Ekspeditionstid ved overførsel af en ratepension med et til-knyttet værdipapirdepot, der var investeret i en porteføljeord-ning. Krav om erstatning i forbindelse med at overførslen blev gennemført i marts 2020, hvor markedet var volatilt som følge af coronakrisen.

Sagsnummer:260/2020
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Kristian Ingemann Petersen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler.
Klageemne:Pensionskonti - overførsel
Overførsel - pensionskonti
Ledetekst:Ekspeditionstid ved overførsel af en ratepension med et til-knyttet værdipapirdepot, der var investeret i en porteføljeord-ning. Krav om erstatning i forbindelse med at overførslen blev gennemført i marts 2020, hvor markedet var volatilt som følge af coronakrisen.
Indklagede:Danske Bank / Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører ekspeditionstid ved overførsel af en ratepension med et tilknyttet værdipapirdepot, der var investeret i en porteføljeordning. Krav om erstatning i forbindelse med at overførslen blev gennemført i marts 2020, hvor markedet var volatilt som følge af coronakrisen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en ratepension. Midlerne var investeret i bankens porteføljeordning, Premium Portefølje, Vækst, via et tilknyttet individuelt værdipapirdepot. Pensionsmidlerne blev via porteføljeordningen investeret i investeringsforeningsbeviser i Nordea Invest.

Den 18. februar 2020 var klageren til møde i Danske Bank, hvor det blev drøftet eventuelt at overføre klagerens ratepensionsordning i Nordea Danmark til Danske Bank, hvorefter pensionsmidlerne skulle overføres til Danica Pension med placering i produktet ”Balance pasningsordning”.

Ved en mail af 19. februar 2020 meddelte klageren Danske Bank, at hun gerne ville flytte sin pensionsordning fra Nordea Danmark til Danske Bank.

I en mail af 20. februar 2020 til klageren anførte Danske Bank blandt andet:

”Jeg skal bede dig oplyse mig registreringsnummeret på den Afdeling, hvor din ratepension har tilhør i Nordea Bank – det fremgår nemlig ikke af pensionsinfo.

Samtidig skal du sælge værdipapirerne i det tilknyttede depot / eller kontakte Nordea for salg af disse – du behøver ikke fortælle dem hvorfor da vi sørger for overførsel efterfølgende.

Når jeg har registreringsnummeret så vil jeg sende en aftale frem til underskrift i din netbank så sørger vi for overførsel af pensionsordningen.”

I en efterfølgende mail til Danske Bank den 20. februar 2020 anførte klageren blandt andet:

”… Mht. pensionsordningen hos Nordea forstod både [klagerens ægtefælle] og jeg på dig i går, at der var mulighed for, at Danske Bank kunne stå for salg/håndtering af værdipapirerne. Nordea ved, at jeg skifter bank og flytter alt.

Hvad skal jeg gøre? Jeg ønsker ikke selv at gå ind i salget, men ønsker naturligvis at salget sker bedst muligt. Kan Danske Bank ikke træde ind? Eller skal jeg anmode Nordea om at sælge til bedst mulig kurs - eventuelt vente med salg, hvis det menes bedst? Men hvilken interesse fra Nordeas side kan jeg forvente i nuværende situation. Og hvem skal jeg tale med - min (tidligere) rådgiver hos Nordea er ingen hjælp.”

Klageren meddelte efterfølgende telefonisk Danske Bank, at hun ønskede, at værdipapirerne skulle overføres til Danske Bank, hvorefter de skulle sælges af Danske Bank.

Klageren underskrev Danske Banks blanket ”Pensionsbestilling” vedrørende overførsel af depot og konto til Danske Bank. I blanketten var følgende anført:

”Du skal forvente, at ekspeditionstiden fra dit tidligere selskab kan være mellem 2-6 måneder. Når pensionsordningen er overført til os, modtager du den endelige pensionsaftale.”

Den 24. februar 2020 sendte Danske Bank en anmodning til Nordea Danmark om overførsel af klagerens pensionsordning og det tilknyttede værdipapirdepot.  Samme dag fik Danske Bank en afvisning fra Nordea Danmark om overførsel af depotet, idet det ikke var muligt at overføre værdipapirdepotet til Danske Bank. En overførsel af pensionsordningen medførte, at der skete en opsigelse af aftalen om Premium Portefølje, Vækst, og at samtlige investeringsforeningsbeviser i ordningen herefter skulle sælges af Nordea Danmark.

Danske Bank har oplyst, at banken herefter oplyste klageren om, at værdipapirerne skulle sælges af Nordea Danmark.

