Indsigelse om, at renteswapaftale ikke var gyldigt indgået eller forlænget.

Sagsnummer:314/2016
Dato:07-11-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Flemming Pristed, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn
Klageemne:Rente - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om, at renteswapaftale ikke var gyldigt indgået eller forlænget.
Indklagede:Nordjyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om, at renteswapaftale ikke var gyldigt indgået eller forlænget.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank Danmark A/S (Nordea Danmark). Klageren driver forretning ved udlejning af fast ejendom.

I september 2008 indgik klageren en ”Kundekontrakt for aftaler om finansielle instrumenter – Privat” med Nordea Bank Finland Plc (Nordea Finland). Aftalen blev underskrevet af Nordea Danmark i henhold til fuldmagt. Banken har oplyst, at Nordea Finland var aftalepart, da banken har valgt at handle alle OTC produkter ud af sin datterbank i Finland. Bankens almindelige betingelser for aftaler om finansielle instrumenter – Privat var gældende for aftalen. Af betingelserne fremgik bl.a.:

”…

2.1 En aftale om et finansielt instrument kan indgås og ændres mundtligt (herunder pr. telefon) …

2.2 Banken sender skriftlig eller på anden måde en bekræftelse på enhver aftale om et finansielt instrument med angivelse af de aftalte vilkår. … En aftale om et finansielt instrument er gyldig og bindende mellem parterne, når den i klausul 2.1 nævnte handling har fundet sted og er ikke betinget af, at en bekræftelse udarbejdes eller returneres. …”

Banken har anført, at klageren i 2009 indgik en aftale med banken om renteswap. I sagen er fremlagt bankens rådgivningsmateriale af 27. februar 2009 til klageren om omlægning af fire 6 % lån på i alt ca. 3,5 mio. kr. til Cibor6 lån kombineret med en renteswap. Af materialet fremgik, at klageren ved en sådan omlægning skulle betale en fast rente til banken, at han ville modtage en variabel rente på Cibor 6 fra banken, og at han til lånet skulle indbetale en variabel rente på Cibor 6 samt bidrag. Endvidere fremgik bl.a. om ulemper:

  • Det er ikke muligt at konvertere til pari
  • Tabspotentiale ved rentefald – negativ markedsværdi

Materialet indeholdt eksempler på udviklingen i markedsværdi for en 10-årig renteswap ved ændring i renten, bl.a. en negativ markedsværdi på 842.673 kr. ved et rentefald til 1,3 % p.a.

Af bevillingsbrev – ramme for handel med finansielle instrumenter af 12. marts 2009 fremgik, at klageren blev bevilget en engagementsbelastning på 400.000 kr. Brevet var underskrevet af Nordea Danmark i henhold til fuldmagt fra Nordea Finland. Af brevet fremgik, at henvendelser vedrørende brevet og aftalegrundlaget i øvrigt kunne ske til Nordea Danmark.

Af udskrift af en telefonsamtale den 7. juli 2011 mellem klageren (K) og en rådgiver i banken, R1, fremgik bl.a.:

”… R1: Vi har jo en lille swap sammen.

K: Ja. …

R1: Ville du være villig til at forlænge den hvis renten …

K: Ja hvis du kunne lave en billigere rente så ville gerne ja

R1: Ved du hvad jeg kan sende dig et tilbud så kan vi snakke om det efterfølgende …”

Banken har anført, at renteswappen blev ændret efter mundtlig aftale med klageren den 27. juli 2011, således at klageren fik en lavere rente mod en forlængelse til udløb den 30. juni 2015, og med ret til forlængelse for banken frem den 30. juni 2020. Klageren har bestridt, at der blev indgået aftale herom. I sagen er fremlagt en e-mail dateret 27. juli 2011 kl. 15.07, der fremtræder som sendt til klageren, hvori banken bekræftede ”vor aftale om ændring af din swap til udløb den 30.06.2015. Nordea får retten til at forlænge swappen med 5 år til den 30.06.2020 …”. Klageren har bestridt, at han har modtaget e-mailen. I sagen er endvidere en fremlagt en bekræftelse af 29. juli 2011 vedrørende "OTC Extendable Advanced swap" mellem klageren og Nordea Finland vedrørende en hovedstol på 3.500.000 kr. med start- og udløbsdato henholdsvis den 27. juli 2011 og den 30. juni 2015. Af bekræftelsen fremgik, at ”[Nordea Finland] har retten til … at forlænge kontrakten for perioden fra og med 30. juni 2015 til 30. juni 2020 ved afgivelse af varsel 25. juni 2015”, og at klageren skulle kontakte Nordea Danmark, hvis han havde spørgsmål. Bekræftelsen fremtræder som underskrevet af klageren. Klageren har bestridt, at han har underskrevet bekræftelsen.

