Betalinger efter samlivsophævelse
| Sagsnummer: | 117/2004 |
| Dato: | 05-10-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Tina Dhanda, Karen Frøsig, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Betalinger efter samlivsophævelse |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav mod indklagede vedrørende betalinger fra en fælles budgetkonto i forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles separation og skilsmisse.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes tidligere ægtefælle M havde en fælles budgetkonto hos indklagede.
Klageren og M blev separeret ved bevilling den 16. maj 2002. Omkring samme tidspunkt blev indklagede bekendt med, at ægtefællerne gik fra hinanden.
Indklagede har anført, at parrets fælles ejendom skulle sælges i forbindelse med bodelingen. Ægtefællerne aftalte, at ejendommen indtil et salg skulle være beboet af den ene af parterne. Fællesudgifter samt hver ægtefælles egne udgifter skulle fortsat afholdes over den fælles budgetkonto, til hvilken begge fortsat skulle indbetale.
Ved bevilling af 12. december 2002 blev klageren og M skilt. Af bevillingen fremgår, at fællesboet er delt.
Den 25. juni 2003 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede vedrørende budgetkontoen. Ifølge klageren anmodede hun om, at kontoen blev spærret for fremtidige udbetalinger, så der ikke kunne hæves fra kontoen uden såvel hendes som M's underskrift. Ifølge indklagede anmodede klageren om, at begge kontohavere skulle underskrive ved kontant udbetaling ved indklagedes ekspeditionskasse.
Klageren har anført, at hun, lige siden hun ophævede samlivet med M, havde anmodet om at få den fælles budgetkonto lukket og delt, men indklagedes medarbejder ønskede ikke dette, da det ville være for besværligt, så længe parterne stadig havde den fælles ejendom. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling.
Ved skrivelse af 12. august 2003 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med anmodning om, at indklagede fremkom med en redegørelse for, hvorledes hævning herunder betaling af girokort kunne ske fra en spærret konto. Baggrunden for forespørgslen var, at M havde fået betalt sine særlige udgifter ved træk på kontoen.
Ved skrivelse af 14. august 2003 meddelte indklagede, at det var aftalt med klageren, at der kun kunne ske kontant udbetaling fra budgetkontoen med begge kontohaveres underskrift. Der var imidlertid ikke sket kontant udbetaling fra kontoen, men alene indleveret girokort til betaling. Indklagede havde ingen mulighed for at se, om betalingerne vedrørte en fælles udgift eller ej.
Ved skrivelse af 6. oktober 2003 rettede klagerens advokat igen henvendelse til indklagede og anførte, at på grund af indklagedes afvisning af at ophæve budgetkontoen havde klageren lidt et tab opgjort til 23.461,54 kr. Som følge af, at indklagede havde afvist at ophæve budgetkontoen, havde parterne fortsat indbetalt på denne. Fællesudgifterne for perioden fra den 22. maj 2002 til og med 7. august 2003 var på 112.027,72 kr., svarende til 56.013.86 kr. til hver. M's egne udgifter i samme periode var opgjort til 69.979,19 kr., der var hævet på budgetkontoen. M skulle således i alt have indbetalt 125.993,05 kr. på kontoen, men havde alene betalt 113.731, 84 kr. Differencen udgjorde 12.261,21 kr. Klageren selv havde indbetalt 84.441,84 kr., men havde alene haft udgifter på 73.241,51 kr., således at hun havde et tilgodehavende på 11.200,33 kr.
Ved skrivelse af 9. oktober 2003 anførte indklagede, at man ikke havde afvist at ophæve budgetkontoen. I foråret 2002 havde parterne aftalt, at klageren skulle blive boende i ejendommen, men på trods heraf skulle fremtidige indbetalinger til budgetkontoen fortsætte, hvorfra fælles udgifter skulle betales, herunder hver af parternes udgifter. Indbetalingerne til kontoen blev tilrettelagt i forhold hertil. Senere samme år flyttede M ind i ejendommen, mens klageren fraflyttede den, og i denne forbindelse blev en anden fordeling aftalt med hensyn til overførsel til budgetkontoen. Først den 25. juni 2003 anmodede klageren om, at der ikke måtte ske kontant udbetaling fra budgetkontoen uden begges underskrift.
