Indsigelse mod placering af en afkastkonto, der blev oprettet i forbindelse med et aktiekøb for pensionsmidler, der i øvrigt var placeret i pulje, og hvorpå der havde indestået mindre beløb kontant.

Sagsnummer:222/2019
Dato:14-10-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Kristian Ingemann Petersen, Karin Sønder-bæk, Ida Marie Moesby, Søren Geckler.
Klageemne:Rådgivning - pensionsforhold
Kapitalpensionskonti - placering
Ledetekst:Indsigelse mod placering af en afkastkonto, der blev oprettet i forbindelse med et aktiekøb for pensionsmidler, der i øvrigt var placeret i pulje, og hvorpå der havde indestået mindre beløb kontant.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod placering af en afkastkonto, der blev oprettet i forbindelse med et aktiekøb for pensionsmidler, der i øvrigt var placeret i pulje, og hvorpå der havde indestået mindre beløb kontant.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1950, var kunde i Sparekassen SDS (nu Nordea Danmark).

Den 29. juni 1987 indgik klageren en aftale med sparekassen om kapitalpension, konto -637 med placering i puljeordning i 100 % aktiepulje (placeringen kunne ændres af klageren). Det fremgik endvidere, at kontoens indestående skulle udbetales til klageren ved det fyldte 60 år (senest ved det fyldte 70 år).

Den 29. september 1989 underskrev klageren en tegningsbegæring, hvoraf fremgik, at han ønskede at købe 60 stk. aktier i SDS Holding A/S til en samlet kursværdi på 18.000 kr. Det var anført, at beløbet skulle trækkes på pensionskonto -637. Aktierne blev placeret i depot -673.

Da en pensionskonto ikke kunne have tilknytning til både en puljeordning og til et depot, skete der et ”kontosplit” fra kapitalpension -637, og der blev den 8. april 1993 oprettet en ”underkonto” til konto -637, en pensionskonto/kontantkonto -014, der var afkastkonto for depot -673.

Banken har oplyst, at den løbende sendte kontoudskrifter samt årsopgørelser og årlige pensions- og forsikringsoversigter til klageren, hvoraf fremgik, at pensionskonto -014 stod kontant. Som et eksempel herpå har banken fremlagt en Pensions- og forsikringsoversigt pr. 31. december 2000, hvoraf fremgik, at klagerens pensionskonto -637, der var placeret i puljeordning, var placeret 100 % i danske aktier, og at kursværdien heraf var 861.388,61 kr. Det fremgik endvidere af oversigten, at værdien af depot -673 var 47.327,82 kr., at saldoen på konto -014 var 7.816,89 kr., og at kontoen blandt andet blev anvendt til betaling af pensionsafkastskat.

Banken har endvidere oplyst, at den i 2006 udarbejdede en formueplan til klageren. Heraf fremgik, at klageren havde valgt lav risiko for sine pensionsmidler, men at den af klageren valgte sammensætning af pensionsmidlerne lå uden for bankens anbefaling for den valgte risikovillighed. Endvidere fremgik det af formueplanen, at værdien af depot -673 var 58.125 kr., og at saldoen på konto -014 var 14.720 kr.

I perioden fra 2006 til 2015 havde banken løbende drøftelser med klageren om hans pensionskonti, særligt om risikoen ved at hovedparten af midlerne var placeret i aktier. Banken udarbejdede i perioden flere formueplaner til klageren, hvoraf både fremgik værdien af depot -673 og saldoen på kontantkonto -014.

I november 2010 underskrev klageren et Tillæg til aftale om kapitalpension, hvoraf fremgik, at udbetalingsdatoen på pensionen med depot -673 med tilknyttet konto -014 blev ændret til december 2015 (hvor klageren fyldte 65 år).

I juli 2014 blev det aftalt, at pensionskonto -014 skulle konverteres til en aldersopsparing.

