Spørgsmål om udbetalinger og overførsler i henhold til kontofuldmagt skete med frigørende virkning for banken i forhold til fuldmagtsgivers dødsbo og arvinger. Forældelse af krav fra dødsbo og arvinger

Sagsnummer:426/2011
Dato:13-11-2012
Ankenævn:Henrik Bitsch, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jen-sen, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen
Klageemne:Forældelse - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om udbetalinger og overførsler i henhold til kontofuldmagt skete med frigørende virkning for banken i forhold til fuldmagtsgivers dødsbo og arvinger. Forældelse af krav fra dødsbo og arvinger
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, om udbetalinger og overførsler i henhold til kontofuldmagt skete med frigørende virkning for banken i forhold til fuldmagtsgivers dødsbo og arvinger. Forældelse af krav fra dødsbo og arvinger.

Sagens omstændigheder

K havde været kunde i Jyske Bank i en årrække, hvor hun blandt andet havde en prioritetsindlånskonto.

K afgik ved døden den 28. juli 2010. K’s bo behandles som et insolvent bobestyrerbo med advokat A som bobestyrer. Arvinger i boet er K’s søn S og K’s to børnebørn B1 og B2, der var børn af K’s afdøde datter. K var født i 1924 og sad i uskiftet bo efter sin mand.

Klagerne i sagen er boet efter K, B1 og B2.

Den 16. november 2006 indgik der 1.177.350 kr. på K’s konto, der herefter havde en saldo på 1.157.950 kr.

Den 29. november 2006 gav K S fuldmagt til "i enhver henseende at kunne disponere" over kontoen, herunder adgang til at "bestille … checks til fuldmagtshaveren". Samme dag blev der overført to beløb á 53.900 kr. til henholdsvis S og S’s søn fra kontoen.

Den 21. december 2006 oprettede K et testamente hos notaren, hvorefter friarven skulle tilfalde S.

Den 3. januar 2007 blev der overført to beløb á 55.300 kr. til henholdsvis S og S’s søn. Den 15., 29. og 31. januar 2007 blev der udbetalt i alt 249.000 kr. fra kontoen med posteringsteksten "Udbetalt". Den 2. februar 2007 blev der udbetalt 400.000 kr. ved check med posteringsteksten "bankcheck". Den 31. juli 2007 blev der udbetalt 50.000 kr. med posteringsteksten "Udbetalt". Kontoen havde herefter en saldo på 132.326,98 kr.

Der er i sagen fremlagt kontoudskrifter sendt til K den 28. februar 2007, den 7. juli 2008, den 31. januar 2009 og den 30. september 2009. Banken har oplyst, at K udover kontoudtog løbende fik tilsendt årsopgørelser.

Ved brev af 25. juli 2011 rejste A på vegne af boet krav om, at banken betalte i alt 917.400 kr. til boet til dækning af følgende beløb overført eller udbetalt til S eller dennes søn i henhold til fuldmagten:

29/11-2006 overført til [S], kr. 53.900

29/11-2006 overført til [S’s søn], kr. 53.900

30/1-2007 overført til [S], kr. 55.300

3/1-2007 overført til [S’s søn], kr. 55.300

15/1-2007 udbetalt til [S], kr. 49.000

29/1-2007 udbetalt til [S], kr. 100.000

31/1-2007 udbetalt til [S], kr. 100.000

2/2-2007 udstedt check til [S], kr. 400.000

31/7-2007 udbetalt til [S], kr. 50.000

Ved brev af 24. august 2011 afviste banken kravet.

Parternes påstande

Den 21. september 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale 917.400 kr. med tillæg af renter til boet.

Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at fuldmagten blev misbrugt af både banken og S.

En kontofuldmagt kan ikke bruges til at foretage dispositioner, der går ud over almindelige hverdagsdispositioner. En fuldmagtshaver kan ikke benytte en fuldmagt til at give gaver, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af fuldmagtens ordlyd og kan ikke benytte en fuldmagt til fordel for sig selv.

S benyttede fuldmagten til at hæve i alt 917.400 kr., som blev brugt af ham selv og hans søn. Der var ikke tale om dagligdags transaktioner for K, der var syg og dement.

