Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.

Sagsnummer:296/2006
Dato:24-05-2007
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Rut Jørgensen,
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Check - falsk check
Ledetekst:Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
Indklagede:Sparekassen Løgumkloster
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en falsk check, som klageren modtog i forbindelse med, at hun havde sat sin bil til salg via Internettet.

Sagens omstændigheder.

Den 6. november 2006 henvendte klageren sig til indklagede med en udenlandsk check på 8.000 EUR. Modværdien af checkbeløbet svarende til 59.559,20 kr. blev samme dag indsat på klagerens budgetkonto hos indklagede. Indklagede oplyste, at checkbeløbet ikke kunne frigives, før indklagede via et andet pengeinstitut, P, havde fået checken honoreret.

Indklagede har anført, at klageren ved indløsningen fortalte, at hun havde solgt en bil til udlandet. Bilen ville blive udleveret/afsendt, når checken var blevet kontrolleret.

Efter cirka en uge henvendte klageren sig telefonisk til indklagede om checken. Indklagede, der da havde modtaget afregning af checken fra P, oplyste, at checken var OK og frigav checkbeløbet.

Den 13. november 2006 blev der overført 6.000 kr. fra klagerens budgetkonto til klagerens lønkonto.

Den 16. november 2006 blev der overført 47.559,20 kr. fra budgetkontoen til klagerens samlevers konto i et andet pengeinstitut. Endvidere blev der overført yderligere 6.000 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen.

Den 18. november 2006 gennemførte klageren via Western Union to betalingsoverførsler på i alt 7.319,71 USD til en betalingsmodtager på Cypern. For overførslerne betalte klageren i alt 46.037,11 kr. inkl. gebyrer på i alt 2.120 kr.

Den 27. november 2006 fik indklagede meddelelse om, at checken var falsk. Samme dag hævede indklagede 59.559,20 kr. på klagerens lønkonto, som herefter udviste en saldo på 55.732,18 kr. (negativ).

Den 6. og 7. december 2006 blev der overført i alt 57.500 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen. Der var herefter et indestående på ca. 5.000 kr. på lønkontoen og et overtræk på ca. 73.000 kr. på budgetkontoen. Den 8. og 12. december 2006 fik klageren ved to hævninger på henholdsvis 2.000 kr. og 3.000 kr. udbetalt indeståendet på lønkontoen.

Den 12. december 2006 hævede indklagede yderligere i alt 522,99 kr. til dækning af omkostninger til udlandet og til P i forbindelse med returneringen af checken.

Af indklagedes generelle forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"…

Alle indbetalinger på Deres konto, der ikke er foretaget kontant, sker med forbehold af, at [indklagede] modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetalinger ved checks trukket på konti i [indklagede]. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.

Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver [indklagede] beløbet på Deres konto igen. Hvis der hæves på Deres konto, får de besked fra [indklagede]."

Parternes påstande.

Den 14. december 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og samleveren disponerede over checkbeløbet i tillid til indklagedes meddelelse om, at checken var OK. Hun spurgte, om det var sikkert at bruge af pengene og fik forklaret, at checken var blevet tjekket, og at alt var i bedste orden.

Indklagede vidste, at hun havde modtaget checken i forbindelse med salg af en bil via Internettet. Hun fortalte indklagede, at en mand fra Cypern havde ønsket at købe bilen, men at hun solgte den til anden side, fordi hun mistede kontakten med den pågældende. Manden fra Cypern henvendte sig efterfølgende på ny og oplyste, at han havde sendt en check på 8.000 EUR. Det blev aftalt, at hun skulle returnere checkbeløbet bortset fra 12.000 kr., som det blev aftalt, at hun på grund af besværet kunne beholde. Hun syntes, at det var lidt mærkværdigt, men øjnede en chance for at tjene 12.000 kr. Det bestrides, at hun som hævdet af indklagede først skulle have oplyst om forløbet, efter at checken var blevet afvist.

I forbindelse med overførslen til samleverens konto forklarede hun den ekspederende medarbejder, hvad der skulle ske med pengene, og ved samme lejlighed spurgte hun, om det var helt sikkert, at checken var 100% tjekket, idet hun ellers ville vente med at sende pengene. Medarbejderen bekræftede, at checken var tjekket.

Hun orienterer sig ikke i de almindelige forretningsbetingelser, når hun henvender sig til indklagede, idet hun går ud fra, at indklagede rådgiver korrekt.

Da checken blev returneret, gav indklagede dem 2.000 kr. at leve for i hele december måned, hvilket ikke er meget for en familie på 2 voksne og 2 børn. Efterfølgende blev det aftalt, at hun måtte hæve i alt 5.000 kr.

Hun blev tilbudt en forhøjelse af sit eksisterende lån, men det var uklart, hvilken ydelse der skulle betales efter forhøjelsen.

Indklagede har anført, at klageren ved indløsningen af checken oplyste, at hun havde solgt en bil til udlandet, og at bilen ville blive udleveret/afsendt, når checken var kontrolleret.

I forbindelse med overførslen af 6.000 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen den 13. november 2006 oplyste klageren, at beløbet bl.a. skulle bruges til betaling for fragt af bilen til udlandet.

Først efter at checken var blevet returneret, fortalte klageren om forløbet med den cypriotiske køber og aftalen med denne om at returnere checkbeløbet bortset fra 12.000 kr.

Indklagede var ikke bekendt med og medvirkede ikke til overførslen til udlandet.

Det blev aftalt med klageren, at der kunne hæves 5.000 kr., indtil sagen var afsluttet eller indtil næste lønindgang.

Klageren blev tilbudt en forhøjelse af sit eksisterende lån uden krav om ydelsesfor­højelse.

Af de generelle forretningsbetingelser fremgår et klart forbehold om tilbagesøgning af indbetalinger, der ikke modtages.

Klageren fortav bevidst sagsforløbet, og indklagede var derfor ikke i stand til at yde optimal rådgivning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen - udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer - Lotte Aakjær Jensen og Rut Jørgensen - udtaler:

I forbindelse med indløsningen af checken den 6. november 2006 blev indklagede informeret om, at klageren havde erhvervet checken i forbindelse med salget af en bil via Internettet til en udenlandsk køber. Da klageren ca. en uge senere forhørte sig om checken, meddelte indklagede, at checken var OK, og checkbeløbet blev frigivet fra klagerens budgetkonto.

Vi finder, at indklagede på baggrund af kendskabet til, hvorledes klageren havde erhvervet checken, beløbets størrelse og den almindelige omtale af transak­tioner af denne karakter, burde have informeret klageren om risikoen for, at checken kunne vise sig at være falsk.

Det må lægges til grund, at klageren i så fald ville have undladt at gennemføre overførslerne den 18. november 2006 til den cypriotiske betalingsmodtager. Vi finder herefter, at indklagede skal godtgøre klageren dennes tab herved på 46.037,11 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Et samlet ankenævn udtaler herefter:

I den konkrete sag finder Ankenævnet ikke anledning til at kritisere, at indklagede efter returneringen af checken den 27. november 2006 afskar klageren fra at hæve mere end 5.000 kr. på sin konto. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren umiddelbart forinden havde disponeret over 12.000 kr. af checkbeløbet, og at indklagede tilbød en forhøjelse af klagerens lån. Det bemærkes herved, at klageren ved at underskrive låneforhøjelsen med forbehold ikke ville være afskåret fra at gøre indsigelse imod indklagedes krav.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.