Klageren har bestridt, at Danske Bank på noget tidspunkt i perioden fra den 20. februar 2020 til den 17. marts 2020 oplyste hende om, at værdipapirdepotet ikke kunne overføres til Danske Bank, og at investeringsforeningsbeviserne skulle sælges af Nordea Danmark.

Den 17. marts 2020 sendte Nordea Danmark en SMS til kunder, som havde Premium Portefølje, Vækst, herunder til klageren, med følgende tekst:

”Information om fald i porteføljeværdi. Værdien af din porteføljeaftale er faldet med 10 % i indeværende kvartal, derfor vedlægges en ny afkastrapport med den aktuelle status. Har du spørgsmål til den seneste kursudvikling er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Venlig hilsen Nordea.”

Klageren kontaktede samme dag Nordea Danmark telefonisk, og hun blev under samtalen oplyst om, at hendes pensionsordning endnu ikke var overført til Danske Bank. Det blev herefter drøftet, om overførslen af hendes pensionsordning skulle sættes i bero på grund af det meget volatile marked som følge af Covid-19.

Nordea Danmark har oplyst, at klageren ikke anmodede banken om at sætte overførslen af pensionsordningen i bero, men oplyste, at hun ville kontakte sin rådgiver i Danske Bank herom.

Klageren kontaktede herefter Danske Bank telefonisk for at drøfte overførslen af pensionsordningen, efter at hun havde fået en SMS om, at værdien af hendes portefølje i Nordea Danmark var faldet med 10 %.

I en mail af 18. marts 2020 til Danske Bank anførte klageren:

”Har besluttet at pengene (pensionsordningen) overføres som den er til jer og så må vi (jeg ;) håbe på at Danica Pension tryller godt med pengene... ”

I en mail af 19. marts 2020 til klageren anførte Danske Bank:

”Tak for din besked – jeg skal for en sikkerhedsskyld bede dig igen bede dig kontakte Nordea og sikre papirerne bliver solgt og ordningen bliver overført.

Kan forestille mig de har sat den i bero. Når vi modtager kontanterne sender jeg papirerne på overførsel til Danica jf. vores aftale.”

I en mail af 19. marts 2020 til Nordea Danmark anførte klageren følgende:

”Den 24. februar har Danske Bank sendt anmodning til Nordea om overførsel af min pensionsportefølje til Danske Bank. Det bliver i går - efter modtagelse af sms fra Nordea om, at porteføljen er faldet med 10 % - klart for mig, at dette ikke er sket ??! På tidspunktet for anmodning om overførsel er porteføljen på godt 345.000 kr.

Jeg skal venligst anmode om, at det er beløbet på anmodningstidspunktet, de ca. 345.000 kr. der overføres til Danske Bank. Bekræft venligst.”

Den 24. marts 2020 solgte Nordea Danmark investeringsforeningsbeviserne med valør den 26. marts 2020, og den 27. marts 2020 blev der overført ca. 265.000 kr. til Danske Bank.

Danske Bank har oplyst, at da den modtog pengene, kontaktede den klageren og udfærdigede en investeringsprofil sammen med hende. Klageren skrev den 30. marts 2020 under på, at pengene måtte flyttes fra Danske Bank til Danica Pension, hvorefter klageren efterfølgende underskrev en pensionsbestilling fra Danske Bank til Danica Pension gældende fra den 1. april 2020. Den 24. april 2020 blev pengene investeret, og det blev klageren orienteret om den 28. april 2020. Danica Pension har en arbejdsgang, hvor de bestræber sig på at holde sig inden for 20 arbejdsdage, fra de modtager pengene, til pengene bliver investeret.

Klageren gjorde herefter indsigelse over for Nordea Danmark mod bankens håndtering af overførsel af hendes pensionsordning til Danske Bank.

Ved en mail af 3. april 2020 tilbød Nordea Danmark klageren en kulancemæssig godtgørelse på 4.746,51 kr., som ville blive overført til hendes pensionsordning i Danske Bank efter rettelse af PAL-skat for beløbet. Dette kulancemæssige tilbud ville stille klageren som om, at investeringsbeviserne var blevet solgt den 17. marts 2020, hvor klageren havde været i kontakt med Nordea Danmark om pensionsordningen.

Nordea Danmark har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at bankens tilbud om en kulancemæssig godtgørelse fortsat står ved magt.

Parternes påstande

Den 9. juli 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank og/eller Nordea Danmark skal erstatte hendes tab på ca. 100.000 kr. ved overførsel af pensionsopsparingen. Hertil kommer omkostninger til advokat på 40.000 kr. plus moms.

