Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af restgæld på misligholdt lån.

Sagsnummer: 322/2005
Dato: 08-06-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne: Inkasso - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod størrelse af restgæld på misligholdt lån.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af restgælden på hendes misligholdte lån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 28. marts 1988 ydede indklagede klageren et lån på 12.752 kr. til variabel rente, for tiden 15 % p.a.

Lånet blev misligholdt og overgik til inkasso. I 1989 og 1995 blev sagen foretaget i fogedretten.

Den 28. august 1997 underskrev klageren et frivilligt forlig om gælden, som blev opgjort til 39.609,59 kr. Gælden skulle afvikles med 200 kr. pr. måned. Hvis betalingsaftalen blev overholdt, ville der ikke blive tilskrevet yderligere renter.

Klageren betalte de aftalte ydelser, som pr. den 1. maj 2003 blev forhøjet til 300 kr. pr. måned.

Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for perioden fra indgåelsen af forliget til den 21. maj 2003. Ifølge disse blev der i perioden indbetalt i alt 13.700 kr.

I august 2003 bevilgede indklagede ydelsesfritagelse.

Ved skrivelse af 22. november 2004 rykkede indklagede klageren for ydelsen pr. den 1. november 2004. Skrivelsen indeholder følgende opgørelse af restgælden:

"…

Restgæld opgjort pr. 21. maj 2003

kr.

25.909,59

Indbetalt i perioden juni 2003 - oktober 2004

kr.

4.800,00

Til rest

kr.

21.109,59

De samlede indbetalinger andrager i alt kr. 18.500,00 hvilket trukket fra skylden i henhold til det oprindelige forlig kr. 39.6096,59 ligeledes giver en restgæld på kr. 21.109,59.

…"

Klageren genoptog ydelsesbetalingerne på 300 kr. pr. måned.

Ved skrivelse af 26. januar 2005 meddelte indklagede, at der i perioden juni 2003-januar 2005 var indbetalt 5.400 kr., og at restgælden var 20.509,59 kr.

Klageren har under sagen fremlagt kvitteringer for 13 indbetalinger á 300 kr., der er foretaget i perioden 5. januar 2005 - 5. januar 2006.

Ifølge klagerens årsopgørelse pr. den 31. december 2005 var restgælden på 21.140,26 kr., hvoraf 630,67 kr. var indberettet til skattemyndighederne som renteudgift.

Parternes påstande.

Den 7. december 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "en nedsættelse af alle disse renter".

Indklagede har pr. den 11. januar 2006 nedsat klagerens restgæld til 7.145,28 kr.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at lånet blev misligholdt, fordi hun mistede sit arbejde.

I fogedretten blev gælden inkl. renter opgjort til i alt 31.345,90 kr. I en lang årrække har hun overholdt de månedlige afdrag på gælden og har indbetalt i alt 27.900 kr. Alligevel er der fortsat en uforholdsmæssig stor restgæld.

Hun er ikke i stand til at betale større ydelser med henblik på at komme ud af gælden. Det kan ikke være rigtigt, at indklagede er berettiget til at beregne sig så mange penge i rente på et så relativt lille lån.

Ifølge opgørelsen pr. den 26. januar 2005 var restgælden på 20.509,59 kr. Trods de løbende ydelsesbetalinger i 2005 er restgælden ikke blevet nedbragt. Tværtimod er gælden ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2005 steget med en rentetilskrivning på 630,37 kr., hvilket må være forkert.

Indklagede har anført, at klageren ved underskriften på det frivillige forlig erkendte at skylde 39.609,59 kr. i henhold til det misligholdte lån.

Klageren har overholdt betalingsaftalen og har indbetalt i alt 22.700 kr. Der er ikke blevet beregnet renter efter indgåelsen af forliget.

I takt med at de renter, der er indeholdt i forligsbeløbet, betales, sker der indberetning af disse til skattevæsenet. Ved en fejl blev rentebeløbene for 2004 og 2005, som var på henholdsvis 3.300 kr. og 630,67 kr., tillagt restgælden. Restgældsbeløbet i årsopgørelsen pr. den 31. december 2005 skulle have været 17.209,59 kr. (21.140,26 kr. ÷ 3.300 kr. ÷ 630,67 kr.).

Det har vist sig, at det frivillige forlig er opgjort forkert, idet der fejlagtigt er medregnet forældede renter på 9.764,31 kr. Restgælden nedsættes derfor til 7.145,28 kr. (39.609,59 kr. ÷ 22.700 kr. ÷ 9.764,31 kr.)

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af de fremlagte kontoudskrifter og indklagedes opgørelser pr. den 22. november 2004 og 26. januar 2005 må det lægges til grund, at klageren i perioden fra indgåelsen af forliget til den 26. januar 2005 indbetalte i alt 19.100 kr. Ifølge de fremlagte kvitteringer betalte klageren efterfølgende frem til og med januar 2006 12 ydelser a 300 kr. eller 3.600 kr. Det lægges herefter til grund, at klagerens samlede indbetalinger pr. den 11. januar 2006 udgør 22.700 kr. som anført af indklagede.

Indklagede har under sagen nedskrevet forligsbeløbet på 39.609,59 kr. med forældede renter på 9.764,31 kr. til 29.845,28 kr.

På den baggrund er restgælden pr. den 11. januar 2006 opgjort til 7.145,28 kr., idet klagerens indbetalinger på i alt 22.700 kr. er afskrevet på det nu nedsatte forligsbeløb.

I overensstemmelse med forligsaftalen, som klageren har overholdt, har indklagede undladt at beregne sig renter for perioden efter indgåelsen af forliget.

Indklagede har redegjort for fejlen i forbindelse med årsopgørelserne for 2004 og 2005. Fejlen har ikke haft økonomiske konsekvenser for klageren.

Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte klagerens restgæld i videre omfang end sket.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.