I december 2015 holdt banken et formuerådgivningsmøde med klageren, blandt andet på grund af tidligere aftalt udløb for alderspension -014 og depot -673 i december 2015. Der blev i den forbindelse både indhentet Pensionsinfo for klageren, og banken udfærdigede et økonomioverblik til klageren, hvoraf både fremgik værdien af depot -673 og saldoen på kontantkonto -014. Det blev aftalt, at banken skulle rådgive klageren nærmere om bankens Private Banking koncept på et møde i januar 2016. Klageren og hans ægtefælle oplyste endvidere, at de var bevidste om, at de havde opnået flotte afkast ved placering af pensionsmidlerne i 100 % danske aktier, men at de nu ønskede at nedtrappe risikoen og sikre pengene via en lavere risikogruppe og større spredning.

I januar 2016 holdt en investeringsrådgiver fra bankens Private Banking afdeling et møde med klageren, hvor det blandt andet blev aftalt, at en del af klagerens aldersopsparinger skulle placeres i Private Banking Portefølje (vækst). Banken udfærdigede en finansiel plan til klageren, der efterfølgende blev revideret i april 2016, hvoraf blandt andet fremgik, at konto -014 ikke var knyttet til den finansielle plan og ikke indgik i grundlaget for beregningen af aftalens pris. Konto -014 skulle blandt andet anvendes til at betale gebyr for aftalen om Private Banking Portefølje. Efterfølgende skete der et ”kontosplit” fra den oprindelige pension -637, og konto -683 og depot -157 blev oprettet. Midlerne herpå blev placeret i Private Banking Portefølje.

I februar 2017 og marts 2018 holdt bankens Private Banking afdeling ligeledes møder med klageren, og banken udarbejdede finansielle planer til klageren. Af et referat af mødet i marts 2018 fremgik, at klageren ønskede at fastholde sine investeringer i Private Banking Portefølje, og at han stadig fulgte investeringerne tæt.

Den 7. december 2018 modtog banken tre overførselsanmodninger fra et pensionsselskab, P, vedrørende klagerens pensioner, blandt andet en overførselsanmodning om overførsel af alderspension -637. Den 1. februar 2019 udgik pension -637 af puljeordningen og blev placeret kontant.

Den 4. februar 2019 opdagede banken, at overførselsanmodningen vedrørende alderspension -637 ikke kunne gennemføres, da der var oprettet to ”underkonti” til ”hovedkontoen”, konto -637. Den 27. februar 2019 modtog banken en ny overførselsanmodning om en deloverførsel fra konto -637 fra P, og den 28. februar 2019 deloverførte banken indestående på konto -637 til P.

I midten af april 2019 klagede klageren over manglende afkast i den periode, hvor aldersopsparingen havde stået kontant, dvs. i perioden fra 1. februar 2019 til 28. februar 2019.

Banken erkendte, at den havde begået en fejl og gav klageren en godtgørelse på 40.966,22 kr. for manglende afkast fra den 4. februar 2019 til den 28. februar 2019.

Klageren ønskede herefter også kompensation for afkast af det beløb, som han havde fået godtgjort. Der blev herefter afholdt et møde mellem klageren og banken den 25. april 2019. På mødet oplyste klageren endvidere, at han undrede sig over, at hans aldersopsparing -014 havde stået kontant. Af et referat af mødet, som banken sendte til klageren den 3. maj 2019, fremgik blandt andet:

”…

I forbindelse med overførsel af aldersopsparing -637 til [P], har forløbet været utilfredsstillende, og vi har blandt andet stillet midlerne kontant på kontoen i lang tid inden, at vi har fået den korrekte overførselsanmodning fra [P]. Det har vi kompenseret for ved at beregne manglende afkast på pensionen, som så efterfølgende er sendt til [P].

Baggrunden for udfordringen er kontokonstruktionen, og jeg har forsøgt at beskrive den nedenfor:

I august 1987 oprettes kapitalpension [-637] som arbejdsgiverindbetalt ordning med placering i 100 % aktiepuljer.

I september 1989 købes 60 stk. SDS aktier, som hæves fra puljekontoen, hvor aktierne bliver placeret i depot [-673].

