Afgørelse

Overkurs på 103 ved indfrielse af et andelsboliglån med fast rente.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Lån Spar Bank kan kræve kurs 103 ved klagerens førtidige indfrielse af et andelsboliglån med fast rente.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2009 kunde i Lån Spar Bank.

Den 2. juli 2009 optog klageren et andelsboliglån på 975.000 kr. med fast rente i banken. Af aftalen fremgår:

"…

Opsigelse
Debitor har altid ret til at opsige gældsbrevet til fuld indfrielse uden varsel mod betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger.

…

Særlige bestemmelser

Renten er fast i lånets løbetid, dog maksimalt 10 år fra dokumentets underskrivelse. Herefter er renten variabel, og fastsættes som tilsvarende variabelt forrentede lån i Lån Spar Bank og med de, for disse lån, gældende vilkår.

UANSET BESTEMMELSEN OM OPSIGELSE OVENFOR, KAN LÅNET KUN OPSIGES AF LÅNTAGER TIL KURS 103 I DEN PERIODE, HVOR LÅNET ER FASTFORRENTET. VED BETALING AF EKSTRAORDINÆRE AFDRAG ERLÆGGES DISSE TIL KURS 103 I DEN PERIODE, HVOR LÅNET ER FASTFORRENTET.

Såfremt Lån Spar Bank ikke får 1. prioritetspant i debitors/debitorernes andelsbolig, forfalder lånet til fuld indfrielse uden varsel.

…"

Ved brev af 10. oktober 2009 tilkendegav klageren utilfredshed med vilkåret om at førtidig indfrielse skulle ske til kurs 103 og anmodede om, at banken frafaldt vilkåret i forbindelse med hans låneindfrielse og skift af pengeinstitut.

Ved brev af 13. oktober 2009 afviste banken klagerens anmodning. Klageren fastholdt i den følgende korrespondance sin utilfredshed med vilkåret.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. oktober 2009 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Lån Spar Bank skal tilbagebetale 29.123,17 kr. svarende til den opkrævede overkurs, godtgøre ham alle omkostninger i forbindelse med skift af pengeinstitut samt sagsomkostninger.

Lån Spar Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, tertiært en nedsættelse af erstatningen til et mindre af Ankenævnet fastsat beløb.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han i januar 2009 rettede henvendelse til banken for muligvis at ændre sit variabelt forrentede andelsboliglån til et lån med fast rente, da han ikke ønskede at påtage sig yderligere risiko.

Efter nogen mail-korrespondance accepterede han et lån med en fast rente på 7,2 %.

Bankens rådgivning forud for låneoptagelsen vedrørte kun renteudviklingen, det bedste tidspunkt at underskrive samt rentemarginalen mellem et fast og variabelt forrentet lån. Han blev ikke rådgivet om fordele og ulemper ved lånet.

Ud fra de førte telefoniske samtaler kunne banken sagtens vurdere, at han ikke havde indsigt i denne type lån. Rådgiveren burde have oplyst om vilkåret om overkurs ved førtidig indfrielse, da dette må anses for særlig væsentlig information.

Formuleringen i aftalen vedrørende betaling af overkurs er ikke forståelig for langt de fleste låntagere.

Der har ikke været afholdt noget kundemøde forud for indgåelsen af aftalen. Banken har ikke - som det er kutyme i den finansielle branche - afdækket hans behov og ønsker. Løbetiden på lånet var fx alt for lang.

Betaling af overkursen udgør mere end 32 % over hans månedlige løn. Han kan derfor ikke betale beløbet.

Hans økonomi er blevet forringet.

Banken har tilsidesat sit ansvar og må frafalde vilkåret om betaling af overkurs.

Lån Spar Bank har bl.a. anført, at klageren ved sin underskrift på aftalen har accepteret vilkåret om indfrielse til kurs 103.

Vilkåret er så markant fremhævet og formuleret så let forståeligt, at det er klageren bekendt og accepteret.

Klageren har ikke rettet henvendelse ved tvivl om vilkåret.

Klageren blev rådgivet om lånetyper og valgte den for ham mest optimale.

Klageren bør qua tidligere lånoptagelse være bekendt med indfrielsesspørgsmålet.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af sagens forhold kræver vidneafhøring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af aftalen, som klageren indgik med Lån Spar Bank i juli 2009, fremgår med store bogstaver under overskriften "Særlige bestemmelser", at førtidig indfrielse af lånet skal ske til kurs 103.

Ankenævnet finder på baggrund af den klare formulering af vilkåret, og da et vilkår om indfrielse til overkurs ikke er usædvanligt for lån med fast rente, ikke grundlag for at tilsidesætte dette vilkår.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilkende klageren sagsomkostninger, eller at banken skal godtgøre klageren omkostninger i forbindelse med skift af pengeinstitut.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.