Krav om erstatning for tab som følge af, at en ratepension i et pengeinstitut ikke var blevet overført til en anden udbyder, samt spørgsmål om der var aftalt årlige indskud på en aldersopsparing.

Sagsnummer:148/2018
Dato:09-11-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Rådgivning - pensionsforhold
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af, at en ratepension i et pengeinstitut ikke var blevet overført til en anden udbyder, samt spørgsmål om der var aftalt årlige indskud på en aldersopsparing.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klageren om erstatning for tab som følge af, at en ratepension i Spar Nord Bank ikke var blevet overført til en anden udbyder, samt spørgsmål om der var aftalt årlige indskud på en aldersopsparing i banken.

Sagens omstændigheder

Den 8. marts 2013 underskrev klageren en investeringsaftale med Spar Nord Bank. Ifølge aftalen havde klageren en lønindtægt på årligt knap 1,4 mio. kr. og en formue på i alt knap 19 mio. kr. Klagerens generelle risikoprofil var lav risiko.

Knap 10 mio. af formuen var en ratepension i banken, der var placeret i depot med en tilknyttet porteføljemanagementaftale. Tidshorisonten var over syv år. Bankens anbefaling var lav risiko. Klagerens valg var mellem risiko.

Klageren havde yderligere to pensionsordninger hos eksterne udbydere, henholdsvis F1 og F2.

Den 10. oktober 2014 sendte banken en e-mail til klageren med et referat af et møde, der var afholdt samme dag. Vedrørende klagerens pensionsmidler anførte banken:

”…

[Klagerens] ordninger blev gennemgået ud fra det indleverede materiale.
Vores anbefaling er:
Ordningerne i [F1] og [F2] => stop indbetalingerne - jeg har afmeldt [F2] på PBS.

Der er ikke længere behov for forsikringsdækningerne.

Ordningerne sammenlægges med pensionerne i Spar Nord. Inden dette sker undersøger vi at der ikke er nogle bonus-reserver, der skal tilskrives inden en sammenlægning. Fuldmagter til dette vedlægges.

…”

På et ikke oplyst tidspunkt blev der afholdt et nyt møde. Den 21. december 2014 sendte banken en e-mail til klageren med et referat fra dette møde. Vedrørende klagerens pensionsmidler anførte banken:

”…

Nuværende overblik blev drøftet og følgende blev aftalt:
- vi foretager ikke nogle ændringer omkring Spar Nord ordningerne pt.
- der laves nyt overblik inden pensionstidspunkt.

- skal jeg foretage en indbetaling på 28.100 på din alderspension for 2014 som vi talte om?

…”

Den 20. april 2017 underskrev klageren en ’Individuel fuldmagtsaftale’ om bankens forvaltning af ratepensionsmidlerne, som ifølge aftalen nu udgjorde cirka 10,4 mio. kr. Midlerne skulle investeres med lav risiko i 100 % danske obligationer. Tidshorisonten var 3-7 år. Omkostningerne ved aftalen var et årligt porteføljemanagementgebyr på 0,20% + moms af årets gennemsnitlige forvaltningsbeløb. Der var ikke omkostninger til kurtage.

I januar 2018 henvendte klageren sig til banken om blandt andet rentesatsen på en indlånskonto i banken. Banken har oplyst, at rentesatsen på indlånskontoen i 2016 var blevet nedsat til 0%, hvilket var blevet varslet ved annoncering i dagspressen. Banken valgte pr. kulance at ændre rentesatsen på kontoen til 0,05 % af beløb over 200.000 kr., hvilket svarede til en anden kontotype, hvor forrentningen var den højeste indlånsrente, som banken tilbød. Banken tilskrev derfor en positiv rente på 488 kr. på klagerens konto.

I en e-mail af 26. februar 2018 til banken anførte klageren, at banken havde ydet mangelfuld rådgivning, og at han var blevet påført et tab. Klageren anførte blandt andet:

”…

Som du måske ved er jeg ved at flytte fra Sparnord, da der er noget jeg ikke er tilfreds med.

Som jeg aldrig har lagt skjul på har jeg ikke forstand på pensioner m.v. og derfor afhængig af rådgiver (e).

Jeg har haft en uvildig rådgiver til at gennemgå mine ting, efter jeg blev kontaktet af [F2], hvor jeg som du ved også har en pensionsordning. [F2] tilbød mig deres koncept som er fast rente for 1 år ad gangen – for 2018 er den 5%. Samtidig ikke nogen gebyrer ud over et årligt på ca. kr 1000.

Den 10.10.2014 fik du fuldmagt til henholdsvis [F2] og [F1], til at indhente oplysninger om mine forsikrings- og pensionsordninger.

