Misbrug ikke godtgjort.
| Sagsnummer: | 49 /1989 |
| Dato: | 12-04-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Misbrug ikke godtgjort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved modtagelse af kontoudtog for sin kombikonto med tilhørende dankort i indklagedes AUC afdeling pr. 9. juni 1988 konstaterede klageren, at der henholdsvis den 30. maj og den 7. og 8. juni 1988 var foretaget i alt 5 pengeautomathævninger hver på 2.000 kr. Efter at have rettet henvendelse til afdelingen, anmeldte klageren den 16. juni 1988 til politiet, at han mente sig udsat for en forbrydelse, idet han ikke selv havde foretaget de pågældende hævninger. Han forklarede i denne forbindelse bl.a., at han havde haft dankortet i sin tegnebog, og at der i denne vistnok også la en lille seddel med PIN-koden.
Ved skrivelse af 28. september 1988 rettede klageren henvendelse om sagen til forbrugerombudsmanden, idet han oplyste, at han såvel mellem den 30. maj og den 7.-8. juni 1988 som efter sidstnævnte tidsrum havde været i besiddelse af sit dankort, men at han formodede, at årsagen til, at kortet "vendte tilbage" var, at tyven derved fik mulighed for at hæve flere gange, uden at klageren bemærkede kortets bortkomst.
Ved skrivelse af 13. januar 1989 oplyste forbrugerombudsmanden efter at have indhentet udtalelser fra indklagede og derigennem fra Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S bl.a. klageren om, at det af de indhentede oplysninger fremgik, at der ved hævningerne ikke var foretaget forkerte PIN-kodeforsøg. Det meddeltes videre i skrivelsen, at forbrugerombudsmanden efter de regler, der gælder for hans virksomhed, ikke kunne tage stilling til en konkret tabsfordeling efter betalingskortslovens § 21.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at der sker tabsfordeling efter bestemmelserne i betalingskortlovens § 21 og § 4 i industriministeriets bekendtgørelse nr. 630 af 14 december 1984 om registrering, erstatningsmaksimering og gebyrer m.v. i medfør af betalingskortloven.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand henvist til de af ham overfor forbrugerombudsmanden fremførte synspunkter.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren ikke har dokumenteret, at der ved de omhandlede lejligheder er sket misbrug af hans dankort.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har været i besiddelse af dankortet såvel i tiden mellem den 30. maj og den 7. juni 1988 som i tiden efter den 8. juni 1988, og klageren har ikke afgivet en nærmere redegørelse, som kunne sandsynliggøre, at en anden person har haft mulighed for uden klagerens vidende to gange at fjerne dankortet fra hans tegnebog og lægge det tilbage igen. Som sagen herefter foreligger oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der foreligger misbrug af dankortet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.