Af udskrift af en telefonsamtale primo august 2011 mellem klageren (K) og R1 fremgik bl.a.:

” … K: Jamen problemet er, at jeg fik at vide i går, som er helt nyt for mig, at jeg betaler bidrag ved siden af. … Derfor vil jeg ud af det hurtigst muligt, når den nu udløber. …

R1: Jamen, problemet er jo lige det, at vi ikke bare lige kan lukke det igen.

K: Jamen, i kan da ikke optage/opkræve … før jeg har skrevet under. Sikke da noget sludder! …

R1: Vi har jo ikke lavet noget som vi ikke har aftalt i telefonen jo.

K: Nej nej, det også helt rigtigt. Men jeg har ikke forstået at jeg skal betale bidrag ved siden af …”

Den 16. august 2011 sendte banken et bevillingsbrev til klageren, hvori den bevilgede engagementsbelastning blev forhøjet til 800.000 kr. Brevet var underskrevet af Nordea Danmark i henhold til fuldmagt fra Nordea Finland. Brevet fremtræder som underskrevet af klageren. Klageren har bestridt, at han har underskrevet brevet. Af brevet fremgik, at henvendelser vedrørende brevet og aftalegrundlaget i øvrigt kunne ske til Nordea Danmark.

I sagen er fremlagt to e-mails af 25. juni 2015 vedrørende forlængelse af swappen: en e-mail kl. 13.46 fra Nordea Danmark til klagerens e-mail adresse (adresse 1) og en e-mail kl. 21.42 sendt af klageren fra hans anden e-mail adresse (adresse 2) til Nordea Danmark. E-mailen fra klageren fremtræder som et svar på bankens mail. Klageren har bestridt, at e-mailen var et svar på bankens e-mail. I sin e-mail kl. 13.46 anførte banken, at ”Nordea har valgt at forlænge din renteswap … hvilket betyder, at den fortsætter uændret frem til 30. juni 2020.” I sin e-mail kl. 21.42 med emnet ”Nordea Markets – forlængelse af renteswap” anførte klageren, at ”Ja vi må konstatere, at i er en useriøs bank.” Klageren har fremlagt en e-mail af 14. december 2015 fra et teleselskab, hvori det var anført, at der ikke i postkassen på klagerens e-mail adresse 1 lå mails fra Nordea den 25. og 26. juni 2015.

Den 26. juni 2015 fremsendte Nordea Finland et brev til klageren, hvori banken bekræftede, at den ville forlænge renteswappen til udløb den 30. juni 2020. Klageren har bestridt, at han har modtaget brevet.

Klageren har efter det oplyste anmeldt sagen til politiet.

Parternes påstande

Den 6. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingerne, som banken har trukket vedrørende renteswappen.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han ikke har indgået en aftale om renteswap. Han har ikke underskrevet det dokument, som banken mener ligger til grund for aftalen om renteswap. Banken har forfalsket hans underskrift. Hans underskrift er enten flyttet digitalt eller kopieret. Banken har erkendt, at den ikke er i besiddelse af det originale dokument. Banken har ikke dokumenteret, at der var to vidner til stede ved hans påståede underskrift af bekræftelsen fra 2011. Han har ikke indgået en mundtlig aftale om renteswap. Banken har ikke løftet sin bevisbyrde. Da der ikke foreligger en skriftlig aftale, er der tale om en ulovlig aftale. Der blev efterfølgende lavet et dokument, som han underskrev. Hans rådgiver, R2 var medunderskriver, men banken har ikke fremlagt dette dokument i sagen. Der er tale om en overtrædelse af god skik reglerne.  

Banken har nægtet at udlevere lydoptagelser og afviste ham, da han på bankens opfordring mødte i bankens afdeling for at høre lydoptagelserne.

Subsidiært gøres det gældende, at han blev ikke varslet om en forlængelse af renteswappen i 2015.

Teleselskabet har bekræftet, at der ikke kom mails fra banken til ham den 25. juni 2015. Den af banken fremlagte mail af 25. juni 2015 er ufuldstændig. Den indeholder hverken mail-hoved eller oplysning om adressatens e-mail adresse. Banken opfordres til at fremlægge en fuldstændig udgave. Hans e-mail af samme dag var ikke et svar på den af banken fremlagte mail.