Formålet var at undersøge om disse pensionsordninger kunne sammenlægges med det jeg har i Sparnord.

Det kom der ikke noget ud af og de blev begge stående.

Der er også til tidligere rådgivere udleveret policer etc. med samme formål.

Da jeg som omtalt ikke har forstand på disse ting, stoler jeg selvfølgelig 100% på rådgiver, og her er det så jeg mener der er sket noget der ikke burde være sket.

Jeg mener i skulle have rådgivet mig således, at i ville anbefale at flytte pensionsmidlerne jeg har i Sparnord til [F2].

Jeg kan oplyse historikken i den faste rentesats for de seneste 10 år i [F2] – 2008 til 2017, der har været i snit 3,837%. Husk på krisen ligger i denne periode. Fra 2014-2017 har den heddet 4%, og altså 5% for 2018.

Jeg er inde i overvejelserne om at gå videre med sagen, idet vi taler om et temmelig højt beløb jeg kunne have fået, hvis placeringen var sket i [F2].

Der er ligeledes årlige indbetalinger til alderspension og ratepension, hvor det kun skete til alderspensionen for 2014. Efterfølgende er intet indbetalt som også anses for at være en fejl.

Jeg er selvfølgelig ked af at skulle henvende med sådan en sag, men som skrevet er det tab jeg mener at have lidt, så stort at jeg er nød til at gøre noget.

…”

Ved en e-mail af 28. februar 2018 svarede banken blandt andet:

”…

... Det er min holdning, vi rådgivningsmæssigt har gjort hvad vi kunne for at imødekomme dine ønsker og krav.

Som du skriver har jeg tilbage i 2014 fået fuldmagt til at undersøge dine vilkår i [F2], og på et møde gennemgik vi dine pensionsordninger sammen med pensionsrådgiver [A] og [B] fra Kapitalforvaltningen råd­gav om investeringsdelen. Vi har efterfølgende haft et møde med [B] om dine investeringer og haft en dialog om afkast mv. På disse møder har vi også diskuteret risiko og afkast samt talt om, at du havde lav risiko og dermed var afkastet begrænset.

Efter min forespørgsel ved [F2] blev vi enige om, ordningerne ikke skulle overføres til Spar Nord, da det ville stille dig dårligere, end hvis du valgte at flytte dem til Spar Nord. Når jeg læser referaterne fra vores møder, blev vi enige om, der ikke længere skulle indbetales på ratepension, da du var dækket rent opsparingsmæssigt. Der var ikke længere tale om skatteoptimering udelukkende skatteudskydning, hvorfor du også stoppede/nedsatte indbetalinger via arbejde. Som du skriver, anbefalede vi, at du skulle indbetale på aldersopsparingen, hvilket også er sket.

Din anke går på, at vi tilbage i 2014 ikke har anbefalet dig at overføre din ratepension i Spar Nord til [F2]. Der vil altid være gode og dårlige år på investeringsområdet, og det er først i bagspejlets klare lys det er muligt at se, hvad der har været det bedste valg. Af den grund afholder vi de årlige møder med investeringsrådgiveren, hvor vi evaluerer afkast og risiko mv. Jeg kan kun beklage, at vores afkast ikke har levet op til dine forventninger. Vi rådgiver udelukkende om egne produkter, da det ikke er muligt at kende alle vores konkurrenters produkter og muligheder.

…”

I en efterfølgende e-mail til klageren samme dag sendte banken en oversigt over det afkast, som klageren havde opnået i banken siden 2003. Banken anførte, at afkastet i alt havde udgjort 69,93%, svarende til 4,66% pr. år. I 2016 havde afkastet udgjort 2,06% mod benchmark på 1,66%, og i 2017 havde afkastet udgjort 1,07% mod benchmark på -0,25%.

Parternes påstande

Den 24. april 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ydede dårlig rådgivning.

Banken var bekendt med hans behov for rådgivning og hans risikovillighed.

I oktober 2014 blev der sat gang i en del, herunder flytning af pensionsmidler fra F1 og F2. På foranledning af banken sendte han underskrevne fuldmagter til brug for flytningen. Siden skete der ingenting. Det af banken anførte om, at han blev informeret pr. telefon, bestrides.

Banken fandt imidlertid ud af, at der på ordningen i F2 var en fast rente, der blev fastsat årligt. I 2014 var rentesatsen 4%. Endvidere var omkostningerne hos F2 lavere end i banken. Banken burde derfor have rådgivet ham til at flytte pensionsmidlerne i banken til F2. På baggrund af bankens viden om hans rådgivningsbehov og hans risikovillighed burde banken i hvert fald have informeret ham, så han kunne tage stilling.

