Kaution tillige med pant. Forlig.
| Sagsnummer: | 106/1991 |
| Dato: | 02-07-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forlig - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kaution tillige med pant. Forlig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved påtegning af lånedokument kautionerede klageren tillige med en anden kautionist den 6. december 1985 for et lån på 52.000 kr. ydet af indklagedes Holte afdeling.
Ved gældsbrev af 25. september 1986 forhøjedes lånet med 15.700 kr. til 61.075,03 kr. Til sikkerhed for det forhøjede lån kautionerede klageren og den anden kautionist ved påtegning af en særskilt kautionserklæring. Det fremgik af gældsbrevet, at der til e sikkerhed for lånet af debitor var pantsat sikkerhedsdepoter hos indklagede i henhold til særskilt håndpantsætningserklæring. Indklagede har oplyst, at det ene sikkerhedsdepot indeholdt et ejerpantebrev på 180.000 kr. med pant i debitors ejendom.
Den 9. april 1987 meddelte debitor afdelingen, at den pantsatte ejendom var solgt pr. 1. maj 1987 med et provenutab på ca. 108.000 kr., hvorfor der ikke opnåedes dækning til indklagedes panteret i forbindelse med salget. Afdelingen lod derefter ejerpantebrevet aflyse uden at rette henvendelse til kautionisterne.
Ved skrivelse af 16. maj 1989 til kautionisterne opsagde indklagede kautionslånet til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Efter at en bekendt af klageren havde brevvekslet med indklagede om betydningen af, at indklagede havde accepteret at aflyse ejerpantebrevet uden at forelægge spørgsmålet for klageren, indgik kautionisterne den 4. april 1990 et frivilligt forlig med indklagede om kautionens afvikling.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun ved indgåelsen af kautionsforpligtelsen var vidende om, at debitor havde stillet pant i sin ejendom, hvorfor hun gik ud fra, at hun ved en eventuel indfrieLse af lånet ville indtræde i denne sikkerhed. Klagerens forudsætninger ved underskrivelsen af kautionsforpligtelsen er således bristet, og kautionsforpligtelsen kan derfor ikke gøres gældende. Indklagede har aflyst ejerpantebrevet uden at indhente klagerens samtykke. Det er korrekt som anført af indklagede, at hun var bekendt med, at klagerens ejendom var solgt, men hun var ikke bekendt med, om det pantsatte ejerpantebrev havde pant i denne ejendom eller i debitors sommerhus. Klageren bestrider, at pantebrevet på intet tidspunkt har haft nogen reel værdi, da hun finder det usandsynligt, at indklagede skulle have medvirket til oprettelsen af et pantebrev, der på oprettelsestidspunktet ingen værdi havde. Klageren anfører endvidere, at hun har indgået et frivilligt forlig med indklagede, da hun på daværende tidspunkt ikke var bekendt med muligheden for at indbringe sagen for Ankenævnet.
Indklagede har anført, at debitor den 9. april 1987 meddelte afdelingen, at ejendommen var solgt, således at der ikke opnåedes dækning til indklagedes panteret i forbindelse med salget. Salget skete uden afdelingens viden eller accept, men for at salget kunne gennemføres, var afdelingen nødsaget til at lade ejerpantebrevet aflyse. Afdelingen burde naturligvis af ordensmæssige årsager have sikret sig kautionisternes samtykke hertil. Klageren har ved bedømmelsen af sin risiko i forbindelse med indgåelsen af kautionsforpligtelsen ikke med føje kunnet regne med, at det pågældende pantebrev havde en sikkerhedsmæssig værdi, og ind klagedes opgivelse af sikkerhedsretten i pantebrevet har ikke forøget klagerens tab. Til støtte herfor taler, at klageren har erkendt, at hun ikke var bekendt med, i hvilken ejendom ejerpantebrevet havde pant, og at ejerpantebrevet ved aflysningen ingen værdi havde.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter at der mellem klagerens repræsentant og indklagede var ført drøftelser om betydningen af, at indklagede uden klagerens accept havde ladet det omhandlede ejerpantebrev aflyse, har klageren i april 1990 underskrevet et frivilligt forlig, i hvilket hun erkender sin forpligtelse i henhold til kautionen. Der er ingen holdepunkter for at antage, at dette forlig ikke skulle være bindende for klageren, og klagen kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Det tilføjes, at det efter det oplyste heller ikke er sandsynliggjort, at klageren har lidt tab som følge af det passerede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.