Indsigelse mod opkrævning af mellemregningsrente i forbindelse med straksopsigelse af et inkonverterbart lån

Sagsnummer:21707058
Dato:23-03-2018
Ankenævn:Henrik Waaben, Jes Zander Brinch, Steen Jul Petersen, Anna Marie Schou Ringive og Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Indfrielse - afregning
Ledetekst:Indsigelse mod opkrævning af mellemregningsrente i forbindelse med straksopsigelse af et inkonverterbart lån
Indklagede:Nykredit Realkredit
Øvrige oplysninger:

Indledning

Denne sag handler om beregning af negativ mellemregningsrente i forbindelse med en indfrielse, der sker mellem refinansieringstidspunkterne af klagerens inkonverterbare lån.

Sagens omstændigheder

Klageren købte i 2003 en ejendom, som blev finansieret ved et lån hos Nykredit Realkredit A/S. Klageren omlagde i 2008 lånet til et kontantlån med rentetilpasning (F1) og med afdragsfrihed på 2.015.000 kr.

Af pantebrevet for lånet fremgik, at instituttets til enhver tid gældende vedtægter, lånevilkår samt almindelige forretningsbestemmelser var gældende for lånet. Det fremgik af Justitsministeriets Pantebrevsformular, der var en del af pantebrevet, at debitor var underkastet de til enhver tid for instituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne. Af pantebrevet fremgik det videre, at lånet var inkonverterbart og således kun kunne indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer til instituttet svarende til lånets obligationsrestgæld og indfrielsestidspunkt. Ved en ekstraordinær indfrielse på tidspunktet for en refinansiering kunne lånet indfries til kurs pari.

Af den fra 1. marts 2008 gældende Långuiden fremgik blandt andet følgende:

”Fakta om indfrielse…

Konverterbare lån…

Straksopsigelse

Ved straksopsigelse indfries lånet med det samme, men principielt sker der en opsigelse til termin, idet der stadig skal betales obligationsrente indtil den termin, hvor Nykredit kan indfri obligationerne over for obligationsejerne. Da Nykredit kan disponere over indfrielsesbeløbet indtil terminen, betaler Nykredit en rentegodtgørelse til låntager. Forskellen mellem obligationsrenten og rentegodtgørelsen kaldes opsigelsesrente eller differencerente….

Inkonverterbare lån

Et inkonverterbart lån kan indfries ekstraordinært med obligationer eller til kurs 100 ved obligationens udløb.

Tilpasningslån

Tilpasningslån er baseret på inkonverterbare obligationer. Et tilpasningslån kan indfries på ethvert tidspunkt, men kun ved indlevering af obligationer til Nykredit…

De præcise regler for indfrielse af Tilpasningslån fremgår af pantebrevet…

Generel orientering om Tilpasningslån…

Indfrielse…

Indfrielse af rentetilpasningsbeløbet kan i det år, hvor der sker rentetilpasning, desuden gennemføres som en straksopsigelse. Ved straksopsigelse skal rentetilpasningsbeløbet og renter frem til udløb af året indbetales kontant. Da Nykredit har indfrielsesbeløbet til rådighed i en periode før betalingen til obligationsejerne, yder Nykredit normalt en rentegodtgørelse. Forskellen mellem renterne af indfrielsesbeløbet frem til 31. december/31. marts/30. september og rentegodtgørelsen benævnes differencerente/opsigelsesrente.”

Af instituttets fra 3. marts 2017 gældende långuide fremgik i afsnittet om indfrielse:

”Konverterbare lån…

Straksopsigelse

Ved straksopsigelse indfries lånet med det samme, men principielt sker der en opsigelse til termin, da der stadig skal betales obligationsrente indtil den termin, hvor Nykredit kan indfri obligationerne over for obligationsejerne. Da Nykredit kan disponere over indfrielsesbeløbet indtil terminen, opkræver eller godtgør Nykredit en mellemregningsrente. Forskellen mellem obligationsrenten og mellemregningsrenten kaldes opsigelsesrente eller differencerente.

Mellemregningsrenten afhænger af gældende markedsforhold på tidspunktet for indfrielsen af lånet. Satsen på mellemregningsrenten fastsættes på basis af Nationalbankens aktuelle udlånsrente med et rentefradrag på op til 1,00%...

Inkonverterbare lån….

