Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgiveransvar. Tilbagerykning af ejerpantebrev.

Sagsnummer: 20406018 /2004
Dato: 01-12-2004
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Bent Olufsen, Jeanette Werner, Per Englyst og Steen Jul Petersen
Klageemne: Rådgivning - ansvar
Rykning - tilsagn
Ledetekst: Rådgiveransvar. Tilbagerykning af ejerpantebrev.
Indklagede: Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klageren havde sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut samt et ejerpantebrev på 65.000 kr. Klageren modtog i marts 2004 tilbud fra instituttet på låneomlægning, hvoraf det fremgik, at ejerpantebrevet enten skulle rykke for det nye lån eller aflyses. Der var i budgettet i lånetilbudet indregnet omkostninger til rykning på 2.150 kr. Ligeledes i marts 2004 indgik klageren en tinglysningsaftale med instituttet om ekspedition af låneomlægningen. I denne var det forudsat, at ejerpantebrevet skulle rykke. Klageren henvendte sig i maj 2004 til instituttet og protesterede over at have betalt gebyr for rykning af efterstående lån, idet hun havde gjort opmærksom på, at lånet bag ejerpantebrevet for længst var ude af verden, og ejerpantebrevet derfor ikke skulle rykke. Instituttet afviste at have begået fejl, dels fordi klageren to gange i lånetilbudet var blevet gjort opmærksom på, at ejerpantebrevet enten skulle rykke eller aflyses, og dels fordi hun i tinglysningsaftalen havde skrevet under på, at ejerpantebrevet skulle rykke. Instituttet henviste til, at det var klagerens afgørelse, hvad der skulle ske med ejerpantebrevet, idet instituttet ikke havde mulighed for at se, om der var underliggende gæld.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hun uretmæssigt havde betalt 2.150 kr. i rykningsgebyr og tinglysningsafgift. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at det måtte anses for en del af instituttets rådgivningsopgaver i forbindelse med et personligt møde om låneomlægning tillige at drøfte med låntager, hvorledes der skulle forholdes med efterstående prioriteter, herunder et ejerpantebrev. Efter klagerens oplysninger havde hun mundtligt tilkendegivet, at ejerpantebrevet ikke skulle rykke, men aflyses. Nævnet fandt det – mod instituttets benægtelse - ikke bevist, at klageren var fremkommet med en sådan tilkendegivelse. Det fremgik tværtimod af tinglysningsaftalen, som klageren havde underskrevet, at ejerpantebrevet skulle rykke for det nye lån. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at instituttet havde handlet ansvarspådragende over for klageren ved at lade ejerpantebrevet rykke som sket, og frifandt derfor realkreditinstituttet.