Størrelse af rente ved bevilget overtræk. Betaling af stempel ved transport af pantebrev in blanko.
| Sagsnummer: | 12/1993 |
| Dato: | 08-06-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Stempel - øvrige spørgsmål
Rente - udlån |
| Ledetekst: | Størrelse af rente ved bevilget overtræk. Betaling af stempel ved transport af pantebrev in blanko. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
1. Ved skrivelse af 24. januar 1991 tilbød indklagedes pantebrevsafdeling at købe et pantebrev oprindeligt stort 50.000 kr. med en restgæld på 44.224,14 kr. tilhørende klageren. Af skrivelsen fremgik, at indklagede tilbød at købe pantebrevet til kurs 95,5 med fradrag af stempel 3% og tinglysningsgebyr 500 kr. Klageren accepterede tilbudet, og ved fondsnota af 12. februar 1991 afregnede indklagede pantebrevshandlen. Af notaen fremgik, at stemplet udgjorde 1.826 kr.
2. I april 1991 solgte klageren sin faste ejendom og købte en andelsbolig. Andelen kostede 105.000 kr.
Indklagedes Bagsværd afdeling forestod hjemtagelse af ejerskiftelån, ligesom den kontante udbetaling indsattes på en deponeringskonto i afdelingen. I forbindelse med betaling af andelen på 105.000 kr. anmodede klageren under henvisning til tidligere drøftelser med afdelingen om indklagedes medvirken hertil. Klageren havde på det pågældende tidspunkt et indestående på ca. 35.000 kr. på sin totalkonto i afdelingen. Afdelingen gav klageren tilsagn om, at han uden yderligere sikkerhedsstillelse kunne trække beløbet på 105.000 kr. på kontoen, hvilket herefter skete med valør 16. april 1991.
Ved skrivelse af 1. august 1991 fra afdelingen til klageren oplyste indklagede, at ejendomshandlen nu var endelig afsluttet. Deponeringskontoen for den kontante udbetaling var samtidig opgjort og overført til klagerens totalkonto, hvis saldo herefter udgjorde 12,387,53 kr. (negativ), som klageren opfordredes til at træffe aftale om afvikling af. Af kontoudtog for kontoen fremgår, at beløbet blev inddækket ved overførsel af 6.513 kr. den 8. august og indbetaling af 3.000 kr. den 2. september samt overførsel den 10. september 1991 med 2.874,53 kr.
Klageren rettede efterfølgende henvendelse til indklagede med anmodning om en specifikation af hele renteberegningen i sagen omkring hussalget. Ved skrivelse af 19. november 1991 meddelte indklagede, at klagerens udgift til lånet af de 105.000 kr. (trukket på totalkontoen) udgjorde 4.694,51 kr. Beløbet var alene renter. Indklagede anførte endvidere følgende:
"Til sammenligning kan vi oplyse Dem følgende:
Et etableret maximum på kr. 75.000,- (højeste debetsaldo) ville alene i gebyr og stempel beløbe sig til kr. 2.100,-. Hertil kommer renter (16% af de første kr. 50.000,- og 13,5% af resten) kr. 3.113,00 beregnet ud fra en gennemsnitlig debetsaldo på kr. 65.000,-. Omkostninger for Dem ialt kr. 5.213,00.
Ovennævnte beregninger udgør en besparelse for Dem på ialt kr. 518,49 før skat, hvorfor maximum ikke blev etableret iflg. aftale. Dette er alene bevilget på tillid, kr. 105.000,- uden sikkerhed, uden underskrift på kreditkontrakt mv."
Ved skrivelse af 20. februar 1992 til indklagedes direktion vedrørende afdelingens behandling af sagen anførte klageren bl.a.:
"Min overraskelse var stor, da det adskillig måneder senere afsløredes at banken holdt købers indbetaling og hjemtagne lån udenfor totalkontoen. Saldoen på totalkontoen blev nu betragtet som ubevilget overtræk med en renteberegning på 25-26%.
...
Min reklamation kan udtrykkes således:
Banken burde have informeret mig om sagens rette sammenhæng. Jeg kunne så have valgt en anden løsning, f.eks. var der mulighed for at udbetale kr. 36.000,- af andelens kr. 105.000,-.
Man betragter overtrækket som ubevilget, men dementerer det selv i brev af 19. november 1991. Kopi vedlagt.
Banken trækker afslutningen ud, mens rentetaxameteret tæller. Man kunne få det indtryk at her sælger man elastik i metermål.
De totale omkostninger beregnet af banken er kr. 8.205,- hvoraf kr. 4.694,- i renter."
Ved skrivelse af 3. marts 1992 fra indklagedes direktion til klageren anførtes, at det på deponeringskontoen indestående ifølge slutsedlens vilkår skulle stå på særskilt spærret konto, indtil handlen var berigtiget, ligesom sådanne konti forrentedes nogenlunde ens i alle pengeinstitutter. Med hensyn til klagerens betaling af indskud i andelsboligen hedder det i skrivelsen:
"Den medarbejder, De talte med, sagde straks, at De uden videre kunne skrive en check på det ønskede beløb, kr. 105.000, og at det ikke gjorde noget, at kontoen derved gik i overtræk. Hun var udmærket klar over, at banken ikke havde nogen som helst sikkerhed for kreditten.