I 2015-2017 blev rentesatsen hos F2 fastsat til uændret 4%. I 2018 steg rentesatsen til 5%. Det årlige gebyr hos F2 var under 1.000 kr.

Han var ikke bekendt med og blev ikke oplyst om, at bankens rådgivning ikke var uvildig. I så fald ville han have antaget en ekstern rådgiver.

Han var ikke bekendt med og undersøgte ikke vilkårene for sin pension hos F2, idet han netop overlod dette til banken.

Det blev aftalt, at der skulle indbetales på aldersopsparing. Dette understøttes af bankens e-mail af 28. februar 2018. Indbetaling burde derfor ikke kun være sket i 2014, men også de følgende år.

Banken burde have informeret ham om, at rentesatsen på hans indlånskonto i banken blev nedsat til 0%.

Bankens dårlige rådgivning har kostet ham en formue. Det afkast, banken har præsteret sammenlignet med den sikre havn hos F2, udgør i sig selv et stort tab.

Spar Nord Bank har anført, at klageren hos F2 havde en gammel ordning med et fast rentegrundlag, hvor klageren i ordningens løbetid var garanteret en årlig rentesats på 5%. Banken kunne ikke tilbyde et tilsvarende produkt, hvorfor det telefonisk blev aftalt med klageren, at ordningen ikke blev flyttet. Det blev ligeledes aftalt, at ordningen i F1 ikke blev flyttet.

Banken var ikke forpligtet til at rådgive om det nærmere indhold af andre produkter, som udbydes på markedet. Det følger af § 11, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at banken på grundlag af sit generelle markedskendskab skal informere om relevante produkttyper på markedet, og at informationen ikke skal indeholde oplysning om konkurrerende produkter eller konkrete priser.

Klageren måtte forudsættes at være bekendt med sin ordning hos F2. Bankens rådgivning gik på, at banken i 2014 ikke kunne matche den gamle garantiordning, og at klager derfor ikke skulle flytte disse midler til banken. Dette var en sober og redelig rådgivning.

Det kan ikke pålægges banken at rådgive om at flytte midler i banken til et andet institut.

Banken har ikke givet udtryk for at være en uafhængig rådgiver, hvilket må have stået klageren klart.

Det blev ikke aftalt, at indbetaling på klagerens alderspension skulle ske hvert år. I e-mailen af 21. december 2014 drøftes alene en indbetaling for 2014. Der er ingen aftale om efterfølgende år.

Banken har varslet sine renteændringer korrekt og i henhold til sine forretningsbetingelser. Klager er stillet, som om han havde haft en konto med den højest opnåelige rente for den type indlån i banken. Klageren har ikke godtgjort, på hvilket grundlag han skulle have krav på en højere rente.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Spar Nord Bank på baggrund af en henvendelse fra klageren i januar 2018 pr. kulance ydede en rentekompensation på klagerens indlånskonto i banken, før klageren indgav nærværende klage til Ankenævnet.

I oktober 2014 fik banken fuldmagt af klageren til at indhente oplysninger om to pensionsordninger, som klageren havde hos to eksterne udbydere, henholdsvis F1 og F2, med henblik på eventuelt at overføre disse til en ratepension, som klageren havde i banken. Ratepensionen havde på daværende tidspunkt en værdi på cirka 10 mio. kr.

Bankens undersøgelser viste, at de påtænkte overførsler ikke ville være fordelagtige for klageren, og der blev ikke foretaget nogen overførsel.

I december 2014 blev der efter aftale mellem parterne indbetalt 28.100 kr. på en alderspension, som klageren havde i banken.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anita Nedergaard og Peter Stig Hansen - udtaler:

Vi finder ikke, at det påhvilede banken at rådgive klageren om, hvorvidt det ville være muligt og/eller fordelagtigt eventuelt at overføre ratepensionsmidlerne i banken til F1 eller F2.  Ankenævnet finder heller ikke, at det påhvilede banken at henvise klageren til at søge ekstern rådgivning herom.

Vi finder endvidere, at det ikke er godtgjort, at der i 2014 blev indgået aftale mellem parterne om, at der fremtidigt årligt skulle indbetales på alderspensionen.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen. 

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn ­­- udtaler:

Vi finder, at det er uklart, om banken i fornødent omfang rådgav klageren om resultatet af sine undersøgelser af ordningerne i F1 og F2 med henblik på, at klageren eventuelt via en ekstern rådgiver kunne søge rådgivning om, hvorvidt det ville være muligt og/eller fordelagtigt eventuelt at overføre ratepensionsmidlerne i banken til F1 eller F2.

Vi finder endvidere, at det er uklart, om der i 2014 blev indgået aftale mellem parterne om, at der fremtidigt årligt skulle indbetales på alderspensionen.

Vi finder, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Vi stemmer derfor for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.