Krav om erstatning i forbindelse med låneomlægning. Indsigelse om for lille provenu. Spørgsmål om forældelse og indgået forlig.

Sagsnummer:21604104
Dato:14-02-2018
Ankenævn:Henrik Waaben, Lars K. Madsen, Steen Jul Petersen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Fastkursaftale - rådgivning
Omlægning - tillægslån
Ledetekst:Krav om erstatning i forbindelse med låneomlægning. Indsigelse om for lille provenu. Spørgsmål om forældelse og indgået forlig.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med låneomlægning. Indsigelse om for lille provenu. Spørgsmål om forældelse og indgået forlig.

Sagens omstændigheder

Ved separationsbevilling af 21. marts 2013 blev klageren og hendes daværende ægtefælle, M, separeret. I parrets formuefællesskab indgik en ejendom, der var belånt med et variabelt forrentet obligationslån med en restgæld pr. 30. april 2013 på 1.240.037 kr. i Nykredit Realkredit. Friværdien var ca. 420.000 kr. Parret aftalte, at klageren skulle overtage ejendommen som eneejer ved bodelingen. Klageren ønskede i den forbindelse at optage nye lån i ejendommen med et overskydende provenu på ca. 50.000 kr.

Den 15. april 2013 udarbejdede Nykredit Realkredit tilbud på et 30 årigt 3 % obligationslån på 1.046.000 kr. og et niårigt 1,5 % obligationslån på 337.000 kr. hos Totalkredit, begge med klageren som enedebitor.

Nykredit Realkredit har oplyst, at klageren den 17. april 2013 meddelte, at bodelingsoverenskomsten ville indeholde et pantsætningsforbud indtil den 1. april 2016, hvor M skulle modtage 210.000 kr., svarende til halvdelen af friværdien. Af bodelingsoverenskomst af 26. marts 2013 fremgik, at M gav tilladelse til en omprioritering med en gældsforøgelse på ca. 50.000 kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at klagerens overtagelse af ejendommen som eneejer trak ud, og at det derfor var nødvendigt at udarbejde nye lånetilbud, hvor både klageren og M stod som debitorer på lånene.

Den 19. april 2013 udarbejdede realkreditinstituttet tilbud på et 30 årigt 3 % obligationslån på 1.043.000 kr. til kurs 97,57 (kursværdi 1.017.686 kr.) og et niårigt 1,5 % obligationslån på 336.000 kr. til kurs 97,41 (kursværdi 327.284 kr.) hos Totalkredit, begge med klageren og M som debitorer. Af lånetilbuddene fremgik, at der ville være et anslået underskud på 272.086 kr. ved optagelse af lånet på 1.043.000 kr. efter indfrielse af det eksisterende lån med 1.278.670 kr. og et anslået overskud på 324.593 kr. ved optagelse af lånet på 336.000 kr. Differencen mellem det anslåede overskud og underskud udgjorde ca. 52.500 kr. Det fremgik af lånetilbuddet vedrørende lånet på 1.043.000 kr., at der i beregningerne ikke var taget højde for delydelsen på det eksisterende lån, der skulle betales frem til indfrielsestidspunktet, at beregningerne var vejledende, og at provenuet kunne ændre sig indtil udbetaling og indfrielse var gennemført.

Realkreditinstituttet har anført, at klageren den 19. april 2013 blev orienteret om kursrisikoen, og at klageren ønskede at kursikre straks, men at realkreditinstituttet frarådede dette, da der var usikkerhed om, hvorvidt M, som var på ferie, ville underskrive dokumenterne, og da det kunne koste penge at ophæve en fastkursaftale. Klageren har anført, at hendes rådgiver hos realkreditinstituttet, R, den 19. april 2013 oplyste, at realkreditinstituttet ville kurssikre lånene, og at hun derfor troede, at lånene var kurssikret fra den 19. april 2013.

Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren fik lånedokumenterne med hjem den 19. april 2013, og at hun den 22. april 2013 meddelte realkreditinstituttet, at M ikke umiddelbart ønskede at underskrive dokumenterne. Realkreditinstituttet kontaktede straks M’s advokat og aftalte, at realkreditinstituttet skriftligt skulle bekræfte, at der var bevilget gældsovertagelse til klageren. Efter mundtlig accept fra advokaten blev der indgået fastkursaftale den 22. april 2013 kl. 11.12 om udbetaling den 30. april 2013 til kurs 97,050 af begge de nye lån. Det fremgår af fastkursaftalen vedrørende lånet på 1.043.000 kr., at handelskursen var faldet til 97,25, at fastkursen var fastlagt som handelskursen med fradrag af termins- og kursfradrag på i alt 0,2, og at udbetalingen forudsatte, at realkreditinstituttet modtog udbetalingsdokumenterne senest den 25. april 2013.

