Afgørelse

Fastforrentet lån med særlige indfrielsesvilkår

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser overfor Handelsbanken i forbindelse med optagelse af et fastforrentet banklån med særlige indfrielsesvilkår.

Sagens omstændigheder

Handelsbanken har oplyst, at klagerne M og K i 2005 optog et boliglån i banken. Lånet blev omlagt i 2009.

Af en fremlagt aftale om et "PrioritetsLån til privatkunder", der er underskrevet den 11. juni 2009, fremgår:

"…

Beløb

Vi bekræfter herved, at vi skylder Handelsbanken 3.750.000,00 kr. inklusive stiftelsesomkostninger m.m. på 1.250,00 kr.

Afvikling

Ydelsen er 21.250,00 kr., som betales hver måned, første gang den 31.07.2009.

Afviklingen kan ikke ændres i en evt. rentebindingsperiode.

…

Lånets rentesats kan være enten variabel eller fast i en aftalt periode (rentebindingsperiode).
En eventuel rentebinding og rentebindingsperiode fremgår af bilag (Rentevilkår) til nærværende aftale.

Renten er for tiden 5,480 % årligt.

…

Opsigelse

Låntager kan til enhver tid opsige og indfri lånet, men DER GÆLDER SÆRLIGE INDFRIELSESVILKÅR I EN RENTEBINDINGSPERIODE. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle situationer kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden (overkurs).

…"

Af tilhørende "Bestemmelser for PrioritetsLån til privatkunder" fremgår:

"…

Opsigelse og førtidig indfrielse af lånet

…

Låntager kan til enhver tid opsige lånet, men der gælder særlige indfrielsesvilkår i en rentebindingsperiode. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle situationer kun kan ske med et beløb, som er højere en restgælden (overkurs).

Indfrielsesvilkår

Indfrielsesvilkårene, som gælder uanset årsagen til indfrielsen, afhænger af lånets rentevilkår.

a) Lån med variabel rente

…

b) Lån med tilknyttet renteloft

…

c) Lån med rentebinding

…

For lån med 3 måneders rentebinding (CIBOR-relaterede lån) betales i rentebindingsperioden en overkurs, som er oplyst i bilaget Rentevilkår.

For lån med øvrige rentebindingsperioder vil indfrielseskursen i en rentebindingsperiode blive beregnet på baggrund af udviklingen i en referencerente – se nedenfor. Beregningen betyder, at Låntager skal betale en overkurs ved førtidsindfrielse, medmindre referencerenten er steget mere end 0,4 %-point. De nærmere regler for beregning af indfrielseskurs og indfrielsesbeløb fremgår af afsnittene nedenfor.

…

Eksempler på indfrielseskurser på lån med rentebinding

…"

Af et af klagerne underskrevet "Bilag til Låneaftale (Rentevilkår)" fremgår:

"…

Fastsatte rentevilkår for ovenstående lån med fast rente

Der gælder særlige vilkår for indfrielse i en rentebindingsperiode. Det betyder, at indfrielse af lånet i nogle tilfælde kun kan ske med et beløb, som er højere end restgælden. Indfrielsesvilkårene er nærmere beskrevet i låneaftalen.

…"

Klagerne har oplyst, at de i 2011 rettede henvendelse "til et specialistfirma" S for at se på muligheden for at udnytte "det markante rentefald". S gjorde opmærksom på, at klagernes lån ikke var et fastforrentet realkreditlån, der kunne indfries til kurs 100 - men et banklån med særlige betingelser ved indfrielse. Klagerne har anført, at de i forbindelse med lånoptagelsen blev dårligt rådgivet af banken.

Banken besvarede ved brev af 22. august 2011 en henvendelse fra S på vegne af klagerne. Af brevet fremgår:

"…

Banken er af den opfattelse, at kunderne selv har anmodet banken om en ændring af den variable rente til en fast rente på deres lån. Denne omlægning skete i 2009, hvor kunderne på et møde i banken fik gennemgået de forskellige lånemuligheder, både gældende for realkreditlån og lån i banken.

Kunderne valgte selv at bibeholde lånet i banken som Prioritetslån med fast rente i 10 år, og i den forbindelse blev lånets betingelser gennemgået på mødet, ligesom kunderne har fået udleveret en kopi af selve lånedokumentet.

Lånet er oprindeligt optaget i 2005.

Banken har et godt og langvarigt forhold til kunderne, og er selvfølgelig indstillet på, at tage en drøftelse med kunderne selv omkring Deres lånesituation.

…"

Banken og S fortsatte korrespondancen - og klagerne deltog i møder med banken - uden at det lykkedes for parterne at nå til enighed.

Banken har oplyst, at klagernes lån i august 2011 kunne indfries til kurs 112. Af korrespondancen fremgår, at kursen i oktober 2011 var steget til 117.