Det fremgik af den af banken påberåbte bekræftelse, at det var Nordea Finland som skulle varsle. Nordea Danmark havde ikke fuldmagt fra Nordea Finland. Han er ikke blevet notificeret om en fuldmagt til Nordea Danmark. Den manglende fuldmagt understreges af, at Nordea Finland sendte et brev om forlængelse. Han har ikke modtaget brevet fra Nordea Finland. Under alle omstændigheder overholdt brevet fra Nordea Finland ikke den angivne frist.

Nordea Danmark har anført, at klageren indgik aftale om renteswap i 2009 og ændrede denne i 2011. Renteswappen blev forlænget i 2015. Klageren blev rådgivet i forbindelse med indgåelse af aftalen i 2009, jf. også bankens rådgivningsmateriale af 27. februar 2009, der var udarbejdet udelukkende til klageren.

Den 27. juli 2011 indgik banken og klageren en mundtlig aftale om ny udløbsdato på swapaftalen, som kunne forlænges af banken med fem år, og hvorefter klageren fik en lavere rente. Banken bekræftede aftalen i e-mailen til klageren af samme dag.  Den skriftlige bekræftelse af 29. juli 2011, som var en genbekræftelse af aftalen, blev underskrevet af banken og sendt til klageren. Klageren underskrev bekræftelsen, og banken modtog denne retur. Banken har ikke kopieret eller overflyttet klagerens underskrift. Banken er ikke i besiddelse af en original udgave af bekræftelsen. Klageren har ved sit spørgsmål om R2’s underskrift erkendt, at han underskrev bekræftelsen.  

Inden indgivelsen af klagen har banken afspillet optagelser af telefonsamtaler for klageren om bl.a. rådgivningen forud for renteswappen i juli 2011. Klageren frafaldt herefter sin klage om swapaftalen, men har efterfølgende fundet nye klagepunkter. Banken er ikke forpligtet til at arkivere materiale længere end 5 år, og ikke alle optagelser er i behold længere. Banken har under klagesagen afspillet de tilbageværende optagelser for klageren og har fremlagt en udskrift heraf. I samtalen fra 7. juli 2011 viste klageren interesse for at få en lavere rente mod en forlængelse af swapaftalen. I samtalen fra primo august 2011 ytrede klageren utilfredshed med swapaftalen, men erkendte, at banken kun havde lavet forretninger, som havde været aftalt.

Klageren blev rettidigt varslet om forlængelsen ved Nordea Danmarks e-mail af 25. juni 2015. Varslingen blev sendt af den Markets afdeling i banken hvor klageren var kunde. Klageren kvitterede samme aften for modtagelsen og anførte ”ja vi må konstatere, at i er en useriøs bank”. Der kan derfor ikke være tvivl om, at varslingen kom frem og til kundskab hos klageren denne dag. Rigtigheden af e-mailen af 14. december 2015 fra teleselskabet bestrides. Det fremgår ikke hvilket årstal, klageren havde spurgt teleselskabet om. Teleselskabets e-mail angår en anden e-mailadresse end den, som klageren besvarede e-mailen af 25. juni 2015 fra. Teleselskabets e-mail er endvidere ikke til at aflæse.  

Varslingen kunne ske fra Nordea Danmark, som havde fuldmagt fra Nordea Finland. Af bekræftelsen fra juli 2011 fremgik, at fremtidig kontakt skulle ske til Nordea Danmark. Af kundekontrakten fremgik, at Nordea Danmark kunne underskrive kontrakten i henhold til fuldmagt fra Nordea Finland. Aftalen var underlagt bankens almindelige betingelser. Nordea Danmark stod som afsender af bevillingsbrevene og underskrev disse i henhold til fuldmagt fra Nordea Finland. Det fremgik også af brevene, at henvendelser skulle ske til Nordea Danmark. Dette viser, at Nordea Danmark havde fuldmagt til at underskrive og i øvrigt repræsentere Nordea Finland i enhver henseende i henhold til swapaftalen. Det afgørende var i øvrigt, at klageren blev varslet rettidigt. Brevet af 26. juni 2015 fra Nordea Finland blev sendt til klageren for god ordens skyld.

Et eventuelt krav er forældet. Der gik mere end tre år fra juli 2011, til klageren første gang gjorde indsigelse mod renteswappen i november 2015.

Klageren har anmeldt sagen til politiet. Sagen bør derfor udsættes og afvente politiets efterforskning.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet har ikke mulighed for at bedømme, om klagerens underskrift i juli 2011 er falsk. Klageren har anmeldt dette forhold til politiet. Under hensyn hertil og som følge af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet i øvrigt finder Ankenævnet, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter mundtlige forklaringer fra parterne og relevante vidner. En afgørelse af sagen vil således kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.