Krav om erstatning som følge af manglende rådgivning om den billigste indfrielsesmetode af lån.

Sagsnummer:74/2018-R
Dato:06-06-2018
Ankenævn:Henrik Waaben, Morten Bruun Pedersen, Bent Olufsen og Lars K. Madsen.
Klageemne:Indfrielse - aftale
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Krav om erstatning som følge af manglende rådgivning om den billigste indfrielsesmetode af lån.
Indklagede:BRFkredit A/S
Øvrige oplysninger:OF

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning som følge af manglende rådgivning om den billigste indfrielsesmetode af lån.

Sagens omstændigheder

Klagerens nu afdøde ægtefælle, H, havde et rentetilpasningslån på oprindelig 1,1 mio. kr. hos BRFkredit med treårig fastrenteperiode. I december 2017 afgik H ved døden, og klageren sad i uskiftet bo efter H. Lånet var inkonverterbart og kunne ud over opsigelse til et refinansieringstidspunkt alene indfries mod aflevering af obligationer. Lånet skulle refinansieres næste gang den 1. april 2019.

Af en mail af 25. januar 2018 fra realkreditinstituttet til klageren fremgik, at han ville få tilsendt en gældsovertagelseserklæring vedrørende det af H optagne lån, som han skulle underskrive. Da han sad i uskiftet bo, skulle instituttet ikke godkende hans økonomi. Samtidig vedhæftede instituttet en opsigelsesblanket, som klageren kunne udfylde og sende retur, hvis han ønskede at opsige lånet.

Ved en mail af 26. januar 2018 til instituttet spurgte klageren, om der var nogen omkostninger forbundet med, at han overtog lånet, f.eks. tinglysning m.v. Han oplyste, at han i så fald nok ville vælge at opsige lånet, da han ville vælge en anden låntype på sigt. Ved en mail af samme dag svarede instituttet:

”Der vil være omkostninger hvis, at du vil tinglyse lånet til dit navn.

Hvis du opsiger lånet og vil have et nyt lån så vil du få omkostninger til dette, og det er forskelligt fra realkreditselskab og banker, så der bedes du tage kontakt til det selskab, som skal hjælpe dig, da du så vil få oplyst omkostningerne.”

Den 31. januar 2018 udfyldte og underskrev klageren en opsigelsesblanket og vedhæftede denne i en mail af samme dag til instituttet, hvori han anførte, at han opsagde lånet hurtigst muligt. Ved en mail af samme dag til klageren svarede instituttet, at lånet først kunne opsiges pr. 1. april 2019. Samtidig anførte instituttet, at hvis klageren ønskede indfrielsestilbud på lånet, måtte han give besked om dette.

I en mail af 1. februar 2018 til instituttet anførte klageren:

”…

Jeg forstår ikke hvad der menes med indfrielsestilbud. Er det ikke tilstrækkeligt at opsige lånet?

…”

I en mail samme dag til klageren svarede instituttet:

”…

Lån kan først opsiges om et år d. 1/4 2019, først der skal det refinansieres, så vi kan ikke opsige det nu.

Hvis du ønsker at lånet skal indfries nu, kan vi sende dig indfrielsestilbud. Det koster i gebyr kr. 500,- for tilbudsgebyr og kr. 750,- for afregningsgebyr, i alt 1.250,-

…”

Ved en mail samme dag til instituttet svarede klageren:

”Under alle omstændigheder skal jeg vel betale gebyrer, så jeg vil gerne have et indfrielsestilbud, tak.”

I en mail af 2. februar 2018 til klageren sendte instituttet to indfrielsestilbud til klageren på henholdsvis kontantindfrielse og obligationsindfrielse af lånet. Samtidig oplyste instituttet, at klageren enten kunne indfri lånet kontant eller få sit pengeinstitut til at hjælpe med en obligationsindfrielse.

Det fremgik af tilbuddet på obligationsindfrielse, at lånet kunne indfries med obligationer for nominelt 493.815,18 kr. med valør den 14. februar 2018, og det fremgik af tilbuddet på kontantindfrielse, at lånet kunne indfries med 510.868,50 kr. senest den 14. februar 2018.

