Formidling af realkreditlån. Ansvar for manglende accept overfor kreditforening.
| Sagsnummer: | 160/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Formidling af realkreditlån. Ansvar for manglende accept overfor kreditforening. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med opførelsen af et hus modtog klageren i 1986 et lånetilbud fra BRF. Efter drøftelse med indklagedes Fredericia afdeling besluttede klageren at acceptere lånetilbuddet, der angik et kontantlån på 898.000 kr. på basis af obligationer 10% 47. serie 2017. Det blev aftalt, at lånet først skulle effektueres senere.
Ifølge indklagede meddelte afdelingen i midten af august 1986 telefonisk BRF, at lånetilbuddet var accepteret, men at lånet først skulle effektueres senere. Kreditforeningspantebrevet blev tinglyst i september 1986, men ikke fremsendt til BRF.
I februar/marts og august 1987 drøftede klageren med afdelingen spørgsmålet om effektuering af lånet, men besluttede sig for at vente.
I begyndelsen af september 1987 blev den tilbudte afdeling lukket af BRF, uden at klageren havde fået meddelelse herom.
Den 23. september 1987 henvendte klageren sig til BRF, hvor det blev konstateret, at lånetilbuddet ikke var registreret som accepteret. BRF anførte, at lånet derfor på grund af ændrede regler ikke længere kunne ydes på grundlag af 10% obligationer, og fremsendte et nyt lånetilbud på basis af 12% obligationer. Klageren ønskede imidlertid at fastholde det oprindelige lånetilbud, og efter drøftelser med indklagede meddelte BRF den 13. oktober 1987, at lånet kunne udbetales bedst muligt, hvilket sket den 16. oktober 1987. Udbetalingen skete på grundlag af 108 obligationer, men i en anden afdeling end den oprindelig forudsatte.
Efter at klageren overfor indklagede havde gjort gældende, at han havde lidt tab som følge af indklagedes behandling af lånesagen, tilkendegav indklagede ved skrivelse af 20. januar 1988, at man anerkendte, at klageren havde anmodet om hjemtagelse den 9. oktober 1987. Da lånet først blev hjemtaget den 16. oktober 1987, tilbød man at godtgøre det herved opståede tab beregnet til en obligationsgæld på 14.000 kr. Nedbringelse af obligationsgælden med dette beløb fandt herefter sted i februar 1988 på indklagedes bekostning.
Klageren, der har opgjort sit tab til en forøget obligationsgæld på 45.186 kr., har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes yderligere at godtgøre ham et beløb svarende til omkostningerne ved nedbringelse af obligationsgælden med 31.186 kr. med tillæg af betalte renter og bidrag heraf i den forløbne periode.
Indklagede, der har erkendt, at tabet ved forsinkelse med hjemtagelse fra den 9. til den 16. oktober 1987 rettelig udgør en obligationsgæld på 25.102 kr., har efter sin endelige påstand påstået frifindelse mod betaling af omkostningerne ved nedbringelse af obligationsgælden med yderligere 11.102 kr. med tillæg af renter og bidrag heraf i den forløbne periode.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at han henvendte sit til BRF den 23. september 1987, fordi han nu havde til hensigt at hjemtage lånet, men først ønskede oplyst, om der måtte være alternative lånemuligheder. Uanset at indklagede tidligere- havde bekræftet overfor ham, at accept af det oprindelige lånetilbud var afgivet overfor BRF, var dette ikke registreret af BRF, og han led som følge heraf tab dels ved forsinkelse med hjemtagelsen, dels ved skift til en anden obligationsafdeling. Det er ikke rigtigt, at han først anmodede om hjemtagelse den 9. oktober 1987, idet situationen var den, at der i tiden efter den 23. september 1987 førtes forhandlinger med BRF om genetablering af det oprindelige lånetilbud. Tabet er beregnet som forskellen mellem den realiserede obligationsgæld og den obligationsgæld, der ville have været ved hjemtagelse af det oprindeligt tilbudte lån den 25. september 1987.
Indklagede har fastholdt, at klageren først anmodede om hjem tagelse af lånet den 9. oktober 1987, og at den af indklagede nu tilbudte kompensation derfor dækker det lidte tab. Indklagede, der i overensstemmelse med sædvanlig praksis telefonisk havde accepteret det oprindelige lånetilbud, har ikke haft indtryk af, at der skulle være noget til hinder for effektuering af dette.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede overfor klageren havde bekræftet, at det oprindelige lånetilbud fra BRF var accepteret på klagerens vegne. Det findes endvidere at måtte lægges til grund, at klageren ønskede at hjemtage det oprindeligt tilbudte lån den 23. september 1987 eller umiddelbart efter, men at dette ikke kunne lade sig gøre, fordi lånetilbudet ikke af BRF var registreret som accepteret. Indklagede har ikke kunnet dokumentere, at man har afgivet accept overfor BRF, og indklagede findes derfor at måtte hæfte for det tab, klageren led som følge af, at det oprindeligt tilbudte lån ikke kunne hjemtages som ønsket. Der er ikke herved taget stilling til, hvorvidt indklagede måtte kunne gøre regres gældende overfor BRF.
De forudsætninger for tabsopgørelsen, klageren har lagt til grund, er i overensstemmelse med det anførte, og indklagede har ikke bestridt, at opgørelsen under disse forudsætninger er korrekt. Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger yderligere godtgøre klageren et beløb svarende til omkostningerne ved nedbringelse af obligationsgælden på det omhandlede lån hos BRF med 31.186 kr. med tillæg af betalte renter og bidrag heraf i den forløbne periode. Klagegebyret tilbagebetales klageren.