Ekspeditionstid ved indgåelse af kurskontrakt.
| Sagsnummer: | 66/1999 |
| Dato: | 03-06-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Ekspeditionstid ved indgåelse af kurskontrakt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar som følge af, at et ejerskiftelån ikke blev kurssikret i umiddelbar forlængelse af udstedelsen af lånetilbudet.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 7. september 1998 købte klagerne en fast ejendom med overtagelse den 15. november 1998. Der var tale om en kontanthandel, i hvilken forbindelse indklagede skulle forestå hjemtagelse af et ejerskiftelån i Nykredit.
Mandag den 14. september 1998 fremsendte Nykredit et lånetilbud til indklagede vedrørende et 30-årigt 6% obligationslån på 654.000 kr. Den aktuelle kurs var 97,95 svarende til en kursværdi på 640.593 kr. Nykredit havde ved fremsendelsen til indklagede vedlagt endnu et eksemplar af lånetilbudet til brug for klagerne. Af fremsendelsesskrivelsen fremgik, at oplysninger vedrørende lånetilbudet var fremsendt til klagerne. Indklagede modtog lånetilbudet onsdag den 16. september 1998.
Da klagerne i anden anledning rettede henvendelse til indklagede torsdag den 17. september 1998, blev de bekendt med lånetilbudet fra Nykredit. Samme dag fremsendte indklagede dokumenterne vedrørende lånesagen til klagerne til underskrift. I fremsendelsesskrivelsen var anført:
"Vi tales ved mandag for at aftale nærmere om hjemtagelse af lånet."
Fredag den 18. september 1998 var indklagedes afdeling i telefonisk kontakt med den ene af klagerne, som ikke ønskede at tage stilling til kurssikring før efter weekenden.
Mandag den 21. september 1998, hvor indklagede havde modtaget de underskrevne dokumenter retur besluttede klagerne at afvente kursudviklingen.
Tirsdag den 22. september 1998 indhentede indklagede et nyt lånetilbud hos Nykredit vedrørende et 30-årigt 6% obligationslån på nu 694.000 kr. Lånet blev efter aftale med klagerne kurssikret samme dag til kurs 92,25 svarende til en kursværdi på 640.215 kr.
Indklagede har under sagen fremlagt et håndskrevet notat vedrørende beregning af ydelse for henholdsvis et 6% lån på 696.000 kr. og et 7% lån på 668.000 kr.
Parternes påstande.
Den 16. februar 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en kompensation/erstatning, der svarer til, at obligationsrestgælden på lånet kan nedsættes med 40.000 kr. svarende til kurstabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede navnlig på grund af de pludseligt forekommende kursdyk inden for de seneste måneder straks burde have orienteret dem om lånetilbudet og samtidig sørget for, at muligheden for kurssikring hurtigst muligt blev tilvejebragt. Det havde været muligt at kurssikre ved indklagedes modtagelse af lånetilbudet, uden at deres underskrifter forelå, jf. forløbet den 22. september 1998. Endvidere kunne de være mødt frem i afdelingen for underskrift af dokumenter. Kurssikring kunne derfor nemt have været foretaget i samme uge, som lånetilbudet blev modtaget hos indklagede. Det beror således på indklagedes mangelfulde rådgivning og faktiske behandling af sagen, at lånet ikke blev kurssikret i umiddelbar forlængelse udstedelsen af lånetilbudet. Indklagede bør derfor erstatte deres tab, som er i størrelsesordenen 40.000 kr. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede, da situationen med de faldende kurser opstod, burde have indhentet et alternativt lånetilbud i 7% obligationer. Dette ville have forøget deres mulighed for at drage fordel af en konvertering ved et eventuelt senere rentefald. Med valget af et 6% obligationslån er de påført risikoen for et tab svarende til det forøgede kurstab i forhold til et 7% obligationslån, eller ca. 27.000 kr.
Indklagede har anført, at der ikke forelå en aftale med klagerne om at kurssikre, så snart lånetilbudet forelå, hvorfor sagen skulle ekspederes på normal vis med underskrift af dokumenter m.v. Det erkendes, at klagernes eksemplar af lånetilbudet skulle være fremsendt til klagerne ved modtagelsen den 16. september 1998. Forsinkelsen har imidlertid ikke haft indflydelse på klagernes valg, idet det må antages, at klagerne, såfremt de havde modtaget lånetilbudet den 17. september 1998, ville have truffet den samme beslutning om at afvente drøftelserne i weekenden. Uanset de kursudsving der havde været i perioden forud, var der ikke tale om en så alarmerende situation, at man skulle have behandlet sagen anderledes end efter normal procedure. Kravet om underskrift på pantebrevet før der kunne ske kurssikring er sædvanligt. Kravet blev den 22. september 1998 alene fraveget, idet pantebrevet på 654.000 kr. var underskrevet af klageren, og idet Nykredit accepterede, at klagernes underskrift blev indhentet efterfølgende. Selv om lånetilbudet straks var blevet fremsendt til klagerne kunne kurssikring tidligst have fundet sted fredag den 18. september. Indklagede kan derfor højest være ansvarlig for kurstabet fra den 18. september 1998 (kurs 96,60) til den 21. september 1998 (kurs 94,50), hvor klagerne valgte at afvente kursernes udvikling. I forbindelse med indhentelsen af det forhøjede lånetilbud den 22. september 1998 oplyste Nykredit om brutto- og nettoydelserne ved 7% obligationer sammenholdt med ydelserne på 6% obligationer. Tallene blev drøftet med klagerne, som valgte lånet i 6% obligationer, fordi ydelsen på dette lån var lavest.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det kan ikke kritiseres, at indklagede ikke ønskede at kurssikre ejerskiftelånet, før klagerne havde underskrevet pantebrevet.
Ekspeditionstiden på 4 ekspeditionsdage fra indklagede modtog lånetilbudet onsdag den 16. september 1998 til mandag den 21. s.m., hvor klagerne valgte at afvente kursudviklingen, findes ikke at have været urimelig lang. Ankenævnet finder derfor ikke, at den omstændighed, at klagernes kendskab til lånetilbudet blev en dag forsinket på grund af forhold hos indklagede, kan tillægges selvstændig betydning. Ankenævnet finder heller ikke, at det kan bebrejdes indklagede, at klagerne under telefonsamtalerne henholdsvis den 17. og 18. september 1998 ikke blev tilskyndet til at henvende sig i afdelingen med henblik på underskrift af dokumenterne.
For så vidt angår hjemtagelsen af et 6% frem for et 7% obligationslån lægger Ankenævnet som ubestridt af klagerne til grund, at spørgsmålet blev drøftet forud for indgåelsen af fastkursaftalen, og at klagerne valgte at hjemtage et 6% obligationslån, idet ydelsen på dette lån var lavest.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.