Afgørelse

Krav som følge af manglende køb af yderligere aktier til reduceret kurs i forbindelse med emission.

Indledning

Sagen vedrører krav som følge af manglende køb af yderligere aktier til reduceret kurs i forbindelse med emission.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i en svensk filial af Danske Bank, hvor han havde et værdipapirdepot, der blandt andet indeholdt aktier i det norske selskab, S.

På en generalforsamling i S den 15. november 2013 blev der truffet beslutning om at udvide kapitalen med fortegningsret for aktionærerne. Banken har oplyst, at der i S’s prospekt var anført følgende:

”Notice to Swiss Eligible Shareholders:

This Prospectus is not being publicly distributed in Switzerland. Each copy of this document is addressed to a specifically named recipient and may not be passed on to third parties. The subscription Rights or Offer shares are not being offered to the public in or from Switzerland, and neither this document, nor any other offered material in relation to the Subscription Rights or Offer Shares may be distributed in connection with any such public offering.”

Den 27. december 2013 sendte banken som depotbank et brev med oplysning om fortegningsret i forbindelse med emissionen til hovedparten af de af bankens kunder, der havde aktier i S i depot hos banken. Banken har oplyst, at klageren ikke fik tilsendt brevet, da han på det tidspunkt var bosiddende i Schweiz. Af brevet fremgik, at én eksisterende aktie gav 5,99831 tegningsretter, som igen gav ret til at tegne 5,99831 nye aktier til kurs 0,10 norske kroner (NOK). Endvidere fremgik, at svarfristen vedrørende udnyttelse af tegningsretter var den 10. januar 2014, og at ikke udnyttede tegningsretter ville blive fjernet fra depotet. Derudover fremgik, at banken ikke rådgav om S’s tilbud og ikke tilbød adgang til prospektet, og at det var kundens eget ansvar at sikre sig, at tegningen ikke var i konflikt med lokale restriktioner. Brevet indeholdt ikke oplysning om, at der - ud over tegning af aktier i medfør af tildelte tegningsretter - kunne være mulighed for at erhverve yderligere aktier til kurs 0,10 NOK, hvis ikke alle kunder udnyttede de tildelte tegningsretter.

Klageren havde 381.426 styk aktier i S, da emissionen blev vedtaget og fik tildelt 2.287.911 styk tegningsretter. Banken har oplyst, at også kunder, der var underlagt restriktioner, fik registreret deres tegningsretter på deres depoter, og at klageren således fik registreret sine tegningsretter på depotet.

Banken har endvidere oplyst, at kunder, der havde fået tildelt tegningsretter, havde mulighed for at købe ekstra aktier til tegningskursen 0,10 NOK, og at dette forudsatte, at kunden kontaktede banken herom, men at der ikke var garanti for, at kunden kunne købe det ønskede antal ekstra aktier.

Bankens ”Kundeavtal privat villkor”, der var gældende for klagerens aftale, indeholdt blandt andet følgende:

”B.3. Utländska finansiella instrument

B.3.1. Beträffande aktier … som är upptagna til handel på en reglerad marknad inom EES … omfättar bankens åtagande … at vidta samma åtgärder som beträffance motsvarande svenska finansiella instrument … när banken bedömer detta som praktiskt möjligt och lämpligt.

Kunden upmärksammas härvid särskilt på att det för vissa utländska aktier registrerade hos VPC råder, på grund av inskränkningar i VPC:s åtaganden, begränsade möjligheter för aktieägere att utöve vissa rättigheter t ex at medverka vid bolagsstämma och delta i emissioner samt at erhålla information därom. Sådana utländska aktier handlas på härför avsedd lista, exempelvis Xterna listan på Stockholmsbörsen.

B.3.2…”

Banken har oplyst, at pkt. B.3.1 sidste og næstsidste punktum var gældende for aktierne i S, der var optaget til handel på børsen i Oslo.

Klageren flyttede til Sverige på et ikke nærmere oplyst tidspunkt efter den 27. december 2013. Banken har oplyst, at klageren efter flytningen udnyttede de tildelte tegningsretter, og at klageren afgav svar på tegningsretterne den 3. januar 2014.

Den 3. januar 2014 købte klageren endvidere via sin netbank 437.441 styk aktier i S til sit depot til markedskursen 0,15 NOK, for i alt 65.616 NOK.

