Afgørelse

Spørgsmål om lån skulle have været indfriet med provenu af salg af investeringsforeningsbeviser fremfor ved træk på sikringskonto.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav mod indklagede som følge af, at et boliglån i foråret 2000 blev indfriet ved træk på en sikringskonto fremfor ved salg af investeringsforeningsbeviser.

Sagens omstændigheder.

I 1998 købte klageren 285 stk. investeringsforeningsbeviser i Sydinvest IT aktier til kurs 105.

Den 10. januar 2000 solgte klageren 104 stk. investeringsforeningsbeviser til kurs 290. Der resterede herefter 181 stk. investeringsforeningsbeviser i depotet.

I marts 2000 havde klageren et indestående på 288.791 kr. på en sikringskonto hos indklagede. Indeståendet, der vedrørte et provenu fra klagerens salg af en ejendom, skulle bruges til finansiering af et byggeprojekt.

I forbindelse med, at indklagede den 8. marts 2000 besigtigede klagerens byggeprojekt, blev der indgået aftale om indfrielse af klagerens boliglån hos indklagede, som havde en restgæld på 50.244 kr. Klageren har anført, at det blev aftalt, at midlerne til indfrielsen skulle fremskaffes ved salg af de resterende investeringsforeningsbeviser. Indklagede har anført, at det blev aftalt at indfri boliglånet med midler fra sikringskontoen.

Den 9. marts 2000 overførte indklagede 50.244 kr. fra sikringskontoen til indfrielse af boliglånet. Indklagede fremsendte en kontoudskrift til klageren, hvoraf det fremgik, at boliglånet var indfriet med midler "fra [sikringskontoens kontonummer]".

Den 14. april 2000 fremsendte indklagede til klageren en depotmeddelelse vedrørende udbytte af 181 stk. investeringsforeningsbeviser i Sydinvest IT med valør den 18. april 2000.

Senere i 2000 skete der en opdeling af investeringsforeningsbeviserne i forholdet 1:3, hvorved beholdningen i depotet blev forøget til 543 stk. (181 x 3).

Den 29. december 2000 købte klageren 400 stk. investeringsforeningsbeviser Sydinvest IT til kurs 71,30. Handlen blev gennemført med valør den 4. januar 2001, hvorfor den ikke fremgik af årsopgørelsen for 2000. Af denne fremgik en beholdning på 543 stk. investeringsforeningsbeviser. Pr. 4. januar 2001 var beholdningen 943 stk.

I marts/april 2001 gjorde klageren gældende, at indklagede ikke havde være berettiget til at trække på sikringskontoen, og at boliglånet skulle have været indfriet ved salg af investeringsforeningsbeviser. Under henvisning til, at kursen på investeringsforeningsbeviserne var faldet væsentligt, gjorde klageren gældende, at han havde lidt et tab på ca. 53.000 kr.

Parternes påstande.

Den 19. november 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ca. 53.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det blev aftalt at indfri boliglånet ved salg af investeringsforeningsbeviser. Indklagede var bekendt med hans og hans ægtefælles økonomiske situation, herunder at de på grund af en verserende byggesag havde rigeligt behov for provenuet af ejendomssalget. Det var indklagede selv, der foreslog, at lånet blev indfriet ved salg af investeringsforeningsbeviser, da kursen var gunstig. Han husker tydeligt, at det blev nævnt, at "man skal tage gevinsten, når den er der".

Fejltagelsen kunne have været rettet, såfremt indklagede havde fremsendt en kontoudskrift for sikringskontoen i forbindelse med indfrielsen.

Det var først i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen, at han konstaterede fejlen.

Såfremt han havde været bekendt med, at investeringsforeningsbeviserne ikke var blevet solgt, ville han ikke have foretaget købet den 29. december 2000.

Indklagede var ikke bemyndiget til at hæve på sikringskontoen uden hans eller ægtefællens underskrift.

Indklagede har anført, at der ikke blev indgået aftale om salg af klagerens investeringsforeningsbeviser i forbindelse med indfrielsen af boliglånet. Det blev aftalt, at boliglånet skulle indfries med midler fra sikringskontoen, hvorved klageren opnåede en rentefordel.

Vedrørende sikringskontoen forelå der en mundtlig aftale om, at betaling af regninger i forbindelse med byggeriet med midler fra sikringskontoen skulle ske med godkendelse fra klageren eller dennes ægtefælle. Denne ordning skulle sikre, at der ikke blev betalt regninger vedrørende byggeriet, som klageren ikke havde godkendt.

Kontoudtog udsendes til kontohaver, når "siden er fuld" eller mindst en gang årligt ved årsskiftet. Der var ikke indgået særlig aftale med klageren om fremsendelse af kontoudtog.

Klageren var bekendt med risikoen ved investeringer, og at der ved handler udstedes fondsnota og VP-meddelelse inden for en uge som bevis på handlens gennemførelse og resultat.

Klageren modtog kontoudskrift vedrørende indfrielse af boliglånet men ikke fondsnota og VP-meddelelse om salg af investeringsforeningsbeviser. Af depotmeddelelsen af 14. april 2000 fremgår det, at investeringsforeningsbeviserne ligger i depotet. Den 29. december 2000 blev der fremsendt årsudskrifter, der viste, at indfrielsen af boliglånet skete ved træk på sikringskontoen.

Klageren har haft de fornødne oplysninger til at reagere, således at aktierne kunne være solgt, såfremt han ønskede dette.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med indfrielsen af boliglånet den 9. marts 2000 modtog klageren et kontoudtog for boliglånet, hvoraf fremgik, at indfrielsen var sket ved overførsel fra sikringskontoen. Klageren modtog ingen fondsnota vedrørende salg af investeringsforeningsbeviser i Sydinvest IT aktier. Den 14. april 2000 modtog han en depotmeddelelse vedrørende udbytte, hvoraf fremgik, at investeringsforeningsbeviserne ikke var solgt. Under disse omstændigheder findes klageren at måtte være afskåret fra lang tid senere - efter det oplyste først i marts-april 2001 - at gøre gældende, at boliglånet ikke skulle have været indfriet ved træk på sikringskontoen, men ved salg af investeringsforeningsbeviserne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.