Den 25. og den 29. april 2013 sendte realkreditinstituttet en bekræftelse og en opgørelse af indfrielsen af det eksisterende lån pr. 30. april 2013, hvoraf fremgik, at lånet ville blive indfriet til aftalt kurs 102,9 med i alt 1.284.696,23 kr., heraf 5.582,81 kr. vedrørende delydelsen for perioden fra den 1. til 29. april 2013.

Af udbetalingsmeddelelser af 29. april 2013 fremgik, at lånet på 1.043.000 kr. var udbetalt med en kursværdi på 1.012.231 kr. og et underskud efter omkostninger og indfrielse af det eksisterende lån på 282.483,08 kr., og at lånet på 336.000 kr. var udbetalt med en kursværdi på 326.088 kr. og med et overskud på 325.098,87 kr. Det fremgik endvidere, at der blev opkrævet 500 kr. i gebyr for fastkursaftale for begge lån. Differencen mellem over- og underskuddet udgjorde ca. 42.500 kr. Af låneafregning 30. april 2013 fremgik, at der var overført til 38.837 kr. til en konto -826. I afregningen var anført:

”… Det afregnede beløb afviger måske fra det du har forventet. Det kan skyldes, at der er modregnet delydelse, jf. særskilt fremsendt indfrielseskvittering. Delydelse er ydelsen for det indfriede lån i perioden fra seneste termin og frem til indfrielsesdatoen. ..."

I maj 2013 rejste klageren indsigelse mod realkreditinstituttet. I e-mail af 28. maj 2013 til klageren anførte realkreditinstituttet bl.a.:

 ”… Vi aftalte, at jeg som kundeambassadør skulle forsøge at hjælpe dig. Det gør jeg med forslag til, hvordan du får bedret din økonomi på kort sigt. …

Hvis du … ikke tager imod et af forslagene til løsning kan du vælge at klage til Nykredits klageansvarlige enhed.

FORSLAG TIL LØSNING

Forslag 1a  Forbedre din økonomi her og nu

Det overskud du ønskede i forbindelse med omlægningen, skulle blandt andet bruges til nedbringelse af udlån i Nykredit på kr. 14.145,46. På dette lån betaler du kr. 2.000 i månedlig ydelse. Der er en rente på 12½ % på lånet.

Vi kan tilbyde at udfærdige et nyt gældsbrev pr. 1. juli 2013 med en restgæld på anslået kr. 4.700,00. Beløbet fremkommer sådan her:

  • Restgæld pr. 22. maj                                            kr. 14.145,46
  • Delydelse i forbindelse med optagelse af lån      kr.   6.000,00
  • Ydelse pr. 31.05. samt 30.06 (2x kr. 2.000)         kr.   4.000,00
  • Lån til rest pr.30.06.- anslået                                kr.   4.145,46
  • Rente pr. 30.06. – anslået                                    kr.      554,54
  • Anslået ny hovedstol                                            kr.   4.700,00
    Vi tilbyder at sætte renten ned til 9½%. Ydelsen der skal betales sidst i juli kan sættes helt ned til kr. 100,00 månedligt, hvis du ønsker det.
    I denne løsning er der ingen låneomkostninger for dig.
    Forslag 1b Forbedre din økonomi her og nu
    Alternativt kan vi tilbyde at ændre det nuværende udlån og fastholde restgælden tillagt renter. Hovedstolen på det nye lån vil være anslået kr. 14.750,00. Også her kan vi tilbyde at sætte renten ned til 9½%. I denne løsning kan vi sætte ydelsen ned til kr. 350,00 månedligt.
    I denne løsning ska du således ikke betale delydelse på 6.000 kr. Der er heller ikke her nogen låneomkostninger for dig.
    … Giv venligst [medarbejdere i realkreditinstituttet] direkte besked om, hvordan du stiller dig til løsningsforslagene. …
    … HVIS DU VIL KLAGE
    Hvis du ikke vil tage imod forslag til løsning, kan du … vælge at indsende en formel klage til Nykredits klageansvarlige enhed. ….”

I e-mail til realkreditinstituttet af 2. juli 2013 meddelte klageren:

”… Jeg vil gerne bede om forslag 1a … Allerhelst ville jeg gerne klage over hele forløbet, men jeg orker det ikke oven i min skilsmisse.”

