Rådgivning, formuepleje.
| Sagsnummer: | 398/1991 |
| Dato: | 19-03-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
|
| Ledetekst: | Rådgivning, formuepleje. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Omkring årsskiftet 1985/86 indgik klageren i et investeringsengagement med indklagedes City afdeling vedrørende investering i aktier. Indklagede ydede i denne forbindelse den 7. januar 1986 klageren et lån på 500.000 kr.; om tilbagebetaling af lånet var i gældsbrevet anført: "henstår på anfordring indtil 1 år fra etableringsdagen". Til sikkerhed for lånet håndpantsattes effekterne i et nærmere angivet sikkerhedsdepot. I forbindelse med engagementet skulle klageren foruden låneprovenuet indskyde 100.000 kr., som allerede indestod på en konto hos indklagede.
Ifølge klageren blev der i forbindelse med engagementets start fastsat en limit for klagerens risiko på 100.000 kr. Indklagede har bestridt, at der skulle være indgået aftale om en sådan tabsmargin.
I perioden januar - juni 1986 indkøbte indklagede herefter for klagerens regning papirer i en række børsnoterede selskaber, ligesom der i samme periode foretoges salg af indkøbte papirer. Blandt de indkøbte papirer var 20.000 kr. i [indklagede] til en kursværdi af 121.000 kr.
I juni måned 1986 drøftede klageren de foretagne investeringer med en ansat i et vekselererfirma. På baggrund af denne drøftelse rettede klageren henvendelse til afdelingens udlånschef, med hvem klageren oprindelig havde aftalt engagementet. Klageren har oplyst, at indklagedes udlånschef i denne forbindelse erklærede sig villig til at holde sig i kontakt med den ansatte i vekselerfirmaet. I perioden fra juni måned og frem til december måned, på hvilket tidspunkt samtlige indkøbte papirer realiseredes, blev der alene af indklagede foretaget en handel vedrørende nominelt 30.000 kr. Bankinvest, som solgtes den 13. oktober 1986 til en kursværdi af 51.450 kr.
Primo november 1986 havde klageren en drøftelse med indklagedes nye udlånschef. Ifølge klageren oplystes, at dækningsgraden på klagerens engagement var 97% og således ikke opfyldte indklagedes krav om en dækningsgrad på 102%. Indklagede bestrider dette, idet en opgørelse af engagementet viste en dækningsgrad på 102% på dette tidspunkt.
På klagerens anmodning blev arrangementet i december 1986 bragt til ophør. Klageren har opgjort sit samlede tab til 180.978,69 kr. Heraf udgør tab på aktiehandlerne i alt 108.680,00 kr., medens renter på investeringslånet udgør ca. 58.000 kr. og stempelafgift ved aktiehandler ca. 6.200 kr.
Da klageren i december 1985 henvendte sig hos indklagede med anmodning om et lån til investering, havde klageren i forvejen hos indklagede et lån med en restgæld på 745.398 kr. sikret ved en obligationsbeholdning på ca. 250.000 kr. samt nominelt 217.000 kr. investeingsbeviser i Bankinvest 2 UK. I forbindelse med realisationen af papirerne i december 1986 realiserede indklagede også disse obligationer og investeringsbeviser. Investeringsbeviserne var indkøbt primo januar 1984. Da klageren erfarede salget af papirerne, gjorde han straks indklagede opmærksom på, at der forelå fejl, idet investeringsbeviserne først måtte sælges 3 år efter erhvervelsen. Indklagede genindkøbte herpå papirerne. Ifølge klageren anmodede han den 13. januar 1987 indklagede om at sælge investeringsbeviserne. Den 2. februar 1987 rykkede han for salget. Indklagede solgte investeringsbeviserne den 9. marts 1987. Indklagede har oplyst, at kursen på investeringsbeviserne den 13. januar 1987 var 282,5, den 2. februar 283,5 og den 9. marts 282. Indklagede har endvidere oplyst, at det omhandlede lån forrentedes med 11%, og at klagerens eventuelle rentetab for perioden 13. januar - 9. marts 1987 udgør 10.161,10 kr.
Af klagerens oplysninger til sagen fremgår, at klagerens to lån hos indklagede den 22. december 1987 blev sammenlagt til et lån med en samlet restgæld på 227.415,37 kr. Pr. 31. december 1990 udgjorde dette låns restgæld 106.081 kr.
Klageren har under sagens forberedelse oplyst, at han har haft et møde med indklagedes tidligere udlånschef, med hvem arrangementet blev aftalt i 1985. Pågældende har i denne forbindelse oplyst, at der bør ligge mødereferater på klagerens sag vedrørende møde i december 1985, ligesom det var sædvanligt, at indklagede ikke indgik i forretninger af den omhandlede art uden en tabsmargin, hvis størrelse dog ikke kunne bekræftes.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, som indklagedes administration har påført ham.
Indklagede, der under sagens forberedelse har godtgjort klageren et rentetab på 2.659,57 kr., har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i perioden efter juni måned 1986 og frem til december 1986 ikke har foretaget en aktiv pleje af klagerens aktiebeholdning, hvorved klageren er påført et væsentligt tab. Efter hans henvendelse primo november 1986 følte han sig presset til at bringe engagementet til afslutning. Klageren finder det kritisabelt, at indklagede valgte at investere beløb i egne aktier. Pr. 3. november 1986 var andelen af den samlede investering 21,29%. Alene denne investering medførte et tab på 35.000 kr.
Indklagede har anført, at der ikke er indgået aftale om en tabsmargin på 100.000 kr., hvorfor indklagede må afvise at være erstatningsansvarlig for tabet ved aktieinvesteringen. For så vidt angår aktiekøbene er disse sket efter indklagedes bedste skøn og forventninger til markedet, hvilket også gælder posten af egne aktier. Klageren har løbende fået tilsendt fondsnotaer og har således også kunnet konstatere, at der fra juli 1986 ikke blev foretaget handler med undtagelse af et enkelt salg i oktober 1986. Da aktiekurserne medio 1986 faldt, undlod indklagede at kræve de indkøbte papirer solgt i forventning om, at markedet ville rette sig. For så vidt angår salget af 117.000 kr. investeringsbeviser i 1987 har indklagede anført, at klageren ikke ved henvendelsen i februar 1987 insisterede på salg, og klageren har således accepteret indklagedes salg, hvorfor indklagede har afvist at være erstatningsansvarlig i denne forbindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Uanset at der ikke foreligger nogen skriftlig aftale mellem parterne herom lægges det til grund, at der i december 1985/januar 1986 mellem parterne blev indgået en aftale om, at indklagede for klagerens regning skulle placere et beløb på ca. 600.000 kr. i aktier med henblik på at opnå størst muligt afkast heraf. Det findes imidlertidig ikke godtgjort, at der i samme forbindelse aftaltes en tabsmargin på 100.000 kr., hvorfor klageren hæfter for det konstaterende og realiserede tab, idet der ikke er påvist ansvarspådragende forhold fra indklagedes side.
Med hensyn til realisationen af nominelt 217.000 kr. Bankinvest 2 UK findes det mod klagerens benægtelse ikke godtgjort, at han i februar 1987 skulle have frafaldet salgsordren fra den 13. januar 1987 om salg af disse papirer. Som følge heraf findes indklagede at burde godtgøre klageren kursdifferencen mellem kursen den 13. januar 1987 og kursen den 9. marts 1987 med 0,5 point eller 1.085 kr. tilligemed rentetabet på 10.161,10 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger kreditere klagerens lån hos indklagede med 11.246,10 kr. med valør 9. marts 1987. Klagegebyret tilbagebetales klageren.