Rådgivning, indskud i anpartsselskab.

Sagsnummer:225/1991
Dato:20-11-1991
Ankenævn:Frank Poulsen, Søren Geckler, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Udlån - stiftelse
Ledetekst:Rådgivning, indskud i anpartsselskab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 28. september 1988 ydede indklagede klager A et lån på 107.000 kr. Lånet var i lånedokumentet angivet som et billån. Lånedokumentet var endvidere påført en påtegning om, at låneprovenuet på 100.000 kr. indsattes på en checkkonto tilhørende et anpartsselskab. Ved håndpantsætningsdokument af 29. september 1988 håndpantsatte klagerens samlever (klager B) et løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i en VW golf til sikkerhed for lånet.

Ifølge klagerne skulle låneprovenuet på 100.000 kr. udgøre klager A's indskud i anpartsselskabet, således at klager A blev anpartshaver for dette beløb. Foruden klager A indskød også to andre personer hver 100.000 kr. i selskabet.

Ifølge klagerne afholdtes i februar 1990 et krisemøde i selskabet. Det blev her vedtaget, at bl.a. klager A skulle indskyde 100.000 kr. som ny kapital. Den 2. marts 1990 ydede indklagede herefter klager A et yderligere lån på 100.000 kr. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klager B et ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i dennes faste ejendom. Lånets provenu indbetaltes på selskabets konto hos indklagede.

Den 25. oktober 1990 er selskabet af Erhvervs- og selskabsstyrelsen begæret opløst i medfør af anpartsselskabslovens § 86.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale modtagne ydelser med renter fra betalingstidspunkterne samt tilbagelevere de stillede sikkerheder, subsidiært yde erstatning i det omfang, sikkerhederne er realiserede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede var bekendt med de økonomiske forhold i det omhandlede selskab, samt at klager A var insolvent, hvorfor der ikke var grundlag for at yde klager A to lån på 100.000 kr. Indklagedes formål med at yde disse lån har alene været at få sikkerhed i klager B's personbil og faste ejendom. Indklagede har været vidende om, at klager A's intentioner var at blive anpartshaver i selskabet, ligesom indklagede var vidende om, at selskabet burde opløses, da der ikke var mulighed for at rekonstruere dets kapital. Indklagede har således udnyttet klager A's uvidenhed om selskabets forhold og de selskabsretlige forhold i øvrigt.

Indklagede har anført, at lånene til klager A er ydet efter en sædvanlig kreditvurdering, og denne var endvidere bekendt med selskabets økonomiske forhold, idet klageren deltog i et krisemøde i februar 1990. Klageren har i øvrigt ikke benægtet at have optaget de omhandlede lån eller at have underskrevet lånedokumenterne. Indklagede har endvidere anført, at långivningen til klageren ikke har været baseret på en kreditvurdering af selskabet.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det foreliggende findes der intet holdepunkt for at fastslå, at indklagede har begået fejl i forbindelse med ekspeditionen af de omhandlede lån.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.