Realkreditinstituttet svarede den 3. juli 2013, at dokumenterne straks ville blive sendt til klagerens underskrift og spurgte om beløbet på 6.000 kr. skulle hæves på klagerens budgetkonto. I e-mail af samme dag meddelte klageren, at hun ikke havde 6.000 kr., og at hun ville klage til realkreditinstituttets hovedkontor. I e-mail af 4. juli 2013 fremsatte realkreditinstituttet et nyt forslag 1a, hvorefter der ikke skulle trækkes en delydelse på 6.000 kr., og hvorefter der skulle udfærdiges et nyt gældsbrev vedrørende lånet med en hovedstol på 10.700 kr. pr. 1. juli 2013 og i øvrigt på samme vilkår som det tidligere forslag 1a. I mailen oplyste realkreditinstituttet endvidere, at klageren, hvis hun ønskede at klage, kunne benytte realkreditinstituttets hjemmeside. I en efterfølgende e-mail af 4. juli 2013 anførte realkreditinstituttet, at det efter telefonisk aftale samme dag med klageren uden omkostninger ville oprette en ny konto med en kredit på 35.000 kr. til en rente på 9½ % p.a. Realkreditinstituttet anførte endvidere:

”Du er naturligvis stadig velkommen til at indsende en klage, jf. vejledningen i min sidste mail. …”

I e-mail af 8. juli 2013 anmodede klageren om, at kreditten blev på 40.000 kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren fik den omhandlede kredit på 40.000 kr.

Realkreditinstituttet har oplyst, at klageren omlagde realkreditlånene i 2015.

I april 2016 indgav klageren klage til Ankenævnet over Nykredit. Klageskemaet, der var dateret 7. april 2016, indeholdt ikke en redegørelse eller påstand. Af en e-mail af 23. november 2016 fra Ankenævnets sekretariat fremgik, at klageskemaet var modtaget i april 2016. Først i et indlæg af 23. februar 2017 redegjorde klageren nærmere for klagen og nedlagde påstand i sagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Realkredit A/S skal betale 11.163 kr. med tillæg af renter til hende.

Nykredit Realkredit A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at realkreditinstituttet begik en fejl i forbindelse med lånesagen. Hun oplyste realkreditinstituttet om, at hun ikke havde forstand på realkreditlån, kurssikring og kurser. Realkreditinstituttet lovede hende et provenu på 51.000 kr. Hun stolede på realkreditinstituttets rådgivning.

Hun underskrev lånedokumenterne, og R gav tilsagn om, at realkreditinstituttet ville kurssikre lånene. Hun havde således et klart indtryk af, at lånene var kurssikrede fra start. M var et par dage om at skrive under. Hun gik ud fra, at lånene fortsat var kurssikrede som oplyst af R. R oplyste, at sagen skulle færdiggøres inden torsdag den 25. april 2013 kl. 11, hvor lånene skulle endeligt underskrives. Hun antog, at dette var en forudsætning for lånenes fortsatte kurssikring, og hun forventede derfor at modtage det oplyste provenu. Hun overholdt alle tidsfrister og aftaler med realkreditinstituttet i forbindelse med lånesagen.

I forløbet frem til torsdag den 25. april 2013 anførte realkreditinstituttet intet om, at provenuet kunne blive mindre. Så sent som den 25. april 2013 oplyste R hende om, at der ville blive indsat lidt over 51.000 kr. til hende. Hun har ikke siden kunnet få R i tale.

Først mandag den 29. april 2013 konstaterede hun, at provenuet var svundet ind til 38.837 kr. Realkreditinstituttet bør betale hende differencen op til 51.000 kr., svarende til 11.163 kr.  

Sagen er ikke forældet.

Hun er ikke afskåret fra at klage. Hun havde brug for ro om sin økonomi og accepterede realkreditinstituttets tilbud om en kredit i 2013. Realkreditinstituttet skrev, at hun fortsat havde ret til at klage.

Nykredit Realkredit A/S har anført, at parternes forligsmæssige løsning i 2013 blev indgået til fuld og endelig afgørelse af sagen. Klagen skal derfor ikke genbehandles.

Et evt. krav er forældet. Klageren blev bekendt med det evt. krav den 30. april 2013, hvor klageren modtog låneafregningen. Kravet var derfor forældet den 30. april 2016.

