Spørgsmål om manglende kurssikring/hjemtagelse.
| Sagsnummer: | 710 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om manglende kurssikring/hjemtagelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 28. januar 1994 modtog indklagede slutseddel m.v. vedrørende salget af klagerens faste ejendom. Indklagede skulle som klagerens pengeinstitut forestå hjemtagelse af et kontantlån på 610.000 kr. i Nykredit. Slutsedlen indeholdt en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af det ved handelen forudsatte sælgerpantebrev i det omfang, kontantlånets endelige obligationsmængde afveg fra det i slutsedlen forudsatte.
Den 3. februar 1994 var klageren til møde hos indklagede. På mødet underskrev hun aftale vedrørende omprioritering. Af aftalen fremgår:
"Jeg/vi er orienteret om mulighederne for at indgå aftale om sikring af fast låneprovenu og/eller fast indfrielsesbeløb. Hvis sådanne aftaler indgås, henvises til særskilt kontrakt herom."
På mødet drøftedes spørgsmålet om kurssikring af kontantlånet. Ifølge klageren frarådede indklagede at foretage kurssikring. Ifølge indklagede blev klageren gjort opmærksom på, at hun havde risikoen for eventuelle kursudsving, og at beslutningen om kurssikring var hendes; klageren valgte ikke at foretage kurssikring.
Indklagede fremsendte den 4. februar 1994 ejerskiftelånspantebrevet til tinglysning, hvorfra det blev modtaget retur den 16. s.m.
Indklagede har anført, at man efter modtagelsen af det tinglyste kreditforeningspantebrev havde løbende kontakt med klageren, hvor hjemtagelse af lånet drøftedes. Klageren ønskede at afvente kursudviklingen. Klageren har anført, at hun først på et møde den 3. marts 1994 fik oplyst, at pantebrevet var modtaget retur fra tinglysning.
Den 3. marts 1994 fremsendte indklagede pantebrevet til Nykredit med underskrevet udbetalingsformular, men med angivelse af, at udbetalingen skulle afvente nærmere besked. Dette skete efter aftale med klageren på mødet samme dag.
I perioden efter 3. marts 1994 og frem til lånets udbetaling den 24. juni 1994 var der jævnlig kontakt mellem klageren og indklagede om lånets udbetaling.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 117.218 kr., subsidiært et mindre beløb efter Ankenævnets skøn, dog ikke mindre end tabet opstået i perioden 16. februar til 3. marts 1994, 22.409 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun gennem sin ejendomsmægler var bekendt med muligheden for at kurssikre, hvilket mægleren havde anbefalet. Indklagede frarådede kurssikring, hvilket derfor blev undladt. Indklagede havde fuldmagt til at hjemtage ejerskiftelånet, men undlod dette efter modtagelsen af det tinglyste pantebrev. Påstandsbeløbene er beregnet på grundlag af slutsedlens reguleringsklausul.
Indklagede har anført, at klageren på mødet den 3. februar 1994 blev rådgivet om muligheden for og konsekvensen af at foretage kurssikring. Det var klagerens afgørelse, om der skulle kurssikres. Efter modtagelsen af kreditforeningspantebrevet i tinglyst stand blev lånets hjemtagelse drøftet, men klageren valgte at afvente kursudviklingen. Det bestrides, at indklagede skulle have frarådet klageren at foretage kurssikring/hjemtage lånet. I forbindelse med rådgivningen om kurssikring, henholdsvis hjemtagelse, oplyste indklagede om såvel egne som andres forventninger til kursudviklingen på obligationsmarkedet, men dette kan ikke sidestilles med en anbefaling af ikke at kurssikre. Når lånet ikke blev hjemtaget på et tidligere tidspunkt, skyldes det, at klageren havde svært ved at beslutte sig for, hvornår hjemtagelse skulle finde sted.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder på møderne den 3. februar og 3. marts 1994 eller ved andre lejligheder har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren vedrørende spørgsmålet om kurssikring, henholdsvis hjemtagelse af ejerskiftelånet. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Det kan ikke kritiseres, at indklagede ikke straks efter modtagelsen af det tinglyste pantebrev på eget initiativ hjemtog lånet, idet indklagede måtte gå ud fra, at klageren ønskede selv at træffe beslutning om hjemtagelsestidspunktet. Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt der var kontakt mellem dem vedrørende dette spørgsmål i tiden fra den 16. februar til den 3. marts 1994. Selv om dette ikke måtte have været tilfældet, er der ikke grundlag for at tage klagerens subsidiære påstand til følge, idet det på baggrund af sagens øvrige omstændigheder ikke kan anses for sandsynligt, at klageren ville have truffet beslutning om hjemtagelse i denne periode. I øvrigt bemærkes, at hjemtagelse under alle omstændigheder først kunne være sket ca. en uge efter, at pantebrevet den 16. februar var modtaget retur fra tinglysning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.