Afgørelse

Indsigelse mod dispositioner i forbindelse med finansiering med henblik på overdragelse af fælles fast ejendom til frasepareret ægtefælle

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Totalbankens dispositioner i forbindelse med finansiering med henblik på overdragelse af fælles ejendom til klagerens fraseparerede ægtefælle.

Sagens omstændigheder

Ved bevilling udstedt af Statsforvaltningen den 11. december 2007 blev klageren og dennes ægtefælle, M, separeret. Klageren og M ejede i fællesskab en fast ejendom, og de var begge kunder i Totalbanken.

I januar 2008 blev det aftalt, at M skulle overtage fællesejendommen som eneejer. Med henblik herpå optog M via Totalbanken et realkreditlån i Totalkredit med en hovedstol på 1.435.000 kr. Af pantebrevet, der er dateret den 30. januar 2008, fremgår klagerens underskrift som ægtefælle. Vedrørende afgiftsberegningen fremgår:

Totalkreditlånet blev hjemtaget den 1. februar 2008. Det overskydende provenu blev indsat på en konto i Totalbanken med M som kontohaver.

Klageren har oplyst, at hun fraflyttede ejendommen den 4. januar 2008. Ejendomsoverdragelsen blev ikke gennemført som aftalt. I oktober 2008 efterkom hun en anmodning fra banken om at underskrive pantebrevet. Totalbanken har anført, at bodelingen trak ud. M’s adkomst som eneejer af ejendommen kunne i mangel af en bodelingsoverenskomst ikke tinglyses. Med henblik på at få pantebrevet tinglyst og garanti for utinglyst pantebrev slettet blev klageren anmodet om at underskrive pantebrevet.

Henholdsvis den 13. oktober og 4. november 2008 underskrev klageren og M en boopgørelse og bodelingsoverenskomst. Der var ikke enighed om den ene parts overtagelse af den andens andel af ejendommen, som herefter via en ejendomsmægler skulle sælges bedst muligt til tredjemand.

Boopgørelsen viste et nettobeløb i klagerens favør på 143.122,33 kr., hvoraf M á conto havde betalt 50.000 kr. På baggrund af en telefax af 3. november 2008 fra M’s advokat overførte banken restbeløbet på 93.122,33 kr. til klageren.

Klageren overførte herefter sit engagement til et andet pengeinstitut.

Ejendommen blev ikke solgt til tredjemand men blev i 2010 overtaget af M som eneejer.

Henholdsvis den 21. juni og 1. juli 2010 underskrev M og klageren en "endelig aftale", hvorefter M pr. den 1. juni 2010 skulle overtage klagerens andel af ejendommen. Af aftalen fremgår bl.a.:

Ved brev af 1. juli 2010 til banken gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Klageren fremhævede blandt andet, at hun uberettiget var blevet afskåret fra at få oplysninger om det nye Totalkreditlån på 1.435.000 kr., herunder om størrelsen af provenuet efter indfrielsen af det eksisterende lån i ejendommen.

Ved brev af 8. juli 2010 til klageren anførte banken blandt andet:

"…

Da du ikke er debitor på lånet, og således ikke hæfter for lånet, er det ikke min opfattelse, at vi har forvaltet provenuet forkert. Endvidere kan jeg konstatere, at der er accepteret en bodelingsoverenskomst pr. 1. juli 2010 hvor alle forhold har været oplyst.

…"

Klageren har under sagen fremlagt et brev af 12. oktober 2011 fra sin advokat, hvoraf fremgår, at ca. fire timer af advokatens tidsforbrug vedrørende klagerens bodeling relaterede sig til rådgivning omkring bankens håndtering af overdragelse/låne-optagelse vedrørende ejendommen. Endvidere fremgår timetaksten på 2.500 kr.

Parternes påstande.

Den 21. september 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atbanken skal godtgøre hende låneomkostninger på 2.400 kr. og advokatomkostninger på 10.000 kr.

Totalbanken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun som følge af langstrakt og forkert sagsbehandling fra bankens side er blevet påført låneomkostninger på 2.400 kr. og advokatomkostninger på 10.000 kr.

Det nye lån i Totalkredit blev ekspederet, selvom der ikke var sikkerhed for, at M faktisk overtog ejendommen. Herved blev det gamle lån uden hendes samtykke som medejer af ejendommen, omlagt til et nyt lån med et provenu, som hun var afskåret fra at få oplysninger om eller disponere over, idet beløbet blev indsat på en konto med M som enekontohaver.

Hun underskrev pantebrevet i oktober 2008 under falske forudsætninger, idet banken oplyste, at ejendommen ikke kunne sælges uden hendes underskrift. Hun er uforstående over for, at hun skulle skrive under på lånet, hvis hun ikke hæftede for det. Hun kunne ikke skrive under som ægtefælle, idet hun og M på daværende tidspunkt var skilt.

Da hun aldrig har anmodet om lånet, ønsker hun heller ikke at betale omkostningerne herved. Ifølge pantebrevet udgør omkostningerne 750 kr. + 4.150 kr., i alt 4.800 kr. Hendes krav udgør halvdelen af dette beløb.

Banken tog M’s parti i forbindelse med skilsmissesagen, hvorfor hun overførte sit engagement til et andet pengeinstitut.

Banken trak sagen i langdrag uden grund. Hun forsøgte forgæves at få oplysninger om beløbet, som banken indsatte på en konto til M i forbindelse med udbetalingen af lånet. Hun blev således påført advokatomkostninger på 10.000 kr. med henblik på at få de oplysninger, som hun juridisk havde krav på. Hun var i forvejen økonomisk trængt, blandt andet fordi M ikke overtog ejendommen som aftalt, hvilket medførte dobbelt husleje for hende. Banken bør godtgøre hende advokatomkostningerne.

Bodelingen havde set anderledes ud, hvis lånet ikke var blevet optaget. Desuden havde det ikke været nødvendigt at bruge tid og penge på at få banken i tale.

Totalbanken har anført, at sagen blev behandlet korrekt.

Den lange sagsbehandlingstid skyldes, at klageren og M ikke kunne blive enige om bodelingen.

Udbetalingen af Totalkreditlånet med M som debitor gav et provenu til dækning af klagerens tilgodehavende ifølge bodelingsoverenskomsten. Provenuet blev indsat på en spærret konto, indtil pantebrevet kunne tinglyses. Umiddelbart efter klagerens underskrift på pantebrevet kunne der ske tinglysning og ekspeditionen afsluttes.

Banken har ikke håndteret overdragelsen af ejendommen, men alene M’s låneoptagelse.

Klageren fik udbetalt det beløb, som hun ifølge bodelingsoverenskomsten var berettiget til. Provenuet af kreditforeningslånet var klageren uvedkommende.

Omkostningerne ved optagelsen af Totalkreditlånet er betalt af M. Totalkreditlånet indgår ikke i bodelingen og påvirker ikke klagerens provenu ifølge bodelingsoverenskomsten.

Bodelingsoverenskomsten er udfærdiget og godkendt af parternes advokater.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Totalbanken over for klageren har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren hverken direkte eller indirekte er blevet påført omkostninger som følge af, at hun i oktober 2008, som ægtefælle underskrev Totalkreditpantebrevet vedrørende hendes fraseparerede ægtefælles låneoptagelse.

Banken var hverken berettiget eller forpligtet til at give klageren eller dennes advokat oplysninger om det overskydende provenu ved låneoptagelsen.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at dække klagerens omkostninger til advokat i forbindelse med sagen.

Ankenævnets afgørelse