Både Danske Bank og Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at begge banker har handlet ansvarspådragende.

Bankerne har ”vasket hænder” i forbindelse med overførselsanmodningen, som kom fra Danske Bank. Fra første møde med Danske Bank bad hun banken om at varetage overførslen i hendes interesse, da hun ikke havde forstand på området, og idet hun ikke havde forhåbninger om, at Nordea Danmark ville gøre det, når hun stod midt i et bankskifte vedrørende hele hendes engagement.

Ingen af bankerne tog kontakt til hende i forlængelse af overførselsanmodningen - da det stod klart, at markedssituationen ændrede sig drastisk - for at høre om hendes ønsker med hensyn til overførslen/salg, og ingen af bankerne oplyste hende om en ”blokeringsperiode/pengeinaktivitetsperiode”.

Danske Bank har anført, at der intet kundeforhold var, og Nordea Danmark har anført, at hun selv kunne have foretaget salg. Ingen af bankerne har varetaget hendes interesser i forbindelse med overførslen.

Med andre ord: Ingen af bankerne forelagde hende de konkrete omstændigheder, så hun havde mulighed for at træffe et valg vedrørende pensionsporteføljen.

Hun var i den tro, at Danske Bank varetog hendes interesser, og at overførslen ville ske i forlængelse af anmodningen herom - for Danske Bank havde intet oplyst om et længere tidsperspektiv (andet end i dokumenter sendt til underskrift, som den mundtligt angav alene vedrørte afgivelse af fuldmagt, som hun straks skrev under).

Efterfølgende - da det stod klart, at pengene fortsat stod i Nordea Danmark – kontaktede hun Danske Bank telefonisk. Hun fik oplyst af banken, at ”det var ligegyldigt, at værdien var faldet så meget, for de lave kurser kunne udnyttes til nye køb af værdipapirer, hvorfor det var underordnet, hvor beløbet stod”. Banken oplyste ikke, at ekspeditionstiden fra Nordea Danmark og til aktivering i Danica Pension kunne skabe et ”vakuum”, hvor pengene var blokeret, så udnyttelse af de lave kurser ikke kunne ske.

Da hun skrev til Nordea Danmark og anmodede om, at det var porteføljestørrelsen på anmodningstidspunktet, der blev overført, svarede banken, at den straks ville undersøge sagen og vende tilbage. Nordea Danmark vendte imidlertid ikke tilbage, men foretog blot overførsel/salg til den lave kurs uden at forelægge hende omstændighederne og give hende mulighed for at vælge.

Det estimerede tab som følge af Nordea Danmarks og Danske Banks adfærd i sagen anslås til at være omkring 100.000 kr. eller mere i forhold til, at porteføljen efter overførslen til Danske Bank/Danica Pension stod inaktiv fra ultimo marts 2020 frem til ultimo april 2020.

Hertil kommer omkostninger til advokat for løbende rådgivning, som ifølge advokaten vil beløbe sig til ca. 40.000 kr. plus moms. Rådgivningen fra advokat har været nødvendig på grund af de indklagede bankers indlæg og deres indhold.

Danske Bank har anført, at banken gennem hele forløbet har rådgivet klageren korrekt om overførslen af hendes midler til Danica Pension. At klageren valgte ikke at følge rådgivningen om, at det ville være bedst at lade Nordea Danmark stå for salget af investeringsforeningsbeviserne med det samme, kan ikke bebrejdes banken.

I forbindelse med aftalens indgåelse fik klageren oplyst, at en overførsel forventeligt ville tage to til seks måneder. Dette skrev klageren også under på ved sin underskrift på pensionsbestillingen. Tidshorisonten på de to til seks måneder bygger på den erfaring, banken har med, hvor længe det afgivende pengeinstitut er om at foretage flytningen. Det var ikke muligt for banken at pålægge Nordea Danmark at foretage flytningen hurtigere. Danske Bank havde derfor heller ingen pligt til at rykke Nordea Danmark.

Da Nordea Danmark afviste, at værdipapirdepotet kunne overføres til Danske Bank, blev klageren orienteret om, at det var Nordea Danmark, der skulle realisere værdipapirdepotet.

Klageren anfører, at hun havde en forventning om, at Danske Bank sørgede for, at der skete en flytning af midlerne hurtigst muligst. Klageren har løbende været i kontakt med Danske Bank vedrørende processen omkring flytningen. Danske Bank oplyste klageren om, at hun burde kontakte Nordea Danmark også i forbindelse med fald af værdien på hendes portefølje på grund af markedets nedgang. Det er Nordea Danmark, som har kundeforholdet til klageren, der har pligt til at rådgive hende om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre, når markedet falder, og ikke Danske Bank. Der er ikke begået fejl fra Danske Banks side vedrørende håndteringen af sagen.