Klageren har fremlagt en e-mail af 6. januar 2014 fra et selskab A, der efter det oplyste var involveret i emissionen. Af mailen fremgik, at klageren som bosat i Schweiz ikke var forhindret i at deltage i tegningen, og at han skulle henvende sig til sin depotbank for at benytte sig af sine tegningsretter.

I en e-mail af 10. januar 2014 til sin rådgiver i banken, R1, anførte klageren:

”Ang. tegningsretter til [S] ønsker jeg at tegne for flere end de tegningsretter som jeg er blevet tildelt. Hvis det er muligt ønsker jeg at tegne for 290000 SEK á 0,10 NOK øre pr. aktie. Tegningsperioden udløber nu på mandag d. 13. januar kl 15. …”

R1 videresendte e-mailen samme dag kl. 15.27 til den afdeling i banken, der forestod handlerne.

Den 10. januar 2014 kl. 15.37 kontaktede klageren bankens afdeling ”Investering Direkte” og drøftede med en rådgiver, R2, mulighederne for at købe ekstra aktier i S udover de tildelte tegningsretter, som han allerede havde udnyttet. Banken har under klagesagen fremlagt en udskrift af samtalen, der varede fra kl. 15.37 til 15.43. Af udskriften fremgår blandt andet følgende:

K: … jeg har fået tildelt nogle tegningsretter i [S] … som jeg har sagt jeg gerne vil udnytte … jeg har været inde og læse på jeres hjemmeside, at man kan tegne nogle flere, end dem man har fået tildelt, er der mulighed for det, øh at jeg kan tegne nogle flere? …

R2: Hende, der sidder med [S] emissionen, er lige optaget, må jeg ikke få dit telefonnummer … er du sikker på at det ikke bare er den altså fritegningen. Normalt når et selskab udsteder nye aktier, så hvis du har tegningsretter, kan du bruge dem til at tegne og så kan du tilmelde dig i en fritegning, altså tegningsretter sådan at hvis den ikke bliver fuldt tegnet, så får du adgang derigennem.

K: Det kan godt være at det er sådan det foregår, for jeg ved det ikke præcis, men så vil jeg i hvert fald gerne tilmeldes det

R2: Ja for hvor meget i så fald?

K: Øh øh sådan så jeg skal cirka af med 245.000 svenske nu, så jeg vil gerne op på 290.000 svenske nu, det bliver så for øh

R2: Jeg skal have et styktal …

K: Det ved jeg ikke, det bliver jo for 40.000 øh svenske kroner og de ligger jo til 10 øre - 10 norske øre pr. stk., så jeg kan ikke lige regne det ud i hovedet her og nu

R2: 40.000 svenske … - svenske handler 0,84 og norske handler 0,8850 … ja 40.000 … Det bliver ca. 38.000 norske – hvad siger du 10 øre stykket?

K: Ja …

R2: Så, skal vi gå i runde tal og sige 370.000 stk.?

K: Ja det vil være rigtig fint.

R2: Det burde være det 370.000 stk.

K: Ja

R2: Det siger jeg, hvis det kan lade sig gøre, jeg skal nok lige give dig en tilbagemelding på [klagerens telefonnummer] …”

Samme dag kl. 16.17 sendte R2 en instruks pr. e-mail til den afdeling i banken, der forestår handlerne, om køb af 370.000 styk tegningsretter til klageren i fritegning.

I en e-mail af 13. januar 2014 til klageren anførte R1:

”Jeg har ringt til dig nu på morgenen, min telefon er sönder idag så jeg hoppas att du kan maila mig snarest för vilket beløb vill du teckna till fler teckningsrätter i [S]? se nedan mail som kommit til oss? …

Hej, vi har også fået mail fra Investering Direkte fredag eftermiddag, at han vil have 370.000 foruden de retter han har. Hvad er nu korrekt? Hvad skal han have uden brug af retter? 370,000 eller 290,000 eller???”

Klageren har anført, at han talte med R1 den 13. januar 2014, og han og R1 tilsyneladende misforstod hinanden, idet han talte om 370.000 NOK og ikke 370.000 tegningsretter. Banken har anført, at det var R1’s helt klare opfattelse i telefonsamtalen med klageren, at klageren ønskede at købe 370.000 styk aktier.

Banken købte herefter 370.000 yderligere tegningsretter for 37.000 NOK til klageren.

