Ændring af særaftale vedrørende forrentning af indekskonto og indlån, spørgsmål om passivitet.
| Sagsnummer: | 158/2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Passivitet - øvrige spørgsmål Indekskonto - forrentning |
| Ledetekst: | Ændring af særaftale vedrørende forrentning af indekskonto og indlån, spørgsmål om passivitet. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om en rentekompensation som følge af indklagedes ændring af forrentningen af klagerens indekskonto og indlånskonto, der begge blev forrentet med en favørrentesats.
Sagens omstændigheder.
Klageren har en indekskonto og en privatkonto hos indklagede.
Ved skrivelse af 9. september 1994 til klageren anførte indklagede:
"…
… af samme grund har jeg følgende "tilbud" at give dig og din familie:
At særsats på + 2 procent p.a. mere end normalt bibeholdes på [privatkontoen], og at særsats på + 1,25 procent p.a. bibeholdes på indekskontoen.
…"
Klageren har anført, at baggrunden for skrivelsen var, at på et tidspunkt havde indklagede ved en fejl undladt at gennemføre en købsordre vedrørende nogle obligationer. Da han blev opmærksom herpå, afslog indklagede at levere obligationerne til den kurs, som købet kunne være sket til, men tilbød i stedet for en rentekompensation på 1,25% p.a. på indekskontoen og 2% p.a. på privatkontoen over den til enhver tid gældende normalsats. I forbindelse med at indklagede indgik i en fusion, blev rentesatserne på de to konti ændret. Han rettede i den anledning henvendelse, hvilket førte til skrivelsen af 9. september 1994.
Ved skrivelse af 12. juli 1999 meddelte indklagede med henvisning til en telefonsamtale vedrørende privatkontoen og indekskontoen:
"Med hensyn til privatkontoen ser fejlen ud til at være opstået i forbindelse med bankens generelle renteændring 16.04.1999. I stedet for 1,75% p.a. skulle satsen have været 2,25%p.a. Den for lidt beregnede rente for perioden 16.04.1999 - 12.07.1999 kr. 123,75 er d.d. blevet tilskreven kontoen.
For at undgå at ovennævnte skal ske fremover, har jeg fået accept fra vort hovedkontor i Aabenraa til at lave din konto om til en manuel rentekorrektion, hvilket jeg så håber, vil gøre at du ikke længere oplever disse forkerte rentesatser på din konto.
Jeg har d.d. nedsat debetsatsen på konto til 9,5% p.a., denne sats er variabel og vil følge det alm. rentemarkeds ændringer op og ned.
Med hensyn til din indekskonto har vi ikke samme mulighed for manuel korrektion, men jeg har givet dig en rentesats på 3,5% p.a. svarende til et indestående på konto over kr. 250.000,-, håber du kan acceptere dette, selvom det er 0,25% mindre end vor oprindelige aftale af 04.09.1994.
Idet jeg håber, ovennævnte er i orden, undskylder jeg fejlen, ligesom jeg går ud fra, du tager kontakt til mig, såfremt du ikke er tilfreds med de ovennævnte rentesatser."
I skrivelse af 19. juni 2003 vedrørende renten på privatkontoen anførte indklagede:
"I forbindelse med de store rentefald der p.t. er i Danmark, har [indklagede] i lighed med mange andre banker valgt at sætte renten ned.
Jeg har derfor d.d. nedsat renten på din ovennævnte konto med 0,75% p.a. svarende til en fremtidige rente på 1,75% p.a.
Jeg håber, selvfølgelig at du kan acceptere dette, til din orientering kan jeg meddele dig, at renten på aftaleindlån d.d. for et beløb svarende til saldoen på din konto er 1,53% i 3 mdr."
I foråret 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede om forrentningen, idet han ikke anså indklagedes forrentning af kontoen for at være i overensstemmelse med parternes aftale. Henvendelsen førte til, at indklagede den 9. juni 2005 indsatte en rentekompensation på 1.600 kr. med valør 18. maj 2005 på indekskontoen.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juni 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en rentekompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ved skrivelsen af 9. september 1994 gav tilsagn om en merrente på 2% på privatkontoen og 1,25% på indekskontoen i forhold til den til enhver tid gældende normalsats for de pågældende konti.
Skrivelsen bekræftede det tidligere givne tilsagn om en forbedret rente og var foranlediget af problemer opstået i forbindelse med en fusion.
I 1999 var der igen problemer, hvilket førte til skrivelsen af 12. juli 1999.
I starten af 2005 blev han opmærksom på rentesatsen på kontoudtog. På baggrund heraf rettede han henvendelse, hvilket førte til rentekompensationen på 1.600 kr.
Rentekompensationen er for lille. Han har beregnet, at beløbet udgør 9.368,56 kr. vedrørende indekskontoen. Beløbet blev nævnt over for indklagede i foråret 2005, og indklagedes medarbejder oplyste, at han sikkert havde ret, dog at indklagede var kommet frem til 6-7.000 kr. Desuagtet ville indklagede alene kompensere med de 1.600 kr. Begrundelsen var, at han kunne have henvendt sig tidligere.
Indklagede har anført, at aftalen om overrente indgået i 1994 blev ændret ved skrivelsen af 12. juli 1999. Kontiene er forrentet i overensstemmelse med skrivelsens indhold.
Af skrivelsen af 12. juli 1999 fremgår, at indekskontoens rente da ville udgøre 3,5% p.a., og det anføres i skrivelsen, at indklagede håbede, at klageren kunne acceptere dette, selvom renten var 0,25% mindre end efter aftalen fra 1994.
Måtte Ankenævnet nå frem til, at klageren havde krav på et opsigelsesvarsel på 6 måneder, kan det oplyses, at 1% i rente af indeståendet på kontoen i perioden 12. juli 1999 til 12. januar 2000 er beregnet til 497,56 kr.
Af indklagedes skrivelse af 19. juni 2003 fremgår, at renten på privatkontoen blev nedsat med 0,75% til 1,75%. Den normale rente for denne kontotype var da 0,25%.
Måtte Ankenævnet nå frem til, at der for denne konto ligeledes skulle være givet et varsel på 6 måneder, kan det oplyses, at en rentegodtgørelse på 0,5% fra 19. juni 2003 til 19. december 2003 er beregnet til i alt 162,50 kr.
Klageren har ikke før end i foråret 2005 reageret på renteændringerne sket ved skrivelserne af 12. juli 1999 og 19. juni 2003 og har derfor tabt sit eventuelle krav ved passivitet.
Renteændringerne i skrivelserne havde virkning straks, men kunne i hvert fald træde i kraft med 6 måneders varsel.
Klageren er kompenseret for for lidt tilskrevet rente. Såfremt Ankenævnet finder, at renteændringerne alene kunne ske med et varsel på mindst 6 måneder, er klageren kompenseret fuldt ved rentekompensationen på 1.600 kr. den 18. maj 2005.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at aftalen fra 1994 om en merrente på klagerens indekskonto på 1,25% og en merrente på hans privatkonto på 2% kunne opsiges af indklagede med et vist varsel, som passende kan fastsættes til 6 måneder. Aftalen blev efterfølgende delvist opsagt af indklagede, for så vidt angår indekskontoen ved skrivelse af 12. juli 1999, og for så vidt angår privatkontoen ved skrivelse af 19. juni 2003. I ingen af tilfældene gav indklagede et opsigelsesvarsel, men det må lægges til grund, at klageren fuldt ud er blevet kompenseret herfor ved indklagedes betaling af 1.600 kr. i juni 2005.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.