Tilpasningslån

Et tilpasningslån kan indfries med en straksopsigelse i løbet af det sidste år inden rentetilpasningen, hvis lånet er opsagt forinden, dog senest to måneder før rentetilpasningen…”

Klageren solgte ejendommen pr. 1 april 2017 og i den forbindelse udarbejdede instituttet den 11. april 2017 to indfrielsestilbud for klagerens lån, henholdsvis ved obligationsindfrielse og ved straksopsigelse. Af tilbuddet om obligationsindfrielse fremgik:

”11.04.2017. Obligationsindfrielse. Tilbud afgivet

Restgæld

DKK

1.995.108,79

 

Kurs

 

103,0000

 

Delydelse

DKK

366,66

For perioden 01.04.2017 – 10.04.2017

  Heraf rente

DKK

1,64

 

  Heraf bidrag

DKK

335,02

 

Obligationsrente

DKK

-5.466,05

For perioden 01.01.2017 – 10.04.2017

Obligationsafdrag

DKK

5.449,44

For perioden 01.01.2017 – 10.04.2017

Gebyr for tilbud

DKK

200,00

 

Gebyr for indfrielse

DKK

750,00

 

Kontantbeløb

DKK

1.270,05

 

Obligationsbeløb

DKK

1.995.108,79”

 

Af det fremlagte tilbud om straksopsigelse fremgik:

”11.04.2017. Straksopsigelse. Indfriet

Restgæld

DKK

1.995.108,79

 

Kursværdi

 

1.995.108,79

 

Delydelse

DKK

366,66

For perioden 01.04.2017 – 10.04.2017

  Heraf rente

DKK

1,64

 

  Heraf bidrag

DKK

335,02

 

Obligationsrente

DKK

14.485,04

For perioden 11.04.2017 – 31.12.2017

Obligationsafdrag

DKK

5.449,44

For perioden 01.01.2017 – 10.04.2017

Mellemregningsrente

DKK

14.152,17

 

Gebyr for indfrielse

DKK

750,00

 

Skyldige gebyrer

DKK

200,00

 

Kontantbeløb modtaget

DKK

2.030.482,10”

 

Klageren har oplyst, at hans pengeinstitut, P, valgte metoden straksopsigelse til indfrielse lånet. Ved brev af 12. april 2017 kvitterede instituttet for indfrielsen. Af brevet fremgik en specifikation af kontantbeløbet, der svarede til tallene i tilbuddet om indfrielse ved straksopsigelse.

I en e-mail korrespondance i maj og juni 2017 anførte klageren over for instituttet, at instituttet havde modtaget for mange penge i forbindelse med indfrielsen. Klageren gjorde blandt andet indsigelse mod mellemregningsrenten på 14.152.17 kr., hvilket instituttet afviste.

Klageren har fremlagt Danmarks Nationalbanks officielle rentesatser af 8. januar 2016, hvoraf følgende fremgik:

”NATIONALBANKENS RENTESATSER

Rentetype

Rentesats

Gældende fra dato

Foliorente

0,00 pct.

  1. juni 2012

Indskudsbevisrente

-0,65 pct.

8. januar 2016

Udlånsrente

0,05 pct.

20. januar 2015”

Af en fremlagt årsrapport for Nykredit Realkredit-koncernen fremgår, at instituttet i 2016 havde samlede renteindtægter på 29.189 mio. kr. fra blandt andet obligationer og afledte finansielle instrumenter mv. og renteudgifter til kreditinstitutter og centralbanker på 25 mio. kr.

Parternes påstande

Den 12. juli 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Realkredit skal tilbagebetale 14.152,17 kr. til klageren, subsidiært et mindre beløb efter Realkreditankenævnets bestemmelse, med tillæg af procesrente fra klagens indgivelse.

Nykredit Realkredit har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Nykredit Realkredit under rådgivningen informerede ham om, at der ville blive opkrævet mellemregningsrenter ved en indfrielse ved straksopsigelse. Instituttet burde have beskrevet dette i pantebrevet, der ellers udførligt beskrev alle øvrige poster, der skulle betales.

Instituttet har ikke tilstrækkelig og klar hjemmel i låne- og pantsætningsaftalen til at opkræve negativ mellemregningsrente.

Som forbruger har han krav på, at byrdefulde, økonomiske konsekvenser var beskrevet i pantebrevet eller var særligt fremhævet i aftalegrundlaget, hvorfor han ikke skal betale mellemregningsrente.

Det er urimeligt, at instituttet uden klar aftalehjemmel for en periode på syvenhalv måned opkrævede mellemregningsrente, der langt overstiger lånets årlige bidragsbetaling.

De almindelige forretningsbestemmelser på låneoptagelsestidspunktet i 2008 er de gældende for låneforholdet. De fremlagte, nyere almindelige forretningsbestemmelser kan ikke have betydning for hans låneaftale, der blev indgået i 2008.

Af långuiden fra 2008 fremgik, at instituttet normalt ydede en rentegodtgørelse. Da instituttet ændrede dette til, at instituttet kunne opkræve negativ mellemregningsrente var det et nyt vederlag, der skulle have været varslet over for ham for at være gyldigt.