I en e-mail af 16. januar 2014 til banken anførte klageren:

”Jeg har fået tildelt 2287911 tegningsretter i [S]. Jeg har bedt om at få tildelt yderligere 370000 tegningsretter end de tegningsretter som jeg var tildelt. Alle andre aktionærer i [S], som havde fået tildelt tegningsretter i [S] har fået lov til at tegne med 60-100 % og altså fået flere tegningsretter end de havde fået tildelt. Jeg har fået 0 %. Hvordan kan det være at Danske Bank ikke har sørget for at jeg fik de ekstra 370000 tegningsretter, som jeg havde bedt om. … Jeg er dybt skuffet, og ønsker de 370000 flere tegningsretter, som jeg havde bedt om.”

I en senere e-mail den samme dag til banken anførte klageren:

”Det ser ud til at det er gået i orden med de 370000 ekstra tegningsretter. … Jeg ville gerne have haft endnu flere tegningsretter, men jeg vidste ikke at der var mulighed for at overtegne med så mange %. Nu er det desværre nok for sent, da tegningsperioden er slut. Vi skrives ved.””

Klageren rejste herefter krav mod banken for manglende køb af yderligere tegningsretter. Den 6. februar 2014 afviste banken kravet.

Parternes påstande

Den 28. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal sælge 1.277.295 styk aktier i S til ham til kurs 0,10 NOK, alternativt erstatte ham kursforskellen mellem tegningskursen på 0,10 NOK og dagskursen for 1.277.295 styk aktier i S.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han flyttede fra Schweiz til Sverige på det tidspunkt, hvor banken fejlagtigt oplyste, at han som bosat i Schweiz var restriktionsramt og derfor ikke kunne udnytte sine tegningsretter i S. A oplyste senere, at dette var forkert.

Banken havde pligt til at oplyse ham om indbydelsen til nytegning enten ved almindeligt brev eller via netbank. Han fik ingen information fra banken eller S herom. Han måtte derfor selv søge information om dette.

Banken har bevisbyrden for, at han kun ønskede 370.000 styk tegningsretter.

Hans køb af 437.441 styk aktier i S til kurs 0,15 NOK, for i alt 65.616 NOK i tegningsperioden dokumenterer, at han ønskede at tegne alle de tegningsretter til 0,10 NOK, som han kunne have tegnet.

Han meddelte banken, at han ønskede at købe yderligere tegningsretter. I e-mail af 10. januar 2014 anmodede han banken om at købe for yderligere 290.000 svenske kroner (SEK) tegningsretter i S á 0,10 NOK, hvis det var muligt. Han skrev, ”hvis det var muligt”, da han netop ikke vidste, om det var muligt, og da han ikke havde fået information fra banken om mulighed for overtegning.

R1 havde været på juleferie i næsten hele tegningsperioden frem til den 9. januar 2014, og derfor var en anden rådgiver, R3, indblandet i sagen. Han fik telefonisk kontant med R1 den 13. januar 2014. Telefonsamtalen med R1 var forvirrende og stressende, og han og R1 misforstod tilsyneladende hinanden, idet han talte om 370.000 NOK og ikke 370.000 tegningsretter.

A har oplyst, at der kunne overtegnes med 72 % af de tildelte tegningsretter. Han kunne således have overtegnet med 72 % af 2.287.911 styk tegningsretter, eller i alt 1.277.295 styk tegningsretter, men fik kun 370.000 tegningsretter. Banken er forpligtet til at godtgøre ham kursdifferencen mellem tegningskursen på 0,10 NOK og dagskursen for 1.277.295 styk aktier i S.

Danske Bank har anført, at banken ikke havde pligt til at sende informationsbrev til klageren om aktieemissionen, da han på det tidspunkt var bosat i Schweiz, og da prospektet indeholdt restriktioner herom. Banken har pligt til at sikre, at restriktioner bliver overholdt og kontakter således ikke kunder, der er omfattet af restriktioner. Det er op til den enkelte aktionær at afklare, om et selskab vil tegne for en aktionær, uanset om denne er bosiddende i et land, der i prospektet er pålagt restriktioner. Da prospektet indeholdt restriktioner, ville klageren således – uanset om han havde modtaget informationsbrevet – ikke have kunnet udnytte sine tegningsretter.

Klageren udnyttede de tildelte tegningsretter, da han flyttede til Sverige.

Der var ikke handel med tegningsretter i forbindelse med emissionen. Kunder, der havde fået tildelt tegningsretter, havde mulighed for at købe ekstra aktier til kurs 0,10 NOK, svarende til kursen ved udnyttelse af tegningsretter. Dette forudsatte, at kunden kontaktede banken herom. Der var ikke garanti for, at kunden ville kunne købe de ønskede ekstra aktier. Ofte vil der blive reduceret i det ønskede antal, hvilket klageren var klar over.