Parternes påstande

Den 15. december 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal stille dem, som om de havde optaget et almindeligt fastforrentet realkreditlån således, at lånet kan indfries til kurs 100 "inklusive det kurstab, der ville have været fra optagelsestidspunktet".

Handelsbanken har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at de på bankens anbefaling optog lånet med en fast rente på 5,48 % i 10 år.

Det var vigtigt, at ydelsen på lånet lå fast.

Banken har hele tiden omtalt lånet som "et fast forrentet lån"

Ved henvendelsen til S blev de opmærksomme på, at var særlige betingelser ved indfrielse af lånet.

Man kan ikke selv se disse indfrielsesvilkår, så de kontaktede banken - der oplyste, at lånet kunne indfries til kurs 112.

De er stavnsbundet til lånet i banken uden mulighed for at kunne udnytte den nuværende lave rente.

Hvis de havde fået et almindeligt fastforrentet realkreditlån med en rente på 5 % i 30 år, ville de have kunnet indfri lånet til kurs 100.

Banken anfører, at kursen på et sådant realkreditlån var ca. 94. Dette ville give et kurstab på 6 point svarende til ca. 225.000 kr.

Kursen på realkreditlånet var i øvrigt noget højere, som det fremgår af det bilag, som de har fremlagt.

Overkursen på lånet i banken er nu steget til 117. Dette giver et kurstab på 17 point svarende til ca. 640.000 kr.

Det er fuldstændig meningsløst.

Specialistfirmaet S har endvidere påpeget, at ligegyldigt hvilket realkreditlån, som de havde optaget på det givne tidspunkt, ville situationen fra start til slut have været markant bedre.

Banken ville så ikke have tjent nær så meget på deres lån.

Det er ikke lykkedes at finde en tilfredsstillende løsning med banken.

Banken har på nogle møder erkendt, at rådgivningen ikke har været tilfredsstillende.

Banken har tilbudt en kompensation på 100.000 kr. Det efterlader dem dog stadig med et tab på mere end 500.000 kr. Dette er stærkt utilfredsstillende.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det følger af låneaftale og bilag, at der gælder særlige indfrielsesvilkår i en rentebindingsperiode. Dette er tydeligt fremhævet.

I aftalen er desuden anført eksempler på indfrielseskurser.

Klagerne har haft alle muligheder for at gøre sig bekendt med indfrielsesvilkårene i fastrenteperioden. I bilag til låneaftalen er referencerenten på tidspunktet for lånets optagelse anført. Klagerne har ikke gjort bemærkninger i den forbindelse.

Klagerne ønskede en fast rente.

Et fastforrentet 5 % realkreditlån var den 11. juni 2009 i kurs 94,449, som det fremgår af det bilag, som banken har fremlagt. Dette ville have medført et væsentligt kurstab på ca. 220.000 kr. Obligationslån anbefales ikke, når kursen er under 95. Dette lån var derfor ikke et reelt alternativ. Optagelse af realkreditlån ville endvidere have medført omkostninger herunder til tinglysningsafgift. Omlægningen af banklånet skete omkostningsfrit.

Da klagerne ikke havde et reelt alternativ ud fra ønsket om en fast rente, har de alene af denne årsag ikke lidt et tab.

Beregningerne fra S, som klagerne henviser til, er i væsentligt omfang fejlbehæftet, idet der ses bort fra bidragssatser ved renteberegning og kurstab i forbindelse med optagelse af lånet.

Såfremt Ankenævnet måtte vurdere, at banken har begået ansvarspådragende fejl, skal klagernes erstatning fastsættes ud fra, at de ville have lidt et kurstab på 220.000 kr., at omkostningerne ved optagelse af et realkreditlån ikke ville have været under 10.000 kr., at klagerne skulle betale en rente på 5,5 % af et kurstab på 220.000 kr. i 2 år, svarende til 16.000 kr. efter skat – samlet set 246.000 kr.

Endvidere har klagerne en tabsbegrænsningspligt. De burde have omlagt lånet i august 2011 til kurs 112, da de på dette tidspunkt ubetinget var klar over, at lånet alene kunne indfries før tid mod betaling af overkurs, hvorfor den fremtidige kursudvikling er for klagernes regning og risiko.

Med en restgæld på 3.660.000 kr. medfører dette en overkurs på 440.000 kr.

Klagernes tab udgør således maksimalt 194.000 kr.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerne ved omlægningen af lånet i 2009 blev ydet rådgivning.

Hvis Ankenævnet på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, hvorvidt klagerne blev ydet en tilstrækkelig rådgivning, bør sagen afvises i henhold til § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter, idet yderligere bevisførelse kræver vidneafhøring, hvilket ikke er muligt for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at klagerne ved deres underskrifter på låneaftalen på bindende måde tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af aftalen. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Handelsbankens rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen var mangelfuld.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.