Afgørelse

Spørgsmål om afvisning af klage som erhvervsmæssig, jfr. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Indledning.

Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren var ejer af en tredjedel af anparterne i et anpartsselskab. De øvrige to tredjedele af anparterne var ejet af A.

Ved håndpantsætningserklæring af 26. september 1990 pantsatte klageren sine anparter, nominelt 277.000 kr., til sikkerhed for selskabets engagement med indklagede. Ifølge årsudskriften pr. den 31. december 1997 var der nominelt 276.500 kr. anparter i depotet.

Klageren har anført, at han i 1999 ønskede at overdrage sine anparter til A. I forbindelse hermed hævdede indklagede, at depotet var slettet, og at han ikke ejede nogle anparter. Han så sig derfor nødsaget til at indhente assistance hos en advokat med henblik på at bevise, at han ejede en tredjedel af anparterne i selskabet.

Den 11 oktober 2001 blev der indgået en aftale om overdragelse af klagerens anparter til A for 100.000 kr., svarende til kurs ca. 36. Endvidere skulle A betale 14.625 kr. til klageren til delvis dækning af advokatomkostninger.

Ved skrivelse af 20. december 2001 rejste klageren krav mod indklagede om betaling af 85.812 kr. Klageren anførte, at indklagede ved at slette depotet havde pådraget sig erstatningsansvar for den del af omkostningerne ved sagen, som ikke var blevet dækket ved forliget, svarende til 35.812 kr., og at indklagede endvidere burde betale 50.000 kr. for tidsforbrug og gene. Indklagede afviste klagerens krav.

Den 3. juli 2002 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Ved skrivelse af 9. juli 2002 meddelte indklagede, at klageren alene havde haft et erhvervsmæssigt engagement med indklagede via anpartsselskabet, og at klagen derfor burde afvises.

Ved skrivelse af 10. juli 2002 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at det af indklagedes skrivelse fremgik, at klagen vedrørte et anpartsselskab.

Parternes påstande.

Den 14. juli 2002 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Indklagede har påstået klagen afvist.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er pensionist og ikke erhvervsdrivende.

Der er ikke tale om en klage fra et selskab, men en klage over en privat depotkonto, som blev slettet af indklagede uden hans samtykke.

Skattemyndighederne har efter en gennemgang af sagen meddelt, at advokatomkostningerne ikke kan modregnes i skatteopgørelsen, da disse udelukkende vedrører sikring af private midler.

Indklagede har anført, at klageren ikke på noget tidspunkt har haft et privat kundeforhold med indklagede. Klageren har alene håndpantsat anparterne i selskabet, hvilke anparter klageren nu har solgt.

Klageren anmodede via sin advokat om udlevering af anparterne, hvilket ikke kunne imødekommes, idet anparterne var pantsat til indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har begået fejl vedrørende de anparter, som af klageren var håndpantsat til sikkerhed for anpartsselskabets engagement med indklagede, og om indklagede i givet fald er forpligtet til at betale erstatning til klageren.

Klageren var ikke hovedanpartshaver i anpartsselskabet, og klagen vedrører ikke selskabets, men klagerens personlige depot hos indklagede. Det spørgsmål, klagen angår, adskiller sig ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Selv om der er tale om et erhvervsrelateret engagement, finder Ankenævnet efter det anførte ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen, jf. vedtægternes § 2, stk. 2.

Sagen udsættes på parternes bemærkninger vedrørende realiteten.

Som følge heraf

Klagen fremmes til behandling i realiteten og udsættes på indklagedes svar.