Omprioritering. Kurssikring.
| Sagsnummer: | 412/1993 |
| Dato: | 31-01-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Omprioritering. Kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagernes salg af en ejendom i foråret 1993 skulle der hjemtages et kreditforeningslån på 605.000 kr. i Realkredit Danmark 8%-obligationslån.
Berigtigelsen af ejendomshandlen skulle foretages af klager A's søsters mand, der er advokat.
Den 14. juni 1993 rettede klager A's søster, der er ansat på ægtefællens advokatkontor, henvendelse til indklagedes Højbjerg afdeling og drøftede eventuel indgåelse af kurskontrakt vedrørende ejerskiftelånet. Indklagede har oplyst, at klagerens søster meddelte, at hun ikke fandt anledning til at kurssikre lånet. Afdelingen anbefalede, at man modtog kopi af kreditforeningens lånetilbud, således at aftale om kurssikring i givet fald senere kunne indgås. Samme dag fremsendtes kopi af lånetilbud til afdelingen.
Ved skrivelse af 24. juni 1993 til indklagedes afdeling fremsendte den berigtigende advokat bl.a. udbetalingsbrev vedrørende kreditforeningslånet, ligesom det meddeltes, at kreditforeningspantebrevet var sendt til tinglysning med anmodning om, at tinglysningskontoret fremsendte pantebrevet direkte til afdelingen efter endt tinglysning. Advokaten anmodede endvidere om, at afdelingen hjemtog lånet, når pantebrevet blev modtaget i tinglyst stand.
Ved skrivelse af 2. juli 1993 fremsendte advokaten kreditforeningspantebrevet til indklagedes afdeling til effektuering.
Indklagede har oplyst, at afdelingen herefter kontaktede kreditforeningen for at kontrollere, om betingelserne for lånets udbetaling var opfyldt; dette var ikke tilfældet, idet der manglede forskellig dokumentation om handelspris, forsikringspolice m.v. Afdelingen kontaktede herefter telefonisk advokatens kontor, hvis telefonsvarer oplyste, at der var ferielukket til og med den 23. juli 1993.
Den 8. juli 1993 skrev afdelingen til klagerne på den solgte ejendoms adresse med anmodning om, at klagerne kontaktede afdelingen snarest muligt. Uden svar herpå skrev afdelingen den 14. juli 1993 på ny til klagerne på samme adresse og oplyste, at omprioriteringen ikke kunne gennemføres som følge af, at kreditforeningen manglede forskellige dokumenter, som blev angivet i skrivelsen.
Den 20. og 21. juli 1993 modtog afdelingen de fornødne dokumenter. Lånet blev herefter hjemtaget den 22. juli 1993 med en afregningskurs på 96,75.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klagerne disses kurstab som følge af manglende kurssikring af lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede har undladt at anbefale/sørge for, at der skete kurssikring af ejerskiftelånet, hvorved klagerne er blevet påført et tab på grund af et faldende kursniveau. Indklagede modtog ved klagernes advokats skrivelse af 24. juni 1993 de nødvendige bilag for at kurssikre lånet. Indklagede har endvidere uanset den på daværende tidspunkt eksisterende valutauro undladt at orientere klagerne om muligheden for at kurssikre. Det bestrides, at klager A skulle have fuldmagt fra klager B, eller at klager A skulle have meddelt advokaten eller sin søster fuldmagt til at indgå kurskontrakt vedrørende lånet. Hertil kommer, at afdelingens bestyrer overfor klagernes advokat bekræftede, at kursen på kreditforeningslånet ville holde.
Indklagede har anført, at afdelingen i perioden 14. - 24. juni talte med klager A, som bekræftede, at hendes søster var bemyndiget til at indgå kurskonktrakt på begge klageres vegne. Spørgsmålet om kurssikring var blevet drøftet med klager A's søster den 14. juni 1993, og denne meddelte, at der ikke var anledning til at kurssikre lånet. Der var derfor ikke grund til at drøfte spørgsmålet om kurssikring med klagerne senere. Indklagede bestrider, at afdelingens bestyrer skulle have udtalt, at kursen på kreditforeningslånets obligationer ville holde. Ingen kan garantere den samme kurs gennem flere uger, slet ikke efter, at der havde været valutauro. Havde de stillede betingelser for kreditforeningslånets udbetaling været opfyldt, da afdelingen den 5. juli 1993 modtog de relevante papirer, havde man kunnet effektuere lånet til kursen den 6. juli 1993 (99,75). Som følge af at afdelingen først den 21. juli 1993 modtog det manglende materiale, blev lånet først effektueret den 22. juli 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at spørgsmålet om kurssikring af kreditforeningslånet blev drøftet den 14. juni 1993 mellem indklagedes afdeling og klager A's søster, som er gift med den advokat, som skulle berigtige handelen, og er ansat på dennes advokatkontor, ligesom det er ubestridt, at det under denne samtale blev aftalt, at lånet ikke skulle kurssikres, med mindre afdelingen senere modtog anden besked. Afdelingen måtte gå ud fra, at den pågældende ville forelægge spørgsmålet om kurssikring for klagerne eller havde bemyndigelse til at træffe beslutning på disses vegne, og havde herefter ikke anledning til at foretage sig yderligere med hensyn til dette spørgsmål. Det beroede på en fejl fra advokatkontorets side, at afdelingen ikke var i stand til at hjemtage lånet straks ved modtagelsen af det tinglyste pantebrev den 5. juli 1993, og afdelingen gjorde, hvad der kan forlanges, for at komme i kontakt med advokatkontoret eller klagerne i anledning af det opståede problem.
Der foreligger således ikke noget grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.