Dankort, misbrug.

Sagsnummer:151/1990
Dato:09-08-1990
Ankenævn:Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Dankort, misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I forbindelse med at klageren den 29. december 1989 overførte et beløb fra sin lønkonto til en anden konto i indklagedes Møllevang afdeling, undrede han sig over lønkontoens saldo, hvorefter han senere samme dag bad sin mor om hos afdelingen at få udleveret en transaktionsoversigt over lønkontoen, hvortil er knyttet et dankort. Det fremgik af oversigten, at der den 27. december 1989 kl. 03.32 var hævet 2.000 kr. via en pengeautomat. Klageren gjorde herefter afdelingen opmærksom på, at den pågældende hævning ikke var foretaget af ham.

Indklagede rettede herefter henvendelse til PBS, som den 16. januar 1990 oplyste, at der ikke fandtes unormale omstændigheder omkring transaktionen, og indklagede meddelte i skrivelse af 9. februar 1990 klageren, at indklagede var af den opfattelse, at klageren efterfølgende havde glemt enten selv at have foretaget transaktionen eller at have gjort det muligt for en anden person at benytte hans dankort og den personlige PIN-kode til foretagelse af transaktionen. Indklagede ville derfor ikke imødekomme klagerens krav om at kreditere hans konto med de 2.000 kr.

Klageren er 19 år og bor hos sine forældre, som til brug for klagesagen skriftligt har erklæret, at klageren var i hjemmet natten mellem den 26. og 27. december 1989.

Klageren har den 23. januar 1990 anmeldt forholdet til kriminalpolitiet.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre det hævede beløb på 2.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved henvendelsen i afdelingen den 29. december 1989 blev opmærksom på, at der var et svind på kontoen, hvorefter hans mor rettede henvendelse til afdelingen og anmodede om en transaktionsoversigt over hans konto.

På tidspunktet for hævningen sov han hjemme i sin seng, og dankortet befandt sig i en pung, som han havde ved siden af sig. Han har til stadighed haft dankortet hos sig og har ikke videregivet den til dankortet hørende PIN-kode til andre personer.

Indklagede har anført, at klageren har foretaget en transaktion den 26. december 1989 kl. 21.05 fra den hæveautomat, hvorfra den omstridte hævning er foretaget, og at han overfor afdelingen har oplyst, at han ikke med bestemthed vidste, hvor han befandt sig den 27. december 1989 om morgenen, men at han gik ud fra, at han sov på dette tidspunkt.

Indklagede har afvist at imødekomme klagerens krav om tilbageførsel af de udbetalte 2.000 kr., idet man har lagt vægt på, at udbetalingen er foretaget ved brug af klagerens dankort og den til kortet hørende PIN-kode, hvortil kommer at klageren ikke har fremført noget forhold til bevis for, at udbetaling ikke har fundet sted eller har sandsynliggjort, at andre uden klagerens samtykke har haft mulighed for at foretage den pågældende transaktion. Det må også tages i betragtning, at klageren ofte har benyttet sit dankort til kontante hævninger i aften- og nattetimer. Der er endvidere efter hævningen af de 2.000 kr. forsøgt hævet yderligere beløb, hvilket er usædvanligt i sager om professionelt dankortmisbrug.

Ankenævnets bemærkninger:

En stillingtagen til, om klageren på tidspunktet for den omstridte hævning befandt sig i hjemmet eller i øvrigt måtte have overladt dankortet til en tredjemand, findes at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.