Indsigelse om at overførsler fra en erhvervskonto foretaget via en virksomheds netbank var sket uden klagerens sam-tykke ved hacking.

Sagsnummer:24/2018
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Astrid Thomas, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Kaution - underretning i henhold til LFV § 48
Kaution - stiftelse
Kaution - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse om at overførsler fra en erhvervskonto foretaget via en virksomheds netbank var sket uden klagerens sam-tykke ved hacking.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om at overførsler fra en erhvervskonto foretaget via en virksomheds netbank var sket uden klagerens samtykke ved hacking.

Sagens omstændigheder

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed, V, der havde en erhvervskonto i Danske Bank. V havde som aftalehaver indgået en aftale om Danske Netbank Erhverv med banken, og klageren havde som bruger fuldmagt til at disponere over V’s erhvervskonto i banken via V’s netbank.

Af Betingelser for Danske Netbank Erhverv gældende fra den 1. januar 2018 fremgik blandt andet:

1. Muligheder med Danske Netbank Erhverv

Danske Netbank Erhverv må kun bruges i erhvervsmæssig sammenhæng.

8. Aftalehaverens ansvar

Aftalehaveren hæfter således for enhver form for misbrug af Danske Netbank Erhverv, når brugerens NemID eller backup-løsning har været brugt, herunder for tredjemands misbrug. Det samme gælder for brugerens fejlagtige brug eller misbrug af Danske Netbank Erhverv.

Aftalehaverens ansvar i dette afsnit fraviger ansvarsbestemmelserne i §§ 97, 98, 100-102 og 104 i Betalingsloven, som dermed ikke finder anvendelse.

…”

Den 16. januar 2018 blev der bestilt tre udenlandske overførsler på henholdsvis 13.422 EUR, 13.429 EUR og 10.149 EUR af klageren som bruger via V’s netbank til en tjekkisk beløbsmodtager.

Henset til beløbenes størrelse kontaktede banken klageren telefonisk den 16. januar 2018 og spurgte – dog uden at nævne beløbenes størrelse – om klageren havde oprettet tre udenlandske overførsler til Tjekkiet, og om han kendte modtageren. Klageren bekræftede begge dele og oplyste, at modtageren var en investeringsbank. Banken gennemførte herefter overførslerne.

Dagen efter bestilte klageren som bruger via V’s netbank yderligere tre udenlandske overførsler til Ungarn. Banken kontaktede på ny klageren og spurgte ind til overførslerne, herunder til modtageren. Under samtalen valgte klageren ikke at gennemføre de bestilte overførsler, idet der var tale om, at den tiltænkte beløbsmodtager på sin hjemmeside fremtrådte som en ikke autoriseret udbyder af bl.a. valutahandel.

Den 18. januar 2018 kontaktede klageren banken telefonisk vedrørende de tre gennemførte overførsler til den tjekkisk beløbsmodtager den 16. januar 2018. Under samtalen oplyste klageren, at ”… jeg kunne ikke finde ud af at overføre de der penge, så han loggede på med sådan en team viewer.”. Klageren oplyste endvidere, at det var tredjemand, der havde indtastet beløbene, og at klageren kiggede på og så beløbene.

Klageren gjorde herefter indsigelse mod de tre udenlandske overførsler foretaget den 16. januar 2018 til den tjekkiske beløbsmodtager på henholdsvis 13.422 EUR, 13.429 EUR og 10.149 EUR, idet han anførte, at der var tale om netbank-misbrug.

Banken forsøgte at få de overførte beløb tilbage, men det kunne ikke lade sig gøre, idet pengene ikke længere var til stede på beløbsmodtagerens konto.

Parternes påstande

Den 30. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de omtvistede beløb.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans firma, V, er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, og at V’s konto i banken både anvendes til private og erhvervsmæssige formål.

Han har været udsat for netbank-røveri og har været udsat for groft bedrageri, idet han i god tro har overført penge til en falsk bank.

Han har ikke tilladt nogen at disponere over kontoen. De har på en eller anden måde hævet tre beløb i euro, som skulle have været i DKK. Han ved ikke hvordan.

Da banken ringede til ham og spurgte, om han var i gang med at overføre tre beløb til udlandet, var han uvidende om bedrageriet. Banken nævnte ikke noget om beløbenes størrelse eller om, at der var tale om overførsler i euro.

Eftersom banken vidste, at der var flere andre, der var blevet narret til at overføre penge til falske beløbsmodtagere, burde banken allerede den 16. januar 2018 have advaret ham herom og dermed have forhindret overførslerne. Det gjorde banken først i telefonsamtalen dagen efter.

Danske Bank har anført, at der er tale om en Danske Netbank Erhverv, og at det følger af netbankbetingelserne, at virksomheden selv hæfter for enhver form for misbrug.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

De udenlandske overførsler blev lagt ind i V’s netbank og gennemført med klagerens samtykke, jf. bankens telefonsamtaler med klageren henholdsvis den 16. januar 2018 og den 18. januar 2018, hvoraf fremgik, at han gav en tredjemand fjernadgang til sin PC, og samtidig selv fulgte med i overførslerne.

Banken havde ikke pligt til at foretage sig yderligere i forhold til de omtvistede overførsler.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører klagerens indsigelser mod tre overførsler til udlandet, som han som bruger for sin enkeltmandsvirksomhed, V, den 16. januar 2018 foretog fra V’s erhvervskonto i banken via V’s netbank.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren som bruger af V’s netbank gav en tredjemand fjernadgang til sin PC, og at han samtidig selv fulgte med i overførslerne. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren under telefonsamtalen med banken den 16. januar 2018 godkendte overførslerne.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at klageren kan få medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.