Spørgsmål om bortfald af hæftelse for hævninger ved brug af dankort på grund af psykisk sygdom.

Sagsnummer:381/2008
Dato:12-05-2009
Ankenævn:Peter Blok, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Bent Olufsen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bortfald af hæftelse for hævninger ved brug af dankort på grund af psykisk sygdom.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om bortfald af sin hæftelse for dankorttransaktioner begrundet i værgemålslovens § 46.

Sagens omstændigheder.

Den 17. juni 2008 oprettede klageren en indlånskonto i Danske Banks Haslev afdeling.

Den 26. juni 2008 anmodede klageren om udstedelse af et Visa/Dankort til sin konto.

Danske Bank har oplyst, at klagerens Visa/Dankort blev aktiveret den 3. juli 2008.

Danske Bank har anført, at bankens afdeling den 7. juli 2008 konstaterede, at klagerens konto var i overtræk med ca. 17.000 kr. som følge af en række korttransaktioner foretaget i weekenden forinden. På baggrund af de mange transaktioner var kortet allerede spærret af PBS. Afdelingen forsøgte telefonisk at komme i kontakt med klageren.

Den 1. august 2008 henvendte klageren sig i Danske Banks afdeling. Banken har anført, at transaktionerne foretaget den 5. og 6. juli 2008 blev gennemgået med klageren, som vedstod dem bortset fra en transaktion på 6.130,57 kr. Klageren oplyste, at hun hele tiden havde haft kortet i sin besiddelse.

Den 4. august 2008 underskrev klageren gældsbrev, hvorefter Danske Bank ydede klageren et lån på 17.000 kr. til inddækning af overtrækket på hendes konto.

Danske Bank har anført, at for så vidt angår transaktionen på 6.130,57 kr. blev indsigelsen videresendt til afdelingen for check- og kortmisbrug, der konstaterede, at chip og pinkode var anvendt ved transaktionen. Klageren blev herefter skriftligt anmodet om en beskrivelse af hændelsesforløbet. Hun reagerede ikke herpå.

Klagerens forældre indgav den 27. september 2008 politianmeldelse mod klagerens tidligere veninde, A. Af anmeldelsen fremgår:

"…

Anmeldelse indgives hermed mod [A] for følgende forbrydelse begået mod vores datter, [klageren] i perioden marts til september 2008.

Som indledning skal anføres, at skønt vores datter er 20 år, har hun en udviklingshæmning som gør, at hun ikke fungerer alderssvarende. …

Vores datter tog i begyndelsen af marts 2008 over på det der skulle være et weekendbesøg hos ovennævnte [A] – på dette tidspunkt veninde til vores datter. Hun vendte ikke tilbage fra dette besøg, og alle vores forsøg på at komme i kontakt med hende i det følgende halve år var desværre forgæves. I slutningen af august 2008, altså ca. ½ år, blev ved pludseligt ringet op af vores datter, som ville hentes hjem fra …, hvor hun den dag befandt sig. Det viste sig, at hun var stukket af fra veninden uden andet med sig end det tøj, hun gik og stod i - ikke engang sin pung havde hun fået med.

Det viste sig efterfølgende, at [A] havde manipuleret med vores datter i en sådan grad, at hun ikke turde tage nogen initiativer imod hende og hendes beslutninger.

Efter [klagerens] hjemkomst viser det sig så, at der foruden den psykiske del af sagen, som jo i allerhøjeste grad er alvorlig nok, oven i købet har fundet en omfattende udnyttelse sted af vores datters bankkonti samt benyttelse af hendes navn ved bestilling af diverse varer via kuponhæfter etc.

Det drejer sig om to bankkonti i henholdsvis Den Danske Bank og Nordea – overtrukket med henholdsvis 17.000 og 36.500 kr.

Når det er os, som forældre, der indgiver denne anmeldelse hænger det sammen med at vores datter ikke er i stand til at overskue denne sag tilstrækkeligt til at kunne foretage det fornødne, og samtidigt er hun på nuværende tidspunkt også skræmt og berørt af sagen til at kunne håndtere det. … "

Under sagen er fremlagt ambulant notat af 29. januar 2008 fra Odense Universitetshospital og psykologisk undersøgelse af 19. november 2008 foretaget af en psykolog på Odense Universitetshospital.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at "den mellem parterne indgåede aftale erklæres for ugyldig under henvisning til værgemålslovens § .

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at på baggrund af de fremlagte erklæringer må det anses for godtgjort, at hun er hæmmet i sin psykiske udvikling, herunder at hun har en blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder, der bl.a. relaterer sig til problemer med overblik og struktur, herunder i relation til økonomiske forhold. Hun har tydelige vanskeligheder i de styrende funktioner i hjernen, ligesom hun har overbliksvanskeligheder både i praktiske og sociale situationer.

I medfør af værgemålslovens § 46 bør aftalerne med Danske Bank anses for ugyldige, idet hun manglede evnen til at forhandle fornuftsmæssigt. Dette kan konstaterede ved almindelig agtpågivenhed.

Det er uden betydning, om banken har været i god tro, jf. værgemålslovens § 46, stk. 3.

Det hævede beløb er ikke kommet hende til gode.

Bankens afvisningspåstand bør ikke tages til følge, da det må lægges til grund, at hun ved kontoens oprettelse var og fortsat er hæmmet i sin psykiske udvikling. Ankenævnet har i tidligere sager (sag nr. 156/2007 og 175/2007) nået frem til, at et pengeinstitut var berettiget til at spærre en konto eller dankort under hensyn til, at der var tvivl om en kundes evne til at varetage sine økonomiske anliggender.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til, om aftalen om udstedelse af Visa/Dankort, klagerens hævninger ved brug af kortet samt den efterfølgende omlægning af overtrækket til et lån er ugyldige i medfør af værgemålslovens § 46, forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at der ikke er handlet ansvarspådragende, da afdelingen ikke var bekendt med eller havde observeret, at klageren skulle være i en psykisk tilstand, der indebar, at hun ikke forstod indholdet af aftalerne, eller at hun i øvrigt manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Klageren har ikke dokumenteret, at der har fundet tredjemandsmisbrug sted.

Banken finder heller ikke på baggrund af de fremlagte erklæringer dokumentation for, at klageren manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter de foreliggende lægelige og psykologiske oplysninger finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren manglede evnen til at handle fornuftsmæssig, jf. værgemålslovens § 46, således at hun ikke hæfter for hævningerne ved brug af dankortet i juli 2008, og således at gældsbrevet af 4. august 2008 på 17.000 kr. er ugyldigt. Ankenævnet finder endvidere, at en stillingtagen hertil ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 7, stk. 1, i nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.