Instituttet har oplyst, at det herefter blev kontaktet telefonisk af en medarbejder fra klagerens pengeinstitut, P, der meddelte, at klageren ønskede at anvende det ene af indfrielsestilbuddene.

Af Afregning af Indfrielse af 16. februar 2018 til H (og dermed til klageren) fremgik, at lånet blev kontantindfriet den 13. februar 2018 ved indbetaling af 510.868,50 kr.

Ved en mail af 14. februar 2018 skrev klageren følgende til instituttet:

Klage

Jeg vil gerne indgive en klage over den mangelfulde rådgivning vedr. opsigelsen/evt. indfrielsen af [H’s] lån. Ud fra de oplysninger, som jeg har modtaget fra BRF, får man den opfattelse, at de eneste ekstra omkostninger, der er forbundet med en indfrielse af lånet, er 1250 kr. og at tilbuddet kun gælder til 14.2.2018.

Pga. den opståede forvirring omkring arbejdsfordelingen mellem BRF og min bank, [P], er jeg måske havnet i en situation, hvor [P] har truffet en beslutning på mine vegne, som jeg nødvendigvis ikke er enig i. Ved et opslag på Finanstilsynets hjemmeside har jeg konstateret, at der er flere faktorer, som spiller ind, deriblandt differencerente og kursskæring. Disse begreber er overhovedet ikke nævnt i BRF’s vejledning om opsigelse af lån eller den hidtidige korrespondance. Det må da være muligt at opstille et regnskab for en opsigelse pr. 1.4.2019 og en indfrielse pr. ”omgående”, så jeg kan foretage en objektiv vurdering af de to muligheder (plus kontant eller ved køb af obligationer), inden jeg træffer et valg.”

Ved en mail af 15. februar 2018 skrev klageren følgende til instituttet:

”I forbindelse med min ægtefælles pludselige død 31.12.2017 har jeg besluttet at opsige ovennævnte lån, til hvilket formål jeg har indsendt den dertil indrettede, udfyldte og underskrevne formular 31.01.2018.

Jeg begyndte sonderingerne via e-mail omkring mulighederne 15.01.2018, som efter nogle misforståelser om mit ærinde, resulterede i at jeg modtog to indfrielsestilbud (kontant og ved obligationsopkøb). Jeg forelagde disse tilbud for min bank, [P], som konkluderede, at kontantindfrielse ville være det billigste, idet omkostningerne her kun ville være 1250 kr.

Det har efterfølgende vist sig at være helt misvisende. Det har jeg ved en e-mail 14.02.2018 klaget over. Som følge heraf blev jeg samme dag ringet op af [en medarbejder fra BRF], som redegjorde for proceduren i detaljer.

Da jeg er en ren novice på området, havde jeg ud over de i mailen nævnte anbringender, ikke været opmærksom på, at obligationskursen ved en indfrielse pr. 14.02.2018 (sidste dag for tilbuddets gyldighed) er højere end ved en opsigelse pr. 1.4.2019. Min bedste vurdering af mit tab ved en indfrielse nu udgør 20.000 kr. og hvis det er korrekt, burde BRF efter min bedste overbevisning have rådgivet mig om denne difference. Omkostningerne ved en opsigelse af lånet er ikke på noget tidspunkt blevet nævnt, til trods for at det er, hvad jeg har søgt om.

Desværre har [P] i den bedste mening nu overført et beløb til BRF svarende til tilbuddet vedr. obligationsopkøb. Mit ønske er herefter, at denne transaktion stilles i bero, indtil en objektiv vurdering af situationen foreligger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, forbeholder jeg mig ret til at søge erstatning, evt. gennem ankenævnet.”

Ved en mail af 19. februar 2018 til klageren svarede instituttet:

”Du modtager 2 indfrielsestilbud og en skriftlig besked på at lånet først kan opsiges 01.04.2019. Efter modtagelse af tilbuddene kontakter du [P] for hjælp til indfrielsen.