Hvis Ankenævnet skulle finde, at de nyere almindelige forretningsbestemmelser i ”Långuiden” har betydning for hans låneaftale, er afsnittet om straksopsigelse uden betydning for klagen, idet afsnittet kun står i bilagets afsnit om konverterbare lån. Der er ikke et tilsvarende afsnit om inkonverterbare lån eller en henvisning til disse. Derfor gælder afsnittet ikke for hans lån, der var inkonverterbart.

Det fremgår af instituttets aktuelle långuide, at ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag skal meddeles individuelt til låntager med tre måneders varsel til en termin. Vilkåret om negativ mellemregningsrente er indført ensidigt af instituttet og uden at informere ham, hvorfor det ikke er gyldigt. Vilkåret er væsentligt, fordi det indebærer en betalingspligt for ham, og fordi der er tale om et stort vederlag i forhold til lånets størrelse, bidrag og øvrige betalinger i forbindelse med indfrielsen.

Instituttet benytter standardvilkår i aftaleforholdet og skal som minimum gøre ham bekendt med disse vilkår. Da instituttet ved aftaleindgåelsen fremsendte ét sæt standardvilkår, kan instituttet ikke gøre et nyt sæt vilkår gældende, hvis det ikke er fremsendt til ham eller varslet for ham, der er forbruger.

Mellemregningsrenten er et skjult gebyr, der ikke er gyldigt indført af instituttet i aftaleforholdet. Det var ikke nok at give oplysningen i indfrielsestilbuddet.

Mellemregningsrenten kan ikke ubeskåret væltes over på ham som privatkunde. Disse omkostninger burde være dækket ved bidragsbetalingen.

Instituttet kan ikke basere hjemlen til at kræve negativ mellemregningsrente på, hvad der måtte være almindeligt eller sædvanligt. Det skal baseres på klar aftalehjemmel.

Der er ikke klar hjemmel, når et aftalevilkår, som i sagen, er indført ensidigt af den ene part på et ukendt tidspunkt efter aftaleindgåelsen og uden orientering af den anden part.

Indførelse af negativ mellemregningsrente i hans aftaleforhold skulle have været varslet over for ham på samme måde som en bidragsforhøjelse for at være gyldig.

Ordet ”tilbud” i instituttets fremlagte indfrielsestilbud er misvisende, idet en låntager, der ønsker at indfri sit realkreditlån, ikke har mulighed for at takke nej til tilbuddet om indfrielse. Der er højest tale om en valgmulighed mellem to indfrielsesmetoder, og hans valg bør derfor ikke afskære ham fra efterfølgende at klage.

Han modtog først underretning om den negative mellemregningsrente, efter han havde solgt sin ejendom, hvorfor han var berøvet muligheden for at reagere på den. Havde instituttet gjort ham bekendt med den inden, kunne han have indrettet sig derefter og have forhandlet en anden overtagelsesdato med køberen.

Instituttet har ikke haft en reel udgift til negativ rente, der modsvarede mellemregningsrenten. Instituttet havde adgang til at anbringe penge hos Nationalbanken til 0 pct. i rente inden for instituttets folioramme.

Det fremgik af instituttets årsrapport for 2016, at instituttet generelt havde store renteindtægter af midler, der var i instituttets varetægt.

Den negative mellemregningsrente var udtryk for prispolitik fra instituttets side. Dette bekræftes af, at instituttet vilkårligt knytter mellemregningsrenten til Nationalbankens udlånsrente eller til Nationalbankens indskudsbevisrente som sket i långuiden pr. 1. december 2017.

Instituttet har ud fra en loyalitetsbetragtning pligt til at anbringe hans midler bedst muligt, hvilket ikke er sket.

Nykredit Realkredit har anført, at klageren via sit pengeinstitut, P, accepterede indfrielsestilbuddet, der indebar straksopsigelse, uden forbehold. Mellemregningsrenten på 14.152 kr. var udtrykkeligt specificeret i tilbuddet. Beløbet er rimeligt og sædvanligt.

Det fremgik af pantebrevet for lånet, at lånet enten kunne indfries ved indlevering af obligationer eller til kurs 100 ved rentetilpasningen den 31. december. P, der var professionel rådgiver, accepterede det tilbud, hvor man afventede obligationernes udløb den 1. januar 2017. Klageren må rette eventuelle indsigelser mod rådgiveren i P.

Det fremgik af pantebrevet og af Justitsministeriets pantebrevsformular B, at det var de til enhver tid gældende vedtægter, långuide med videre, der regulerede klagerens låneaftale. Således er det Långuiden, der var i kraft på indfrielsestidspunktet den 11. april 2017, der skal lægges til grund ved afgørelsen af klagen. Det fremgik af instituttets långuide, at indfrielse af et tilpasningslån blandt andet kunne ske med en straksopsigelse, og at der herved kunne beregnes mellemregningsrente, som følge af at man afventer obligationernes udløb til kurs 100.