Da en pensionskonto ikke både kan have tilknytning til et depot og en puljeplacering, så er der inden august 1993 oprettet en ny pensionskonto [-014], hvor depotet bliver koblet op til.

I oktober 2016 laves yderligere en kontosplit fra den oprindelige pension, nu aldersopsparing, hvor aldersopsparingsportefølje konto nr. [-683] og depot nr. [-157] bliver oprettet. Disse midler bliver så placeret via Private Banking portefølje.

Så hovedkontoen er den oprindelige konto [-637] og den kan ikke flyttes helt uden, at de to underkonti skal følge med [-014 og -683].

Dette drøftede vi også på mødet, og vi aftalte, at den allerede overførte kompensation tilbagefører honorar for ca. kr. 950, hvilket er godtgørelse for det manglende afkast af kompensationen.

Derudover drøftede vi den fremtidige kontostruktur, da du gerne vil have det blev mere overskueligt og simpelt.

Vi aftalte, at vi sammenlægger alle alderspensionskonti over på nr. [-683], som er porteføljekontoen. Samtidig skal vi også have solgt dine SDS-aktier, som nu er blevet til 632 stk. Nordea Bank aktier.

Når jeg får en bekræftelse fra dig på ovenstående ændringer, så vil jeg få solgt aktierne med det samme, og så igangsætte produktionen af dokumenter for at få konti lagt sammen.

Efter min forklaring på kontostrukturen var du overrasket over, at der stod så mange midler på [-014], hvilket alene skyldes udbetaling af udbytte fra Nordea Bank aktien. En del af disse midler fra tidligere har været anvendt til betaling af skatten, da vi konverterede kapitalpensionen til alderspensionen.

Ellers har indestående på kontoen været følgende:

31.12.2014 kr. 9.050,64

31.12.2015 kr. 9.091,44

31.12.2016 kr. 11.470,07

31.12.2017 kr. 15.527,65

31.12.2018 kr. 18.112,91

Da pensionskontoen har været placeret kontant siden oprettelsen, så har vi løbende via kontoudskrifter/årsopgørelser/pensionsinfo gjort opmærksom på forrentningen af kontanterne og at midlerne ikke var placeret. Så selv om du har ønsket en godtgørelse af manglende forrentning af det beløb, så er vi ikke indstillet på dette.

Dog vil midlerne med en omlægning af kontostrukturen blive investeret fremadrettet, og samtidig sikrer vi os, at der ikke står for mange midler kontant.

For god ordens skyld, vil jeg gerne have en tilbagemelding på de aftalte ændringer på kontosiden, og accept af, at jeg må sælge Nordea bank – aktierne.

…”

I maj 2019 rejste klageren krav om, at banken skulle kompensere ham for, at pensionskonto -014 havde stået kontant siden oprettelsen i 1993.

Banken afviste klagerens krav.

Parternes påstande

Den 24. maj 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte hans tab ved, at konto -014 har stået kontant og ikke har været investeret i værdipapirer. Kravet skal principalt opgøres, som om SDS-aktierne aldrig var købt, og subsidiært som om at der var sket geninvestering af beløbet. Hertil kommer erstatning for kurstab i forbindelse med overførsel af pensionsordning -637 til P, som beløbsmæssigt er opgjort til 7.123,68 kr. af banken.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende.

Oprettelsen af pensionskontoen skete efter et telefonopkald fra en direktør i SDS, som i strid med markedsføringsloven ringede og spurgte, om han var villig til, at et beløb på 20.000 - 25.000 kr. fra hans pensionsmidler blev brugt til køb af SDS-aktier, hvorefter han kunne deltage i SDS´s generalforsamling. Det accepterede han.

I forbindelse med ophævelse af hans pensionskonto fik han at vide, at afkastet fra aktierne alle årene havde stået kontant, og at han kunne se det på kontooversigterne. Det var en oplysning, der var ny for ham, da han troede, at det var en nødvendig konto for at afregne palskat og omkostninger, som han ingen indflydelse havde på.