Klageren er ikke blevet påført et økonomisk tab som følge af bankens håndtering af sagen.

Nordea Danmark har anført, at klageren har ikke dokumenteret noget tab. Det fremgår af klagen, at pensionsmidlerne efter overførslen fra Nordea Danmark skulle investeres i en puljeordning i Danske Bank/Danica Pension. Havde pensionsordningen derfor været overført til Danske Bank/Danica Pension på et tidligere tidspunkt, ville dette alt andet lige blot have bevirket, at markedets generelle fald ville have ramt denne ordning og ikke - som det skete - hendes ordning i Nordea Danmark.

Det fremgår af det fremlagte materiale i sagen, at Danske Bank havde informeret klageren om, at ekspeditionstiden ved overførslen af pensionsordningen kunne vare mellem to og seks måneder. Herved burde klageren være bekendt med, at der i hvert fald skulle påregnes en vis ekspeditionstid til overførsel af hendes pensionsordning. Den faktiske ekspeditionstid på ca. en måned burde på den baggrund ikke være overraskende for klageren.

Selv hvis det lægges til grund, at Nordea Danmark burde have ekspederet overførslen af klagerens pensionsordning på et tidligere tidspunkt, har klageren ikke lidt noget erstatningsretligt relevant tab.

Klageren kunne i hele perioden have anmodet Nordea Danmark om at sælge sine investeringsforeningsbeviser i pensionsordningen, og klageren var derfor ikke begrænset i sin råden over effekterne i pensionsordningen. Klageren kunne frem til salgene af investeringsforeningsbeviserne følge værdien af sit pensionsdepot via sin netbank og Nordea Investor.

I telefonsamtalen den 17. marts 2020 med klageren, gjorde banken det klart, at den ikke kunne sige, hvad klageren skulle gøre i relation til, om overførslen af pensionsordningen skulle sættes i bero eller ej, og at klageren selv måtte træffe denne beslutning.

Klageren traf ikke en sådan beslutning, men oplyste, at hun ville kontakte sin rådgiver i Danske Bank desangående.

Nordea Danmark modtog på intet tidspunkt hverken fra klageren eller fra Danske Bank besked om, at overførslen af pensionsordningen skulle sættes i bero. Bankens ekspedition af overførslen af klagerens pensionsordning til Danske Bank fortsatte derfor.

Banken var ikke bekendt med en ”blokeringsperiode/inaktivitetsperiode” i Danske Bank/Danica Pension.

Med hensyn til klagerens mail af 19. marts 2020 bemærkes, at klagerens anmodning om, at banken overførte 345.000 kr. til Danske Bank svarende til pensionsordningens værdi på anmodningstidspunktet, ikke kunne opfyldes, hvilket klageren var bekendt med på baggrund af hendes kontakt med banken den 17. marts 2020.

Banken rapporteringsforpligtelser ved porteføljepleje fremgår af MiFID II-forordningen (2017/565). Udover forpligtelsen til at levere kvartalsvise rapporteringer fremgår det af forordningens artikel 62, stk. 1, at ”Investeringsselskaber, der yder porteføljepleje, skal give kunden meddelelse, når den samlede værdi af porteføljen (værdiansat ved begyndelsen af hver rapporteringsperiode) falder med 10 %, ...”.

Denne forpligtelse opfyldte banken ved SMS´en til klageren den 17. marts 2020. Banken var ikke underlagt yderligere forpligtelser til at rette henvendelse til klageren i anledning af det volatile marked som følge af Covid-19.

Banken har med sit tilbud om den kulancemæssige godtgørelse valgt at stille klageren som om, at investeringsforeningsbeviserne var blevet solgt den 17. marts 2020.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at klageren ikke kan få dækket sine advokatomkostninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en ratepension. Midlerne var investeret i bankens porteføljeordning, Premium Portefølje, Vækst, via et tilknyttet individuelt værdipapirdepot.

Efter afholdelse af et møde i Danske Bank den 18. februar 2020 besluttede klageren at overføre pensionsordningen fra Nordea Danmark til Danske Bank. Herefter skulle pensionsordningen overføres fra Danske Bank til Danica Pension med placering i produktet ”Balance pasningsordning”.