Realkreditinstituttet har ikke handlet ansvarspådragende i sagen. Årsagen til, at klageren modtog et mindre beløb end forudsat, skyldtes sagens omstændigheder, herunder at sagen var en hastesag, og at lånene i sidste øjeblik skulle ændres, således at M skulle være meddebitor. Klageren ville gerne kurssikre pr. den 19. april 2013. En fastkursaftale på lånene krævede imidlertid accept fra begge debitorer. En ægtefælle kan normalt på en anden ægtefælles vegne acceptere en fastkursaftale, men i denne situation hvor parterne var fraseparerede, var midt i en skilsmisse og var repræsenteret af hver sin advokat, skulle realkreditinstituttet have accept fra begge parter for at låse kursen. Realkreditinstituttet frarådede kurssikring, da realkreditinstituttet ikke var sikker på, at M ville underskrive dokumenterne. Det viste sig da også efterfølgende, at M ikke umiddelbart ville underskrive dokumenterne. Dokumenterne blev først underskrevet af M, efter at realkreditinstituttet havde drøftet sagen med M’s advokat. Straks herefter blev der indgået fastkursaftale. Der forelå accept fra begge parter den 22. april 2013, hvorefter realkreditinstituttet straks kurssikrede til udbetaling den 30. april 2013. Det er således ikke korrekt, at kurserne ikke blev sikret.

Realkreditinstituttet var i tvivl om, hvorvidt klageren på datoen for kurssikring den 22. april 2013 blev informeret om det eksakte beløb, som hun ville få udbetalt. Realkreditinstituttet forsøgte derfor at imødekomme klageren, således at klagerens økonomiske udfordringer, der var årsagen til, at hun gerne ville have et provenu på 50.000 kr., blev løst bedst muligt. Realkreditinstituttet mente hverken i 2013 eller senere, at instituttet havde begået ansvarspådragende fejl.

Forskellen mellem provenuet på ca. 42.500 kr. og det til klageren overførte beløb på 38.837,22 kr. findes formodningsvist i, at der blev modregnet delydelse i det indfriede lån i perioden fra sidste termin frem til indfrielsesdatoen.

Ankenævnets bemærkninger

På baggrund af den fremlagte e-mailkorrespondance, navnlig realkreditinstituttets e-mail af 4. juli 2013 til klageren, finder Ankenævnet, at den i 2013 indgåede aftale om oprettelse af en kredit på 40.000 kr. til dækning af klagerens likviditetsbehov ikke afskar klageren fra at klage over forløbet vedrørende låneomlægningen i april 2013.

Klageren har anført, at realkreditinstituttet gav hende tilsagn om et provenu på 51.000 kr. i forbindelse med låneomlægningen. Af lånetilbuddene af 19. april 2013 fulgte, at det anslåede provenu ved låneomlægningen ville blive ca. 52.000 kr. Det faktiske provenu udgjorde ca. 39.000 kr. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at realkreditinstituttet tilsikrede klageren et bestemt provenu. Af lånetilbud af 19. april 2013 vedrørende lånet på 1.043.000 kr. fremgik således, at beregningerne var vejledende, at provenuet kunne ændre sig, indtil udbetaling og indfrielse var gennemført, og at der i beregningerne ikke var taget højde for delydelsen frem til indfrielsestidspunktet på det eksisterende på lån.

Ankenævnet finder ikke, at realkreditinstituttet har begået fejl eller forsømmelser i sagen, der kan medføre et erstatningsansvar. Det må lægges til grund, at differencen mellem det faktiske provenu og provenuet i medfør af lånetilbuddene af 19. april 2013 i det væsentlige skyldtes betaling af delydelse på ca. 5.600 kr. på det eksisterende lån, forskellen i lånenes tilbudskurs og afregningskurserne i medfør af fastkursaftalerne og gebyr for indgåelse af fastkursaftaler.

Ankenævnet finder ikke, at realkreditinstituttet var ansvarlig for, at der ikke blev kurssikret straks. Det fremgår af sagen, at muligheden for indgåelse af fastkursaftale blev drøftet den 19. april 2013. Den 22. april 2013 blev der indgået fastkursaftale om hjemtagelse af begge de nye lån til kurs 97,05. Ankenævnet lægger som anført af realkreditinstituttet til grund, at en fastkursaftale først kunne indgås den 22. april 2013, hvor M’s accept af dokumenterne forelå. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren har dokumenteret, at realkreditinstituttet gav hende tilsagn om, at lånene blev kurssikret pr. den 19. april 2013.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Det er herefter ikke fornødent at tage stilling til forældelse.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.