Han ville aldrig have accepteret en konstruktion, som indeholdt de konsekvenser, som han nu har fået oplyst. Han har været til mange rådgivningsmøder, men det har aldrig været drøftet, at der i forbindelse med aktiekøbet blev oprettet en konto, hvorfra der ikke blev geninvesteret, og som stod kontant.

Hans mistede afkast skyldes SDS´s daværende direktørs ulovlige opfordring til ham i henhold til markedsføringsloven om køb af pengeinstituttets egne aktier finansieret af pensionsmidler, hvilket Nordea er pligtig til at kompensere ham for. Under de omstændigheder aktierne er købt og de uklare og uigennemskuelige konsekvenser, som aktiekøbet har medført, finder han købet ulovligt, ugyldigt og uhensigtsmæssigt.   

Forløbet i forbindelse med ophævelse af hans pensionsmidleri i 2018/2019 har ligeledes været utilfredsstillende. Han har to gange måttet påtale, at banken havde lavet fejl i forløbet, og først efter mange skriftlige henvendelser gav banken ham langt om længe kompensation ad to gange. Henholdsvis 40.966,22 kr. og ca. 950 kr. men aldrig for mistet puljeafkast 48.090,90 kr. ÷ 40.966,22 kr. = 7.123,68 kr. Et forhold som han mener, at banken bør give kompensation for på grund af tort i forbindelse med, at han rettede utallige henvendelser til banken og påviste fejl og mangler fra bankens side. Fejl, som er blevet klarlagt på hans foranledning, men som banken end ikke har beklaget. Banken har dog skrevet til ham, at den er ked af hans oplevelse af sagens forløb. Det kan han kun forstå således, at banken har vurderet, at fejlen er hans.

Han har først i 2019 erfaret de mange negative konsekvenser af, at banken oprettede en underkonto til hans pensionsmidler, som hverken P eller banken selv var i stand til at håndtere professionelt, og som medførte en lang forsinkelse af overførslen. Overførslen fra underkontoen (konto -014) og værdien af Nordea aktien har stadig ikke fundet sted.

Nordea Danmark har anført, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende manglende eller mangelfuld rådgivning i 1989/1993 er forældet. Klageren har ikke reageret på, at pensionsopsparingen har haft en tilknyttet kontantkonto siden oprettelsen i 1993 og indtil mødet i april 2019. Der er således forløbet ca. 26 år, uden at klageren har foretaget sig noget aktivt i forhold hertil.

Klageren har selv skrevet under på tegningen af aktier i september 1989, hvorfor klageren ikke ca. 30 år efter kan hævde, at tegningen er sket uden hans viden/imod hans interesser. Den nye pensionskonto -014, hvortil depot -673 blev knyttet, blev oprettet i 1993, som følge af klagerens tegning af aktier i 1989, fordi en pensionskonto ikke både kan have tilknytning til et depot og en puljeplacering.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og klageren har ikke dokumenteret, at han har lidt et erstatningsberettiget tab.

Det har formodningen imod sig, at banken – uden klagerens viden – skulle have oprettet konstruktionen med pensionskontoen med tilknyttet depot og kontantkonto, hvilket i øvrigt er en helt sædvanlig måde at administrere den pågældende type af pensioner på. For det første skulle der være tilknyttet en kontantkonto til den pågældende type pensionsopsparing (individuelt depot). For det andet var klageren en kunde, som hele tiden fulgte sine pensionsopsparinger tæt, og som valgte ikke at følge bankens anbefalinger. Det må derfor ligeledes have formodningen imod sig, at klageren ikke forholdt sig til placeringen af midlerne på kontantkontoen.

Såfremt Ankenævnet måtte nå frem til, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab, har klageren ikke iagttaget sin tabsbegræsningspligt, idet han ikke reagerede på de mange fremsendte kontoudtog, årsopgørelser og finansielle planer, hvoraf fremgik, at kontoen stod kontant.

Konto -014 blev i øvrigt blandt andet anvendt til betaling af pensionsafkastskat.