Den 24. februar 2020 sendte Danske Bank en anmodning til Nordea Danmark om overførsel af klagerens pensionsordning og det tilknyttede værdipapirdepot.  Samme dag fik Danske Bank en afvisning fra Nordea Danmark om overførsel af depotet, idet pensionsordningen var placeret i en puljeordning, og en overførsel af pensionsordningen medførte en opsigelse af aftalen om Premium Portefølje, Vækst. Samtlige investeringsforeningsbeviser i ordningen skulle herefter sælges af Nordea Danmark.  

Der foreligger uenighed mellem klageren og Danske Bank om, hvorvidt Danske Bank herefter orienterede klageren om, at hun skulle kontakte Nordea Danmark for at få solgt investeringsforeningsbeviserne.

Den 17. marts 2020 modtog klageren en SMS fra Nordea Danmark om, at værdien af hendes portefølje var faldet med 10 %. Klageren kontaktede herefter Nordea Danmark telefonisk og fik oplyst, at hendes pensionsordning endnu ikke var overført til Danske Bank.

Efter telefoniske drøftelser med såvel Nordea Danmark som Danske Bank om, hvorvidt overførslen af pensionsordningen skulle sættes i bero eller gennemføres, sendte klageren den 18. marts 2020 en mail til Danske Bank, hvori hun anførte: ”Har besluttet at pengene (pensionsordningen) overføres som den er til jer og så må vi (jeg ;) håbe på at Danica Pension tryller godt med pengene”.

Ankenævnet finder ikke, at Nordea Danmark har handlet ansvarspådragende ved ikke at have kontaktet klageren forud for salget af investeringsforeningsbeviserne i pensionsordningen.

Ankenævnet finder heller ikke, at klageren i perioden fra den 24. februar 2020 til den 17. marts 2020 har lidt et erstatningsberettiget tab, idet værdipapirerne i pensionsordningen, der var placeret i en puljeordning, blev ramt af det generelle kursfald i markedet som følge af situationen som følge af Covid-19 pandemien. Klageren har ikke godtgjort, at Nordea Danmark eller Danske Bank har indestået klageren for, at overførslen kunne finde sted, uden at de faldende kurser i markedet ville påvirke værdien af hendes pensionsordning, der skulle investeres i en ny pensionssordning i Danica Pension, og klageren kan derfor heller ikke på dette grundlag rejse krav mod bankerne.

Da klageren den 18. marts 2020 selv traf beslutning om, at hun fortsat ønskede at overføre sin pensionsordning fra Nordea Danmark til Danske Bank, og da Nordea Danmark ved sit tilbud om en kulancemæssig erstatning til klageren har stillet klageren som om, at investeringsforeningsbeviserne var blevet solgt den 17. marts 2020, kan Ankenævnet ikke pålægge hverken Nordea Danmark eller Danske Bank at betale et yderligere beløb til klageren i anledning af gennemførelsen af overførslen.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Kristian Ingemann Petersen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Danske Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med overførslen af klagerens midler til Danica Pension.

Vi kan ikke tage stilling til, hvorvidt klageren måtte have et erstatningskrav over for Danica Pension i anledning af, at beløbet fra overførsel af pensionsopsparingen, som klageren den 30. marts 2020 skrev under på måtte flyttes fra Danske Bank til Danica Pension, først blev investeret den 24. april 2020.  En eventuel klage over ekspeditionstiden i forbindelse med investering af midlerne i Danica Pension henhører under Ankenævnet for Forsikring, se www.ankeforsikring.dk.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler – udtaler:

Efter overførsel af pensionsopsparingen til Danske Bank skrev klageren den 30. marts 2020 under på, at pengene måtte flyttes fra Danske Bank til Danica Pension, hvorefter klageren efterfølgende underskrev en pensionsbestilling fra Danske Bank til Danica Pension gældende fra den 1. april 2020. Pengene blev ifølge det oplyste først investeret den 24. april 2020.

Vi finder, at Danske Bank burde kende ekspeditionstiden i Danica Pension og derfor i sin mail af 19. marts 2020 have rådgivet klageren om risikoen ved, at pengene kunne komme til at stå kontant/uinvesteret i længere tid. Vi finder derfor, at Danske Bank skal stille klageren som om, at pengene var blevet placeret som aftalt i Danica Pension ti ekspeditionsdage efter den 1. april 2020.

Der træffes afgørelse om dette spørgsmål efter stemmeflertallet.

Alle medlemmer udtaler:

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandling af en klagesag for Ankenævnet. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der heller ikke omkostninger for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank og Nordea Danmark.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank og Nordea Danmark.