Banken har ikke pligt til at oplyse kunderne om mulighed for køb af ekstra aktier (overtegning). Brevet af 27. december 2013 omtaler ikke muligheden for at købe ekstra aktier. Banken rådgiver ikke uopfordret herom, men alene hvis kunderne henvender sig.

Den 3. januar 2014 - før klageren kontaktede banken den 10. januar 2014 - købte klageren aktier via netbank på egen hånd og uden at kontakte banken.

I telefonsamtalen den 10. januar 2014 kl. 15.37 indgik klageren en bindende aftale om køb af 370.000 styk aktier i S. Banken har dermed honoreret den af klageren afgivne instruks om køb af ekstra aktier.

Telefonsamtalen den 10. januar 2014 bekræfter, at klageren samlet set ønskede at købe for 290.000 SEK (udnyttelse af tegningsretter samt køb af ekstra aktier). Ud fra klagerens ønske om at købe aktier for 40.000 SEK beregnede R2 styktallet til 370.000, hvilket klageren bekræftede, at han ville købe. R2 sendte herefter instruks om køb af 370.000 styk til den afdeling i banken, der forestår handlerne. R2 fulgte således den instruks, som klageren afgav senest. Instruksen i klagerens tidligere e-mail den samme dag var ikke ganske klar. Sammenholdt med telefonsamtalen kan mailen dog ikke forstås anderledes, end at de 290.000 SEK fremkommer som det samlede beløb af de tildelte tegningsretter og de ekstra aktier, som klageren ønskede at købe. Dette stemmer overens med R1’s opfattelsen efter R1’s telefoniske drøftelse med klageren. Dertil kommer, at klageren i de to e-mails af 16. januar 2014 bekræftede, at han ønskede at købe 370.000 styk aktier i S.

Klageren havde mulighed for at anmode om yderligere aktier, hvilket han netop ikke gjorde. Banken kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om klageren ville have haft mulighed for at købe yderligere aktier til 0,10 NOK. Dette forudsatte, at der var kunder, som ikke udnyttede de tildelte tegningsretter.

Klageren har ikke lidt et tab. Klageren fik udnyttet sine tegningsretter ved flytningen til Sverige og fik endvidere mulighed for at købe de ekstra aktier, som han bad om.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde et værdipapirdepot, der blandt andet indeholdt aktier i det norske selskab, S. I forbindelse med en emission i S med tegningsperiode frem til den 13. januar 2014 blev klageren tildelt 2.287.911 styk tegningsretter, som han udnyttede til tegning af yderligere aktier til kurs 0,10 NOK. Den 3. januar 2014 købte klageren endvidere via sin netbank 437.441 styk aktier i S til sit depot til markedskurs 0,15 NOK, for i alt 65.616 NOK.

Efter det oplyste var der mulighed for – hvis de eksisterende aktionærer ikke udnyttede de tildelte tegningsretter fuldt ud – at købe yderligere aktier til kurs 0,10 NOK.

I en e-mail af 10. januar 2014 til sin rådgiver i banken, R1, anførte klageren, at han ønskede at tegne yderligere aktier til kurs 0,10 NOK ud over de tildelte tegningsretter. Klageren oplyste, at ”Hvis det er muligt ønsker jeg at tegne for 290000 SEK”.

Banken har under klagesagen fremlagt en udskrift af en efterfølgende telefonsamtale den samme dag kl. 15.37 mellem klageren og en anden rådgiver, R2, i bankens afdeling ”Investering Direkte”.

Efter indholdet af den fremlagte udskrift finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren og banken indgik aftale om, at banken - hvis det var muligt - skulle købe eller tegne yderligere 370.000 styk aktier i S til kurs 0,10 NOK til klageren. Af udskriften fremgår således, at klageren tilkendegav, at han samlet set ønskede at købe for 290.000 SEK i forbindelse med emissionen ved udnyttelse af de tildelte tegningsretter og ved køb eller tegning af ekstra aktier, og at han derfor ønskede at tegne for 40.000 SEK yderligere aktier til kurs 0,10 NOK.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Det bemærkes herved, at en stillingtagen til det aftaleretlige spørgsmål efter svensk ret ikke kan antages at føre til et andet resultat.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.