Banken kunne ikke med frigørende virkning udbetale større summer til S og overføre gavebeløb til S og S’s søn. S kunne ikke i henhold fuldmagten udstede store checks til sig selv.

Boet har rejst krav mod S personligt, der har afvist kravet.

Kravet er ikke forældet eller bortfaldet som følge af passivitet. K afgik ved døden i juli 2010 og klagen blev indgivet i september 2011. Hverken boet, B1 eller B2 havde før dødsfaldet kendskab til transaktionerne. De reagerede så hurtigt som muligt.

A er som bobestyrer nødsaget til at fastholde klagen, selvom S på et bomøde formentlig ville protestere over klagen.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandet andet anført, at der ikke var tale om en generalfuldmagt, men om en konkret fuldmagt til at disponere over en bestemt konto.

Banken har ikke mulighed for eller pligt til at påse, hvordan midler, der hæves i henhold til en kontofuldmagt, bliver anvendt, herunder om de er anvendt til fordel for K.

De omhandlede dispositioner lå indenfor den afgivne fuldmagt. Dette bekræftes af, at K ikke har gjort indsigelser mod dispositionerne, hvilket hun måtte forventes at have gjort, hvis hun mente, at dispositionerne lå udenfor fuldmagten.

Dispositionerne må, hvis de måtte anses for at være udenfor fuldmagten, anses for godkendt ved K’s stiltiende samtykke og passivitet.

K var ikke dement. K var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente i december 2006, og klagerne har ikke dokumenteret, at K efterfølgende blev dement.

De omhandlede dispositioner fandt sted i 2006 og 2007. Ethvert krav er derfor forældet i medfør af den 3-årige forældelsesfrist og bortfaldet som følge af passivitet.

K modtog løbende kontoudtog og var således ikke uvidende om dispositionerne. Forældelsesfristen er derfor ikke suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3 stk. 2.

Hverken boet eller B1 og B2 kan i juridisk henseende stilles bedre end K, herunder i relation til forældelse og passivitet.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at A ikke er bemyndiget til at indgive klage på vegne af boet. S, der er hovedarving i boet, har ikke tiltrådt klagen. A har ikke dokumenteret, at der er truffet en gyldig beslutning på bo- eller skifteretsmøde om indgivelse af klage.

B1 og B2 har ikke et kundeforhold til banken, hvorfor klagen fra dem falder udenfor Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets § 2, stk. 2. B1 og B2 repræsenterer ikke boet og har ikke dokumenteret, at de på anden måde er berettiget til at fremsætte krav mod banken.

Der er reelt tale om en tvist mellem arvingerne i boet, som ikke bør behandles som en klagesag mod banken. Tvisten skal afgøres gennem boet.

Klagerne har ikke præciseret eller begrundet erstatningsgrundlaget, herunder om kravet er afledt fra K (erstatning i kontrakt), eller om der er tale om et direkte krav mod banken (erstatning udenfor kontrakt). Klagerne gør tilsyneladende et erstatningskrav udenfor kontrakt gældende. Klagerne anfører således, at kravet ikke er forældet, da boet først fik kendskab til transaktionerne efter dødsfaldet, og at boet ikke indtræder i K’s retstilling. Erstatningsansvar udenfor kontrakt angår ikke et privat kundeforhold og falder dermed udenfor Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets § 2, stk. 2.

Sagen bør oplyses ved vidne- og partsforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at A, der ifølge skifteretsattest er udmeldt som bobestyrer i boet efter K, har den fornødne legitimation til at indgive klage på vegne af boet.

Selv om der ikke består et egentligt kundeforhold mellem B1, B2 og Jyske Bank, findes også klagen fra B1 og B2 at være omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet bemærker herved, at B1 og B2 som arvinger har en interesse i klagen, der vedrører krav om betaling af et beløb til boet.

Ankenævnet finder imidlertid at en afgørelse af, om banken burde have undersøgt grundlaget for de af S foretagne dispositioner nærmere, og herunder om banken burde have søgt oplysninger om afdødes helbredstilstand, er spørgsmål, der ikke kan afklares uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene afvises sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.