Krav om nedskrivning af fælles gæld. Indsigelse mod anvendelse af låneprovenu i 2011 til inddækning af daværende ægtefælles overtræk
| Sagsnummer: | 368 /2016 |
| Dato: | 23-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Krav om nedskrivning af fælles gæld. Indsigelse mod anvendelse af låneprovenu i 2011 til inddækning af daværende ægtefælles overtræk |
| Indklagede: | Sparekassen Vendsyssel |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedskrivning af fælles gæld og indsigelse mod anvendelse af låneprovenu i 2011 til inddækning af daværende ægtefælles overtræk.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans daværende ægtefælle, H, var kunder i Sparekassen Vendsyssel, hvor de bl.a. havde hver en personlig indlånskonto.
I juli 2011 optog parret et fælles lån på 212.000 kr. i sparekassen. Lånet blev anvendt til dækning af et underskud på ca. 120.000 kr. ved salg af parrets fælles hus. Ca. 80.000 kr. af lånet blev anvendt til inddækning af et overtræk på H’s personlige konto. Sparekassen har anført, at inddækningen af H’s overtræk med låneprovenuet skete efter aftale med klageren og H. Klageren har bestridt dette.
Af en kontoudskrift for lånekontoen for perioden fra den 1. juni 2011 til den 21. december 2016 fremgår, at der månedligt blev indbetalt ydelser på lånet, og at ydelserne fra august 2012 blev indbetalt ved overførsler fra klagerens personlige indlånskonto.
Parret blev separeret i 2013.
Ved et gældsbrev underskrevet af klageren og H den 8. januar 2014 blev lånet forhøjet med 2.400 kr. til 184.918,22 kr., der skulle afvikles ved månedlige ydelser. Af gældsbrevet fremgik, at sparekassen var bemyndiget til at hæve forfaldne ydelser på klagerens personlige indlånskonto, og at låneprovenuet på 2.400 kr. blev indsat på klagerens konto. Lånet var forudsat at være afviklet den 31. maj 2023.
I et brev af 31. oktober 2016 til sparekassen meddelte klageren, at boet mellem ham og H skulle deles i forbindelse med deres skilsmisse. Klageren anmodede sparekassen om at nedskrive det fælles lån med 80.000 kr. svarende til H’s overtræk i 2011 og at opdele den resterende gæld i to, således at han herefter alene skulle hæfte for ca. 60.000 kr. Sparekassen afviste klagerens krav. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.
Parternes påstande
Den 1. december 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel skal nedskrive lånet med et beløb svarende til H’s overtræk.
Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans og H’s daværende rådgiver i sparekassen, R1, overtalte H til at sælge deres hus. R1 havde på forhånd tilkendegivet, at sparekassen ville oprette et lån til dækning af tabet. Da der var foretaget udlæg i huset, var de ikke klar over, hvad det endelige tab var på salgstidspunktet. R1 oprettede et lån på det samlede tab, og de underskrev et lånedokument i forbindelse hermed. Inddækningen af overtrækket var ikke en del af aftalen. Aftalen var alene, at de skulle have et lån til dækning af underskuddet. R1 oplyste på intet tidspunkt, at H’s bevilgede overtræk indgik i lånet. Tabet ved salget udgjorde ca. 120.000 kr. Han hæfter ikke for H’s overtræk og renterne heraf, og lånet skal nedskrives med disse beløb.
Kort efter oprettelsen af lånet forsvandt R1, og de fik en ny rådgiver, R2, som ændrede løbetiden og størrelsen på lånet, da ydelsen var for høj. Heller ikke i denne forbindelse blev han oplyst om, at H’s bevilgede overtræk indgik i lånet.
Såvel R1 som R2 burde have oplyst ham om, at H’s overtræk indgik i lånet. I stedet tilgodeså rådgiverne alene sparekassens interesser.
Ændringen af lånet i 2014 var begrundet i, at sparekassen ved en fejl havde betalt et beløb for tidligt. I stedet for at ændre dette valgte sparekassen at ændre lånet.
Der er intet mærkeligt i, at han har betalt de løbende ydelser på lånet.
Sparekassen Vendsyssel har anført, at klageren skrev under på lånedokumentet i 2011 om et lån på 212.000 kr. Efter aftale blev der i forbindelse med oprettelsen af lånet overført ca. 70.000 kr. til inddækning af overtræk på H’s konto i sparekassen, mens det resterende beløb blev brugt til dækning af underskud ved salget af parrets hus. Klageren havde fuldt kendskab til, hvad låneprovenuet skulle anvendes til. Inddækningen af overtrækket var en del af den samlede aftale.
I 2014 underskrev og tiltrådte klageren på ny lånedokumentet.
Klageren afviklede løbende på lånet.
Sparekassen afviser på baggrund heraf at foretage en opdeling af lånet.
Ankenævnets bemærkninger
I 2011 underskrev klageren og hans daværende ægtefælle, H, et lånedokument om et fælles lån på 212.000 kr. i Sparekassen Vendsyssel. Provenuet blev anvendt til dækning af et underskud på ca. 120.000 kr. i forbindelse med salget af parrets fælles hus samt til dækning af et overtræk på H’s personlige konto. I 2014 underskrev klageren og H et nyt gældsbrev vedrørende lånet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen har handlet ansvarspådragende i den forbindelse.
Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han ikke er bundet af gældsbrevet, eller at sparekassen skal nedsætte sit krav mod ham.
Klageren hæfter solidarisk for sin og H’s fælles gæld til sparekassen, og sparekassen er berettiget til at afvise at opdele gælden.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.