Der var hjemmel i pantebrevet og de tilhørende almindelige forretningsbestemmelser ”Långuiden”) til at beregne mellemregningsrente.

Den valgte indfrielsesmetode var den billigste af de to relevante indfrielsesmetoder.

Straksopsigelse indebar efter almindelig praksis, at lånet blev indfriet i april 2017, at instituttet placerede midlerne indtil obligationernes udløb, og at denne placering var nødvendig, da der ikke længere var et lån med pant i fast ejendom bag obligationerne, og at der for denne periode beregnes en sædvanlig mellemrente.

Den beregnede mellemregningsrente blev afregnet med 0,95 pct. i overensstemmelse med den på indfrielsestidspunktet gældende långuide.

Beregning af mellemregningsrente er sædvanligt forekommende ved indfrielse af realkreditlån og er baseret på den lovmæssige sammenhæng mellem realkreditlån og obligationer, hvorved obligationerne ved førtidig indfrielse af lån skal være afdækket af de placerede midler indtil obligationernes udløb. Som et led i de placeringer, som instituttet lovmæssigt skal foretage ved førtidige indfrielser, beregner instituttet en mellemregningsrente. Tidligere var mellemregningsrenten et positivt beløb, som blev godtgjort låntagerne. Imidlertid udgør mellemregningsrenten for tiden – på grund af de nuværende renteforhold – et negativt beløb, der tydeligt fremgik af indfrielsestilbuddet.

Alle realkreditinstitutter beregner mellemregningsrente.

At klageren kun havde to forskellige indfrielsestilbud at vælge imellem, var en følge af klagerens valg af låntypen inkonverterbart lån med årlig refinansiering. Klageren valgte, at indfri lånet i ”utide” i april 2017, selvom lånet ellers kunne have været indfriet til kurs 100 ultimo 2017.

Klageren/klagerens rådgiver kunne frit have valgt indfrielse ved indlevering af obligationer, hvorved klageren ville have undgået at betale mellemregningsrenter.

Ved straksopsigelse blev der og bliver der fortsat beregnet en rente, der er en funktion af det generelle rentemiljø. I 2008 kunne instituttet i forbindelse med placering af midler ved straksopsigelse normalt yde en (varierende) godtgørelsesrente. I september 2012 præciserede instituttet som følge af den generelle tendens til negative renter, at der også kunne opkræves beløb. Det grundlæggende vilkår er uændret.

Klagerens rentepåstand bestrides.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i 2008 et rentetilpasningslån F1 hos Nykredit Realkredit A/S. Lånet blev refinansieret årligt til den 1. januar. I april 2017 solgte klageren den belånte ejerlejlighed, hvorefter instituttet udarbejdede to indfrielsestilbud omhandlende henholdsvis obligationsindfrielse og straksopsigelse. Klagerens pengeinstitut valgte på vegne af klageren straksopsigelse, hvilket indebar, at instituttet beregnede sig 14.152,17 kr. negativ mellemregningsrente.

Klageren var gennem sit valg af låntype i 2008 henvist til indfrielse ved indlevering af obligationer eller ved straksopsigelse.

Det fremgår af pantebrevet, at de til enhver tid gældende almindelige forretningsbestemmelser er gældende for låneforholdet. Fremgangsmåden ved straksopsigelse var beskrevet i instituttets långuide, der var gældende på tidspunktet for lånets optagelse, og her fremgik det, at idet Nykredit Realkredit havde indfrielsesbeløbet til rådighed i en periode før betalingen til obligationsejerne, yder instituttet ”normalt en rentegodtgørelse” herfor. Af instituttets långuide, der var gældende på tidspunktet for indfrielsen i 2017, fremgik, at instituttet opkræver eller godtgør en mellemregningsrente. Ankenævnet finder, at instituttet havde hjemmel til at opkræve mellemregningsrente i sagen, og at den beregnede mellemregningsrente fremgik tydeligt af instituttets indfrielsestilbud.

Ankenævnet finder endvidere, at Nykredit Realkredit var berettiget til – i overensstemmelse med sædvanlig praksis – at placere midlerne i pengemarkedet, uanset at pengemarkedsrenten var negativ.

Ankenævnet finder videre, at formuleringen i den ved lånets optagelse gældende långuide afspejlede de generelle renteforhold i 2008 og ikke indebærer en tilsikring af, at renteberegningen ikke kan være negativ. Ankenævnet finder videre, at klageren faktisk har fået den indfrielse, som på indfrielsestidspunktet var økonomisk mest fordelagtig, og at den valgte indfrielsesmetode er en sædvanlig fremgangsmåde, hvorfor klageren ikke kan få medhold i i sin påstand om, at instituttet skal tilbageføre beløbet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.