Efter det oplyste bad De ikke om råd og vejledning og fortalte heller ikke nærmere om enkelthederne i de to handler. Filialen havde efter en årrækkes positive erfaringer ubetinget tillid til Dem. Derfor så man fuldstændig bort fra normal praksis, som ville indebære en række spørgsmål om detaljer i Deres planer.
Da De netop i januar havde ladet Deres Totalkontokredit udgå, ville en "genåbning" kræve helt nye dokumenter med gebyrer og stempelafgift. Den pågældende medarbejder ville gerne spare Dem for disse omkostninger og nøjes med at betragte kreditten som et almindeligt overtræk på Deres konto.
Af hendes forklaring fremgår, at hun ved hurtig hovedregning var nået frem til, at etableringsomkostningerne for en ny, kortvarig kredit langt ville overstige den ekstra rente, der beregnes af et overtræk, hvad enten dette er "bevilget" eller "internt". Hun skønnede, at løbetiden kun ville være et par måneder og meddelte Dem derfor, at man i Deres tilfælde ville se helt bort fra forretningsgangens krav om det sædvanlige lånedokument."
Som følge af at kredittens løbetid imidlertid var kommet op på ca. 3,5 måned, forrykkedes den af medarbejderen foretagne kalkulation. Klageren var for overtrækket debiteret 4.735 kr. for perioden 16. april til 30. september 1991, men burde ved et formelt bevilget overtræk på 70.000 kr. have været debiteret et bevillingsgebyr på 350 kr. tillige med renter 3.672 kr. eller ialt 4.022 kr. Som følge heraf godtgjorde indklagede klageren 713 kr. svarende til differencen mellem 4.735 kr. og 4.022 kr.
Indklagede har ved skrivelse af 18. maj 1993 til Ankenævnet oplyst følgende om debet-rentesatserne på Totalkontoen i perioden 16. april 1991 til 10. september 1991; idet rentesatserne forudsætter, at trækket på kontoen ikke overskrider den bevilgede trækningsret:
Periode | Rente af beløb | Rente af beløb |
50.000 | 50.000 | |
-------------------------------------------------------------------------------- | ||
16.04.91 - 30.05.91 | 16,00 | 14,00 |
31.05.91 - 26.08.91 | 16,00 | 13,50 |
27.08.91 - 10.09.91 | 16,75 | 14,25 |
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, 1. at indklagede vedrørende den under pkt. 1 anførte pantebrevshandel godtgør ham forskellen på stempeludgiften på 3% og en stempeludgift på 1 1/2 %, som alene kræves ved transport til navngiven pantebrevsmodtager, i alt 1.162,64 kr., og 2. at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren for meget betalt rente med 1.487,40 kr. En klage over gebyrernes størrelse har klageren tilbagekaldt telefonisk.
Klagerens påstand vedrørende renterefusion fremkommer således:
Betalt rente efter godtgørelse af 713 kr. | 3.981,51 kr. | |
Klagerens beregning af rente på totalkonto | 2.759,70 kr. | |
Med fradrag af rentegodtgørelse | ||
vedrørende deponeringskonto | 265,59 kr. | 2.494,11 kr. |
----------------- | ||
1.487,40 kr. |
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ad 1: Indklagede har anført, at som følge af, at transportpåtegningen på pantebrevet blev udstedt in blanko, er stemplet beregnet med 3%, jvf. stempellovens §§ 59 og 72, stk. 1. Klageren accepterede det skriftlige tilbud af 24 januar 1991, hvoraf stempelberegningen fremgik.
Ad 2: Indklagede har forinden sagens indbringelse for Ankenævnet godtgjort klageren 713 kr. af det oprindeligt debiteret rentebeløb som følge af, at man måtte medgive klageren, at det omhandlede overtræk ikke var blevet renteberegnet som et formelt bevilget overtræk, men alene som et såkaldt "internt" overtræk.
Ankenævnets bemærkninger:
Ad 1: Da det er fast praksis, at banker køber pantebreve med blancotransport, og da klageren har accepteret at betale den stempeltakst, der gælder for sådanne tilfælde (3%), tages klagen ikke til følge.
Ad 2: Således som indklagede i skrivelsen af 3. marts 1992 har beskrevet tilsagnet til klageren om at kunne udskrive en check på 105.000 kr., findes det at måtte lægges til grund, at klageren blev bibragt den opfattelse, at indklagede uden gebyrberegning og uden andre omkostninger end sædvanlig debetrente for totalkonto ville kunne trække på totalkontoen, uagtet der ikke formelt var bevilget overtræk. Indklagede findes derfor yderligere at burde refundere klageren et beløb af en størrelse, der bevirker, at klageren stilles, som om trækket uden omkostninger af nogen art alene var blevet forrentet efter de rentesatser, som indklagede har meddelt Ankenævnet ved skrivelse af 18. maj 1993.
Herefter
Indklagede bør inden fire uger betale klageren et beløb svarende til differencen mellem den faktisk skete forrentning af det af klageren den 16. april 1991 foretagne træk på totalkontoen og en forrentning af beløbet efter de satser, der er oplyst ved indklagedes skrivelse af 18. maj 1993 med fradrag af 713 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.