Din rådgiver i [P] anbefaler derfra, at du/I kontantindfrier dit lån.

Selve rådgiveransvaret ligger hos din rådgiver i [P], da han/hun hjælper med indfrielsen af lånet.

Vi kan ikke sætte transaktionen i bero, og hvis du ønsker at søge erstatning skal du henvende dig hos din rådgiver i [P].”

Parternes påstande

Den 21. februar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BRFkredit skal erstatte hans tab ved, at lånet ikke blev indfriet på den billigst mulige måde.

BRFkredit har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at BRFkredit har pådraget sig et rådgivningsansvar ved at give ham mangelfulde oplysninger om indfrielsen af det af H optagne lån, herunder ved ikke at anbefale den billigst mulige måde at opsige lånet på.

Ud fra de oplysninger, som han fik fra instituttet, fik han den opfattelse, at de ekstra omkostninger, der var forbundet med en indfrielse af lånet, var 1.250 kr., og at tilbuddet kun gjaldt til den 14. februar 2018.

Han fik ingen oplysninger om, hvad det ville koste at opsige lånet pr. 1. april 2019 set i forhold til, hvad det ville koste at benytte et af indfrielsestilbuddene senest den 14. februar 2018.

Rådgiveransvaret påhvilede ikke P, der alene overførte pengene til indfrielse af lånet til BRFkredit på basis af en mangelfuld/ misvisende information fra instituttet. P’s engagement i sagen var begrænset til, hvem der skulle foretage opkøb af obligationer, og P havde selvsagt ingen indsigt i BRFkredits administration af lånet i øvrigt.

Ved opsigelsen af lånet var der krav om hans underskrift. Han er uforstående over for, hvordan indfrielsen efterfølgende er gennemført, uden at opsigelsen er blevet annulleret.

BRFkredit har anført, at klageren ikke har ønsket/anmodet om rådgivning fra instituttet.

Instituttet blev kontaktet af klagerens pengeinstitut, P, vedrørende indfrielsestilbuddene og forventede således, at rådgivningen blev varetaget af P.

I klagerens mail af 14. februar 2018 til instituttet har han selv anført, at ”[P] har truffet en beslutning på mine vegne, som jeg nødvendigvis ikke er enig i”.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren sad i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle, H, der havde optaget et rentetilpasningslån på oprindelig 1,1 mio. kr. i BRFkredit med en treårig rentetilpasningsperiode.

Den 31. januar 2018 opsagde klageren lånet. Realkreditinstituttet oplyste, at lånet ikke kunne opsiges før end pr. 1. april 2019, hvor lånet skulle refinansieres. Samtidig oplyste instituttet, at hvis klageren ønskede at indfri lånet inden refinansieringen, kunne det i stedet sende indfrielsestilbud til klageren.

I starten af februar 2018 sendte instituttet på klagerens anmodning to indfrielsestilbud til klageren på henholdsvis kontantindfrielse og obligationsindfrielse af lånet.

Klageren har oplyst, at han forelagde indfrielsestilbuddene for sit pengeinstitut, P.

Instituttet har oplyst, at det herefter blev kontaktet af en medarbejder fra P, der meddelte, at klageren ønskede at anvende det ene af indfrielsestilbuddene. Den 13. februar 2018 blev lånet kontantindfriet.

Ankenævnet finder, at instituttet med rette kunne forudsætte, at klageren blev rådgivet om de forskellige indfrielsesmuligheder og indfrielsen af lånet af P. Ankenævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at BRFkredit har udvist fejl eller forsømmelser i sagen. Ankenævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om BRFkredit inden indfrielsen af lånet havde oplyst klageren om, at lånet pr. 1. april 2019 kunne indfries til kurs 100.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet behandler klager over realkreditinstitutter og kan ikke tage stilling til, hvorvidt P har pådraget sig et selvstændigt rådgivningsansvar i sagen. En eventuel klage over P kan indgives til Pengeinstitutankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.