Afgørelse

Opsigelse af særaftale vedrørende rente på indlånskonto

Indledning

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Sydbanks opsigelse af en særaftale vedrørende rente på klagerens indlånskonto i banken.

Sagens omstændigheder.

Den 10. august 1995 indgik klageren en aftale med den daværende Slagelse Sparekasse, nu Sydbank, om en forrentning af hendes indlånskonto med ”12 måneders rente + 2,5 %. p.a.”. Renten skulle tilskrives én gang årligt.

Ved brev af 15. juni 2015 til klageren meddelte banken at renten på kontoen overgik til almindelige anfordringsvilkår. Klageren gjorde indsigelse mod dette ved brev af 19. juni 2015 til banken.

Ved brev af 25. juni 2015 til klageren fastholdt banken, at den var berettiget til at ændre rentevilkårene. Pr. kulance gav banken nu et varsel på 30 dage, således at ændringen først ville træde i kraft 30 dage regnet fra den 16. juni 2015, pr. hvilken dato banken antog, at klageren havde modtaget opsigelsen af 15. juni 2015.

Den 27. juli 2015 indgav klageren en klage over Sydbank til Ankenævnet.

Ved brev af 31. august 2015 til Ankenævnet forlængede banken pr. kulance opsigelsesvarslet til tre måneder regnet fra den 19. juni 2015, pr. hvilken dato klageren i hvert fald havde modtaget opsigelsen af 15. juni 2015. Banken betalte i overensstemmelse hermed en rentekompensation til klageren.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – privatkunder fremgår blandt andet:

”…

Vi kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje dem på udlån

Vi ændrer provisionssatser og andre satser, der i konkrete aftaler er benævnt fx ”tillæg” eller ”marginal”, efter samme retningslinjer, som gælder for ændring af rentesatser.

…

17. Kundeforholdets ophør

Du kan opsige kundeforholdet uden varsel, hvis du og banken ikke har aftalt andet.

Vi kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter reglerne om god skik. Ved opsigelse fra bankens side har du krav på en begrundelse.

…”

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal overholde den indgåede renteaftale på 2,5 %.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun har haft kontoen i mere end 50 år. Kontoen startede som en børneopsparing. Da hun fyldte 18 år overgik den til en 12 måneder bindingskonto.

Baggrunden for renteaftalen af 10. august 1995 var, at hun anmodede om at få overført sit engagement til et andet pengeinstitut. I stedet blev hun tilbudt forrentningen svarende til 12 måneders binding +2,5 %, men uden vilkår om binding.

Renten på 12 måneders konto blev med tiden nedreguleret til 0 %, hvorefter hun blot fået en forrentning svarende til tillægget på 2,5 %.

Der er ikke aftalt hverken en ophørsdag eller en dato for genforhandling.

Banken kan ikke ensidigt opsige aftalen. Både indgåelsen af aftalen og aftalens ophør kræver begge parters samtykke.

Aftalen er en forbrugeraftale, jf. aftalelovens § 38a, stk. 2. Det følger af aftalelovens § 38a og § 38b, at aftalen ikke kan tolkes, ændres eller tilsidesættes til skade for hende som forbruger på grund af senere indtrufne omstændigheder.

Tillægget på 2,5 % er ikke en variabel rente, som banken, jf. forretningsbetingelserne punkt 8, har adgang til at regulere med 0-3 måneders varsel på grund af individuelle eller markedsmæssige forhold.

Der er heller ikke tale om en sagligt begrundet opsigelse af kundeforholdet, jf. forretningsbetingelserne punkt 17.

Sydbank har anført, at aftalen ikke er uopsigelig.

Aftalen kunne opsiges med et sædvanligt og rimeligt varsel i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser punkt 17.

Opsigelsen var sagligt begrundet i de markedsmæssige forhold, herunder udviklingen i det almindelige renteniveau.

Banken var ifølge forretningsbetingelserne punkt 8 berettiget til at ændre renten uden varsel.

Klageren er blevet stillet som om opsigelsen ifølge brevet af 15. juni 2015, som klageren i hvert fald modtog den 19. juni 2015, var sket med tre måneders varsel.

Ankenævnets bemærkninger

Den 10. august 1995 indgik klageren en aftale med den daværende Slagelse Sparekasse, nu Sydbank, om en forrentning af hendes indlånskonto med en årlig rente svarende til ”12 måneders rente + 2,5 % p.a.” I henhold til aftalen har klageren siden aftalens indgåelse i 1995 fast oppebåret et rentetillæg på 2,5 %.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at de 2,5 % var et fast tillæg, der ikke kunne reguleres i medfør af bankens almindelige forretningsbetingelser punkt 8.

Banken har ikke opsagt kundeforholdet med klageren, og der foreligger efter det oplyste heller ikke en saglig begrundelse herfor, jf. forretningsbetingelserne punkt 17.

Aftalen om tillægget på 2,5 % er imidlertid ikke uopsigelig. Ankenævnet finder derfor, at banken var berettiget til at opsige aftalen med et rimeligt varsel, der passende kan fastsættes til tre måneder.

Ved brev af 15. juni 2015 til klageren meddelte banken, at kontoen uden varsel overgik til forrentning på almindelige anfordringsvilkår. Banken har under sagen betalt en rentekompensation til klageren, hvorved klageren er blevet stillet som om, meddelelsen om ophøret af de hidtidige rentevilkår var sket med tre måneders varsel. Ankenævnet finder, at det ikke kan pålægges banken at betale yderligere.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.