En yderligere brevveksling mellem parterne førte ikke til en bilæggelse af tvisten.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. april 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun forespurgte indklagede, om budgetkontoen kunne deles. Det ønskede indklagedes medarbejder ikke, da det var for besværligt, så længe de stadig havde huset samme.
Indklagedes medarbejder var bekendt med, at M ikke var så god til at håndtere sin egen økonomi. Det var nok derfor, medarbejderen ikke ville gå med til at dele og lukke budgetkontoen, idet indklagede herved blev sikret, at hun dækkede underskuddet.
Ved henvendelsen den 25. juni 2003 anmodede hun om, at der blev lukket for kontoen, som skulle spærres, så der ikke kunne ske nogen form for udbetaling uden begges underskrift. Spærring skulle gælde for netbank, giro m.v.
Indklagedes medarbejder har ikke handlet i hendes interesse.
Indklagede bør derfor stå til regnskab for det passerede. Hun finder, at indklagede er årsagen til, at hun har fået 30.000 kr. i gæld som følge af M's dispositioner.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelse den 25. juni 2003 anmodede om, at såvel hendes som M's underskrift skulle foreligge ved kontanthævninger fra budgetkontoen. Påtegningen havde således ikke virkning for betaling af girokort og betalingsservice, herunder betalinger via Netbank.
Kontoen kunne uden vanskeligheder have været ophævet af kontohaverne, således at der blev etableret separate budgetkonti for hver. Klageren har på intet tidspunkt anmodet herom.
Klageren har hele tiden benyttet budgetkontoen som styring af ind- og udbetalinger, der vedrørte parret.
Det bestrides, at indklagedes medarbejder skulle have meddelt, at det kunne være besværligt at efterkomme klagerens ønsker.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med klagerens og dennes tidligere ægtefælles samlivsophævelse i maj 2002 afviste at ophæve parternes fælles budgetkonto. Det må derfor lægges til grund, at kontoen efter parternes eget ønske blev videreført som en fælles budgetkonto, hvorfra der skete betaling af såvel fællesudgifter som af hver parts særudgifter, og hvortil begge fortsat indbetalte. Klageren var således bekendt med ægtefællens adgang til at hæve på kontoen og kan herefter ikke gøre noget krav gældende mod indklagede vedrørende perioden indtil den 25. juni 2003.
Det må lægges til grund, at klageren ved den telefoniske henvendelse til indklagede denne dag ønskede, at budgetkontoen i det hele skulle spærres, således at der i ingen tilfælde kunne hæves uden samtykke fra begge parter. Indklagedes medarbejder opfattede imidlertid henvendelsen således, at kontoen alene skulle spærres for kontante udbetalinger. Det er ikke godtgjort, at klageren accepterede det sidste, hvortil kommer, at en fuldstændig spærring, herunder også for betaling af regninger m.v., var den mest nærliggende løsning med henblik på at sikre klageren mod uberettigede hævninger fra den tidligere ægtefælles side. På denne baggrund finder Ankenævnet, at indklagede må bære risikoen for den opståede misforståelse, og at det derfor må anses for en fejl, at indklagede efterfølgende foretog betalinger fra kontoen uden samtykke fra klageren.
Klageren har ikke redegjort for, hvilke betalinger fra budgetkontoen efter den 25. juni 2003 der efter klagerens opfattelse er sket med urette. Der foreligger heller ikke oplysninger om, hvorvidt klagerens tidligere ægtefælle har foretaget indbetalinger til kontoen efter dette tidspunkt. Ankenævnet har derfor ikke mulighed for at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang klageren har lidt tab ved de uberettigede udbetalinger fra kontoen.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende at være erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, hun måtte have lidt ved udbetalinger fra budgetkontoen til klagerens tidligere ægtefælle efter den 25. juni 2003. Klagegebyret tilbagebetales klageren.