Som anført i bankens brev af 3. maj 2019 til klageren, vil sammenlægningen af klagerens alderspensionskonti på konto -683 og salget af klagerens Nordea Bank aktier finde sted, når banken får en bekræftelse herpå fra klageren.

Ved bankens betaling af erstatningsbeløbet på 40.966,66 kr. til klageren, blev han stillet som, at overførslen til P skete den 4. februar 2019. Beregning af erstatningsbeløbet skete på grundlag af en beregning af mistet puljeafkast for hele perioden fra den 1. februar 2019 til den 28. februar 2019 på 48.090,90 kr. af en saldo pr. 1. februar 2019 på 914.092 kr.

Banken forstår klagerens påstand om, at banken skal kompensere ham for et yderligere kurstab på 48.090,90 kr. ÷ 40.966,22 kr. = 7.123,68 kr. således, at klageren mener, at han skal stilles som om, at overførslen til P var sket den 1. februar 2019. Banken må afvise at stille klageren som om, at overførslen skulle have fundet sted fredag den 1. februar 2019, dvs. den dag, hvor puljemidlerne blev placeret kontant, idet banken minimum har en ekspeditionstid på en dag, og overførslen kunne derfor tidligst have fundet sted mandag den 4. februar 2019, da den 2. og 3. februar 2019 var en lørdag og en søndag.

Ankenævnets bemærkninger

Den 29. juni 1987 indgik klageren en aftale med Sparekassen SDS (nu Nordea Danmark) om kapitalpension, konto -637 med placering i puljeordning i 100 % aktiepulje.

Den 29. september 1989 underskrev klageren en tegningsbegæring, hvoraf fremgik, at han ønskede at købe 60 stk. aktier i SDS Holding A/S til en samlet kursværdi på 18.000 kr. Det var anført, at beløbet skulle trækkes på pensionskonto -637. Aktierne blev placeret i depot -673.

Banken har oplyst, at da en pensionskonto ikke kunne have tilknytning til både en puljeordning og til et depot, skete der et ”kontosplit” fra kapitalpension -637, og der blev den 8. april 1993 oprettet en ”underkonto” til konto -637, en pensionskonto/kontantkonto -014, der var afkastkonto for depot -673.

Banken har endvidere oplyst, at den løbende sendte kontoudskrifter, samt årsopgørelser og årlige pensions- og forsikringsoversigter til klageren, hvoraf fremgik, at pensionskonto -014 stod kontant. Herudover blev der i perioden fra 2006 og fremefter løbende holdt rådgivningsmøder mellem klageren og banken, hvor klagerens pensionskonti, særligt risikoen ved at klageren havde hovedparten af midlerne placeret i aktier, blev drøftet, og banken udarbejdede i forbindelse hermed finansielle planer til klageren, hvoraf både værdien af depot -673 og saldoen på kontantkonto -014 fremgik.

Ankenævnet finder, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende manglende eller mangelfuld rådgivning i 1989/1993 om køb af aktier og oprettelse af kontantkonto -014 var forældet, da klageren indgav klagen til Ankenævnet den 24. maj 2019.

Hertil kommer, at klageren efter oprettelsen af kontantkonto -014 løbende modtog kontoudskrifter samt årsopgørelser og årlige pensions- og forsikringsoversigter fra banken, og såfremt han ønskede at ændre placeringen af midlerne på kontantkontoen, påhvilede det ham at træffe aftale med banken herom.

Ankenævnet finder ikke, at banken af egen drift burde have henledt klagerens opmærksomhed på en alternativ placering af kontoens indestående, idet der var tale om et relativt beskedent indestående set i forhold til klagerens øvrige pensionsmidler på ”hovedkonto” -637 og i depot -673, og idet det er oplyst, at kontoen blandt andet blev anvendt til betaling af pensionsafkastskat samt til betaling af skat ved konvertering af kontoen fra kapitalpension til aldersopsparing.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med deloverførslen af klagerens pensionsmidler til P og udbetaling af kompensation til klageren har stillet ham som om, at overførslen fandt sted den 4. februar 2019. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale yderligere erstatning for kurstab til klageren.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.