, burde I netop af den årsag også forholde jer ekstra opmærksomt i forhold til hendes økonomiske sikring, før I råder hende til at opsige en helbredsforsikring.

I bund og grund vil min mor bare gerne dækkes af sin gamle pensions- og forsikringsordning eller en tilsvarende, og vi har ingen interesse i at gå ind i en retssag for at placere ansvar og kræve erstatning. Problemet er dog, at hun ikke blot kan oprettes på ny, da hun som bekendt er sygemeldt for tiden. Hun kan derfor ikke aflevere helbredserklæring, ligesom hun også ville få brug for at benytte sig af forsikringen i perioden fra hun blev sygemeldt og foreløbigt frem til i dag.

…”

Indklagede afviste et eventuelt erstatningsansvar.

Den 25. januar 2021 indgav klageren en klage over indklagede til Det finansielle Ankenævn.

På et ikke oplyst tidspunkt indgav klageren en klage over P1 til Ankenævnet for Forsikring, som den 21. april 2021 traf afgørelse i sagen. Klageren fik ikke medhold i klagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Danmark (Salling Bank) skal betale erstatning.

Sparekassen Danmark (Salling Bank) har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at indklagede bør betale erstatning svarende til tabt forsikringsdækning.

Indklagede burde som rådgivende part have sikret, at hendes forsikring var flyttet over til P2, før indklagede rådede hende til at opsige hos P1. Dette havde indklagede både kompetence og fuldmagt til.

Hendes forsikring hos P var aldrig blevet opsagt, hvis ikke hun havde fået rådgivning hos indklagede. Det er således alene indklagedes medvirken i sagsforløbet, der gør, at hun nu uforsætligt står uden helbredsforsikring.

Hendes sygemelding betyder, at hun ville have gjort brug af sin helbredsforsikring, og der derfor er tale om et større økonomisk tab foruden omkostninger til advokatbistand som følge af sagsforløbet.

Hun opdagede ikke, at forsikringen ved en fejl ikke var blevet overført fra P1 til P2, da hun kunne konstatere, at hun havde påbegyndt indbetalinger hos P2. Hun havde derfor ikke nogen grund til at tro, at ordningen ikke var overflyttet korrekt.

Indklagede, der havde fuldmagt til at undersøge hendes pensions- og forsikringsforhold, burde have opdaget fejlen, før den anmodede hende om at underskrive overførselsdokumenterne, hvorved hun uforvarende opsagde sin forsikringsdækning.

Indklagede burde have undersøgt omstændighederne grundigere, da der var tale om forsikringsforhold, som var særligt kritiske og så godt som umulige at genetablere.

Hun kunne med rimelighed forvente, at indklagede gjorde brug af fuldmagten til at undersøge forholdene. Fuldmagten var blevet forlænget, hvis indklagede havde anmodet om det.

Hun blev på intet tidspunkt orienteret om, at opsigelsen var andet end en formalitet, som var nødvendig for, at indklagede efterfølgende kunne begære hendes pensionsopsparing overført. Hun havde tillid til, at indklagede, før der blev sendt en generel opsigelse til P1, havde undersøgt, at hendes forsikring var oprettet hos P2, eller i hvert fald, at hun ikke stadig havde en aktiv forsikring hos P1.

Indklagede vidste, at hun på grund af sine helbredsforhold, ikke ville kunne tegne en ny forsikring.

Hun har på intet tidspunkt givet indklagede anledning til at tro, at hun ønskede at opsige sin forsikring. Hun er heller ikke på noget tidspunkt blevet gjort opmærksom på konsekvenserne, hvis hun ved en fejl skulle opsige denne kritiske forsikring.

I 2018 afhændede hun sin forretning grundet sygdom og har siden været sygemeldt og i gang med et flexjob. Derfor har hun siden 2018 haft brug for sin forsikringsdækning, og derfor bør indklagede erstatte den økonomiske dækning, som hun ellers ville have fået hos P1.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af uenigheden vedrørende henvendelse til F vil forudsætte en mundtlig bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede hverken har ydet mangelfuld rådgivning eller handlet ansvarspådragende. Det forhold, at klageren står uden forsikringsdækning, kan ikke tilregnes indklagede.

Fuldmagterne til indklagede blev ikke underskrevet med henblik på, at klagerens ordning skulle overføres til indklagede, eller at indklagede skulle forestå en forsikringsgennemgang, men alene med henblik på at indklagede kunne spørge X, om klageren skulle foretage sig noget aktivt i forbindelse med skiftet af pensionsleverandør fra P1 til P2. Indklagede havde ikke fuldmagt til at tage kontakt til P2 eller F med henblik på at indhente en bekræftelse, idet fuldmagten udløb den 24. februar 2018.

Klageren bekræftede den 7. marts 2018, at hun ikke længere indbetalte på ordningen hos P1, at hun havde oprettet de forsikringer, som hun ønskede og havde brug for hos P2, og at hun var bekendt med, at hendes forsikringer hos P1 ophørte, når hun ikke længere indbetalte dertil.

Indklagede gjorde klageren opmærksom på, at hun ved at underskrive bekræftede, at hendes forsikring var oprettet hos P2, og at hendes forsikring i P1 ville bortfalde.

Det kan ikke tilregnes indklagede, at klagerens forsikring ved en fejl ikke blev oprettet hos P2.

Klageren ville ikke fortsat være forsikret hos P1, idet forsikringen hos P1 ville ophøre, når hun stoppede med at indbetale til ordningen. Det er hypotetisk at påstå, at klageren ville have forsat med at betale til både P1 og P2.

Klageren anmodede aldrig indklagede om at undersøge, hvorvidt forsikringen var oprettet, og der var ingen omstændigheder, der tilsagde, at der var behov for, at indklagede af egen drift undersøgte, om forsikringen var oprettet hos P2, jævnfør god skik bekendtgørelsens § 8, stk. 2

Klageren bekræftede flere gange over for indklagede, at hendes forsikring var oprettet hos i P2. Da indklagede sendte overførselsanmodningen til P1, var der intet der tydede på, at den dertil hørende forsikring ikke var oprettet hos P2.

Hvis indklagede havde kontaktet F for at få en bekræftelse på, at forsikringen var oprettet hos P2, havde indklagede formodentligt fået samme bekræftende oplysning, som klageren fik ved sin henvendelse til F.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

I 2017/2018 skulle klagerens pensionsordning i et pensionsselskab via en forsikringsmægler overføres til et andet pensionsselskab. I den forbindelse mistede klageren en forsikringsdækning, idet en forsikring hos det oprindelige selskab faldt bort, uden at der var oprettet en forsikring i det nye selskab. På grund af klagerens helbred var det efterfølgende ikke muligt at tegne en ny forsikring.

På overførselstidspunktet skulle klagerens daværende pensionsopsparing overføres til Salling Bank, nu Sparekassen Danmark, hvor klageren var kunde.

Det kan ikke lægges til grund, at det beroede på fejl hos indklagede, at forsikringen gik tabt, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Ankenævnet har herved lagt vægt på indholdet i de erklæringer, som klageren underskrev den 7. marts 2018, og det af klageren oplyste om, at en medarbejder hos forsikringsmægleren over for hende telefonisk havde bekræftet, at hendes forsikring var oprettet hos det nye pensionsselskab.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.