Tvist om betaling af ydelse med forfald samtidig med ekstraordinær fuld indfrielse af lån.
| Sagsnummer: | 173/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Ole Simonsen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Udlån - indfrielse
|
| Ledetekst: | Tvist om betaling af ydelse med forfald samtidig med ekstraordinær fuld indfrielse af lån. |
| Indklagede: | Nordania Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om klageren er forpligtet til at betale en ydelse på sit billån hos indklagede, der forfaldt på tidspunktet for klagerens ekstraordinære indfrielse af lånet.
Sagens omstændigheder.
Indklagede i denne sag er et finansieringsselskab, der er ejet af et pengeinstitut.
Ved købekontrakt med ejendomsforbehold af 4. november 2003 købte klageren en bil hos en bilforhandler. Kontantprisen var på 114.680 kr. med en udbetaling på 24.000 kr. Restbeløbet på 90.680 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 6.950 kr., eller i alt 97.630 kr., skulle afvikles med en ydelse på 1.352 kr. hver den 1. i måneden, første gang den 1. januar 2004. Renten var variabel 3,75 % p.a. De samlede kreditomkostninger udgjorde 23.108 kr., hvoraf 495 kr. var gebyr for aflysning af ejendomsforbehold, og 2.100 kr. var terminsgebyrer, svarende til 25 kr. pr. måned. De årlige omkostninger i procent var 7,01.
Købekontrakten blev transporteret til indklagede.
Klageren har oplyst, at hun solgte bilen i marts 2007. Bilforhandleren skulle sørge for det praktiske i forhold til indklagede. Forhandleren udbetalte imidlertid købesummen til hende. På daværende tidspunkt var hun ikke klar over, at dette var en fejl. Hun forventede at blive kontaktet af indklagede med henblik på endelig indfrielse af lånet og betalte ydelserne pr. den 1. april og 1. maj 2007.
Den 1. juni 2007 (fredag) rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede om lånet. Indklagede meddelte, at klageren skulle indfri lånet ved at betale 53.383,61 kr., således at beløbet indgik hos indklagede den 4. juni 2007 (mandag).
Klageren blev samme dag via sin netbankadgang adviseret om ydelsen pr. den 1. juni 2007. Af adviseringsteksten fremgår bl.a.:
"PERIODE 01.05.2007 - 31.05.2007
YDELSE: KR. 1.327,00
…
RESTGÆLD KR. 52.857,78
-
TERMINSPROVISION KR. 25,00"
Klageren har anført, at hun var uforstående over for, at indfrielsesbeløbet på 53.383,61 kr. oversteg restgælden ifølge betalingsoversigten. Om eftermiddagen ringede hun derfor igen til indklagede, hvor hun talte med en anden medarbejder end tidligere på dagen. Den pågældende medarbejder bekræftede, at indfrielsesbeløbet på 53.383,61 kr. var korrekt, idet hun tillige skulle betale et aflysningsgebyr på 495 kr. samt renter til indfrielsen. Medarbejderen påpegede, at ydelsesbetalingen pr. den 1. juni 2007 skulle trækkes tilbage. Hun anmodede indklagede herom, men medarbejderen fastholdt, at hun selv skulle sørge for tilbageførslen, og at hun havde 7 dage hertil. Hun kontaktede herefter sit pengeinstitut, som tilbageførte ydelsesbetalingen.
Ved skrivelse af 8. juni 2007 anmodede indklagede klageren om at betale 1.352 kr., svarende til ydelsesbetalingen pr. den 1. juni 2007.
Parternes påstande.
Den 13. juni 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede den 1. juni 2007 gav hende klar besked om, at hun skulle betale 53.383,61 kr. og samtidig afmelde ydelsesbetalingen pr. den 1. juni 2007.
Hun oplyste, at dette ikke svarede til den besked, som hun havde fået tidligere på dagen, men medarbejderen fastholdt i en nærmest bebrejdende tone, at hun skulle sørge for at trække betalingen tilbage inden for 7 dage.
Hun blev først efterfølgende klar over, at ydelsen pr. den 1. juni 2007 dækkede perioden 1.-31. maj 2007. Dette var hun ikke klar over, da hun kontaktede indklagede, og hun stolede på rigtigheden af det, som medarbejderen oplyste.
Hun har på intet tidspunkt haft intention om at snyde indklagede - tværtimod har hun betalt renter og terminsprovision for april og maj måned (ca. 520 kr.), hvor lånet for længst kunne have været indfriet.
Den 20. juni 2007 sendte indklagede en opkrævning for ydelsen pr. den 1. juli 2007 og beregnede sig et rykkergebyr.
Indklagede har anført, at klageren skulle betale restgælden på 52.857,78 kr. med tillæg af renter 30,83 kr. til indfrielsesdagen samt gebyret på 495 kr. for aflysning af ejendomsforbeholdet.
Ydelsen pr. den 1. juni 2007 dækkede perioden 1.-31. maj 2007. Da klageren trak ydelsesbetalingen tilbage, mangler beløbet ved opgørelsen af lånet.
Det har ikke været muligt at finde frem til, hvilken medarbejder klageren talte med om eftermiddagen den 1. juni 2007.
På baggrund af klagen blev sagen sat i bero. I den forbindelse glemte man at stoppe faktureringen, hvilket er baggrunden for opkrævningen af 20. juni 2007 og rykkergebyret. Den systemmæssige fakturering er nu stoppet, og man har udstedt kreditnota på de opkrævede beløb.
Lånet kan endeligt opgøres, når ydelsen for maj måned 2007, der forfaldt den 1. juni 2007, er betalt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at misforståelsen med hensyn til ydelsesbetalingen pr. den 1. juni 2007, der tilsyneladende opstod i forbindelse med klagerens indfrielse af lånet, ikke kan medføre, at indklagede er afskåret fra at gøre sit fulde krav i henhold til låneaftalen gældende.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.