| Sagsnummer: | 367/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Signe Vejen Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Værdipapirer - øvrige spørgsmål Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse mod salg af værdipapirer i forbindelse med skilsmisse på aktiedepot, der var ejet i fællesskab med tidligere ægtefælle. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod salg af værdipapirer i forbindelse med skilsmisse på aktiedepot, der var ejet i fællesskab med tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes tidligere ægtefælle, A, var kunder i Nordea Danmark, hvor de blandt andet havde konti og et aktiedepot -681. Klageren og A ejede herudover en ejendom, ejendom V.
Det fremgår af sagen, at klageren og A i forbindelse med skilsmisse var i længerevarende forhandlinger om vilkårene herfor.
Banken har oplyst, at banken den 4. marts 2024 modtog en aftale af 26. februar 2024 fra A, som var underskrevet af klageren og A vedrørende klagerens overtagelse af ejendom V og salg af værdipapirer på aktiedepot -681 samt deling af provenuet heraf. Af den underskrevne aftale fremgår blandt andet:
”…
Mandag den 26. feb. 2024 kl. 10.00 afholdtes der mægling hos retsmægler advokat [advokat A, adresse] i [by] rets, sagsnr. [sagsnummer].
Til stede var parterne [A] og [klageren].
Følgende aftale blev indgået til fuld og endelig afgørelse af sagen:
Den fælles ejendom beliggende [adresse] overtages som det er og forefindes af [klageren] for kr. 5.950.000,-. Overtagelsen skal finde sted hurtigst muligt dog senest den 1. juli 2024. Hvis [klageren] ikke kan overtage ejendommen, skal ejendommen sælges til en realistisk pris i en tre måneder salgsperiode.
Prisen på ejendommen er fastsat under hensyn til, at [klageren] har bidraget til købet ved provenu fra salg af tidligere ejendom og egen opsparing samt modtaget bidrag fra forældre til renovering af ejendommen.
Alle fælles konti lukkes herunder depotkonto nr. Nordea [-681], hvor indestående sælges og provenuet deles med halvdelen til hver.
Dette skal finde sted hurtigst muligt.
…
Forliget noteres i retsbogen
København den 26. februar 2024
[Klageren] [A]
…”
Banken har oplyst, at den på baggrund af indholdet i den underskrevne aftale iværksatte salg af værdipapirerne den 12. marts 2024. Provenuet efter salget udgjorde pr. 18. marts 2024 996.134,33 kr. inkl. renter.
Den 21. marts 2024 gjorde klageren blandt andet indsigelse mod bankens salg af værdipapirerne.
Banken har oplyst, at provenuet fra salget af værdipapirerne blev delt med halvdelen til hver af parterne den 21. juni 2024.
Parternes påstande
Den 7. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale hende erstatning.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har solgt hendes aktier uden at indhente samtykke fra hende og uden bekræftelse af, hvornår aktierne skulle sælges. Banken skal kompensere hende for det økonomiske tab, hun har lidt, da banken solgte hendes aktier i marts 2024 i stedet for i juni 2024, hvilket var hendes intention.
Årsgagen til, at aktierne skulle sælges i juni 2024, var, at hun i juni måned ville overtage 50 % af ejendom V på grund af samlivsophør. Hun ønskede, at begge opgaver skulle klares i juni.
Banken har ikke sikret sig, at den underskrevne aftale af 26. februar 2024, som banken modtog ensidigt fra A, var autentisk. Banken sikrede sig ikke hendes samtykke, inden den handlede aktier for ca. 1 million kroner. Handlerne blev udført alene baseret på en henvendelse fra A, uden verifikation af autenticiteten.
Bankens handling rejser alvorlige spørgsmål om bankens processer for kundesikkerhed og kundebeskyttelse.
Hun forstår ikke, at banken kan sælge 50 % af hendes aktier uden at indhente hendes samtykke, at banken kan sælge aktier på baggrund af et billede af en skrivelse, hvis autenticitet ikke er bekræftet, og at banken på hendes vegne kan beslutte, hvad ”hurtigst muligt” indebærer. Dette især med tanke på, at hendes bankrådgiver og tidligere bankrådgiver var vidende om, at der var tale om en skilsmisse, der havde varet i tre år. Det er ikke hende, der skal bekræfte skrivelsens autenticitet, men banken, der modtog skrivelsen.
Nordea Danmark har anført, at den ekspederede sagen ”hurtigst muligt”, som parterne skriftligt havde aftalt og forelagt banken med henblik på ekspedition heraf. Der var dermed tale om en instruks til banken, som den udførte.
Det kunne have været erstatningspådragende for banken, havde den ikke solgt værdipapirerne ”hurtigst muligt” efter at være blevet forelagt den skriftlige aftale fra parterne, hvorfor det også af denne grund må afvises, at banken pådrog sig et erstatningsansvar ved at udføre det samlede salg, som parterne havde aftalt skriftligt.
Klageren har heller ikke lidt noget tab som følge af, at banken solgte værdipapirerne pr. 12. marts 2024. Klageren har heller ikke opgjort et eventuelt krav, ligesom hun ikke har forelagt dokumentation for, at hun ønskede, at salget skulle ske på et senere tidspunkt.
At klageren gør gældende, at hun først ville have afhændet værdipapirerne i juni 2024 som følge af, at hun først der ville overtage ejendom V, kan ikke tillægges betydning, da hun aldrig blev endelig kreditgodkendt til at kunne overtage ejendommen, og da ejendommen alene skulle overtages ”senest 1. juli 2024”. Banken blev på intet tidspunkt oplyst om, at hun først ønskede at overtage ejendommen pr. 1. juli 2024.
Hvis klageren mener, at aftalen af 26. februar 2024 ikke er autentisk, og at der er tale om dokumentfalsk, bør hun politianmelde forholdet. Hun kan i den forbindelse gøre Ankenævnet og banken bekendt med en eventuel anmeldelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hendes tidligere ægtefælle, A, var kunder i Nordea Danmark, hvor de havde konti og et aktiedepot -681. Klageren og A ejede herudover en ejendom, ejendom V.
Banken har oplyst, at den 4. marts 2024 fra A modtog en aftale af 26. februar 2024, som var underskrevet af klageren og A, som blandt andet vedrørte salg af værdipapirer på aktiedepot -681 samt deling af provenuet heraf. Af aftalen fremgår blandt andet, at alle fælles konti skulle lukkes, at værdipapirerne i aktiedepot -681 skulle sælges, og at provenuet heraf skulle fordeles ligeligt mellem klageren og A. Salget skulle ske hurtigst muligt.
Banken har oplyst, at den på baggrund af indholdet i den underskrevne aftale iværksatte salg af værdipapirerne den 12. marts 2024. Provenuet efter salget udgjorde pr. 18. marts 2024 996.134,33 kr. inkl. renter. Banken har endvidere oplyst, at provenuet fra salget af værdipapirerne blev delt med halvdelen til hver af parterne den 21. juni 2024.
Ankenævnet lægger som ubestridt til grund, at klageren og A har indgået aftale i overensstemmelse med det aftaledokument af 26. februar 2024, som banken modtog fra A.
I henhold til denne aftale skulle banken iværksætte salg af indestående værdipapirer på aktiedepot -681 hurtigst muligt og udbetale provenuet ligeligt til klageren og A.
Ankenævnet finder på den baggrund, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med salget af værdipapirerne på aktiedepot -681.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.