Indsigelse mod afslag på lån.

Sagsnummer:396/2017-R
Dato:23-03-2018
Ankenævn:Henrik Waaben, Jes Zander Brinch, Steen Jul Petersen, Anna Marie Schou Ringive og Morten Bruun Pedersen.
Klageemne:Afslag - lån
Ledetekst:Indsigelse mod afslag på lån.
Indklagede:Realkredit Danmark
Øvrige oplysninger:

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod afslag på lån.

Sagens omstændigheder

Klageren optog i september 2010 et realkreditlån i Realkredit Danmark med en hovedstol på 1.092.000 kr. med pant i sin ejendom. Klagerens ægtefælle, M, var selvskyldnerkautionist på lånet.

I november 2017 ansøgte klageren via Realkredit Danmarks hjemmeside om et afdragsfrit tillægslån med et provenu på 500.658,41 kr. Hun oplyste, at hun ville anvende 400.000 kr. til at indfri sit boliglån i et med instituttet koncernforbundet pengeinstitut og ca. 100.000 kr. til at indfri sit billån i et andet pengeinstitut. Restgælden på billånet var ca. 120.000 kr., og hun ville selv betale forskelsbeløbet på ca. 20.000 kr. med egne midler i forbindelse med indfrielsen. 

Den 28. november 2017 gav instituttet telefonisk klageren afslag på låneansøgningen.

Parternes påstande

Den 1. december 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Realkredit Danmark skal yde hende et afdragsfrit tillægslån med et provenu på 500.658,41 kr.

Realkredit Danmark har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det bestående lån i ejendommen samt det ønskede lån ligger inden for 40 % af ejendommens værdi.

Hun og M har en sund økonomi og har over 1 mio. kr. i frie midler samt flere millioner i ratepensioner. Efter skat har hun og M et rådighedsbeløb på mellem 28.000 kr. – 30.000 kr. om måneden. De ville til enhver tid kunne indfri alle deres lån i ejendommen og bilen på en gang, og der er ingen risiko for, at hun og M ikke kan indfri forpligtelserne i forbindelse med det nye lån.

Hun og M har ingen forbrugslån og har alene optaget realkreditlån med pant i huset samt billån. En låneomlægning ville betyde, at de ville få en væsentlig bedre økonomi, idet de ville spare flere tusinde kroner om måneden.

Instituttet har i forbindelse med afslaget henvist til, at M i marts 2009 gik konkurs med sit selskab. Konkursen skyldtes alene højrisikable valutalån samt swaplån, som det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut påduttede M’s selskab løbende i 00’erne, hvorefter selskabet kollapsede.

Hun og M har altid overholdt deres forpligtelser over for realkreditinstituttet og det koncernforbundne pengeinstitut, indtil konkursen indtraf. De har også herefter overholdt deres forpligtelser/aftaler.

Hun betragter instituttets afslag på lånet som chikane, idet instituttet gav afslag på grund af en konkurs, som det selv har været skyld i, og til trods for, at M og hun bevisligt kan dokumentere, at de har en sund økonomi.

Hun er klar over, at realkreditinstituttet og pengeinstituttet er to selvstændige selskaber, men så vidt hun er orienteret, er instituttet ejet og kontrolleret 100 % af det koncernforbundne pengeinstitut.

I foråret sendte hun og M et forslag/akkord ud til alle deres kreditorer, herunder også til realkreditinstituttet og det koncernforbundne pengeinstitut. Forslaget blev afslået.

Realkredit Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke forudgående har klaget til instituttet og således ikke har forsøgt at opnå en tilfredsstillende løsning med instituttet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, litra 1.

Endvidere vedrører klagen instituttets kreditpolitik og er derfor uegnet til behandling i Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, litra 3.

Til støtte for frifindelsespåstanden har instituttet anført, at klageren ikke har dokumenteret, at hun og M har en sund økonomi. Afslaget blev givet ud fra en kreditpolitisk vurdering, idet instituttet ikke vurderede, at klageren ville kunne servicere lånet alene, og M har en inkassogæld på over 3,3 mio. kr. til det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut.

Instituttets afslag på lånet var baseret på kreditpolitiske forhold og dermed på saglige og objektive forhold. Der var ikke tale om chikane.

Konkursen med M’s selskab og baggrunden herfor blev ikke drøftet i forbindelse med afslaget.

Det fremgår af Statstidende fra februar 2017, at M ligeledes gik personlig konkurs, og at konkursboet blev afsluttet med en dividende til kreditorerne på mindre end en procent.

Realkreditinstituttet og det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut er forskellige juridiske enheder. Realkreditinstituttet yder hverken valutalån eller swaplån. En eventuel klage over det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut skal indbringes for Pengeinstitutankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

I november 2017 ansøgte klageren Realkredit Danmark om et afdragsfrit tillægslån med et provenu på 500.658,41 kr.

Den 28. november 2017 gav instituttet klageren telefonisk afslag på låneansøgningen.

Ankenævnet finder, at realkreditinstituttet generelt ikke har pligt til at tilbyde kunder nye lån. Hvorvidt realkreditinstituttet ønsker at imødekomme en låneanmodning, er et kredit- og udlånspolitisk anliggende, som det tilkommer realkreditinstituttet at træffe beslutning om.  Nævnets udgangspunkt, hvorefter sådanne spørgsmål ikke efterprøves af Nævnet, finder Nævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.

Ankenævnet kan alene behandle klager over realkreditinstitutter. En eventuel klage over det med realkreditinstituttet koncernforbundne pengeinstitut kan indgives til Pengeinstitutankenævnet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.