Afgørelse

Ekspeditionstid. Udbetaling af ejerskiftelån.

Klagerne købte i april 1999 en ejendom til overtagelse den 1. maj 1999. Af købsaftalen fremgik det, at kurssikring kunne ske for klagernes regning, og at sælgerne bestemte tidspunktet for udbetaling af ejerskiftelån, dog således at udbetaling skulle ske på overtagelsesdagen eller uden ugrundet ophold derefter. Instituttet fremsendte den 20. april 1999 et lånetilbud til ejendomsmægleren på et obligationslån. Tilbudskursen var 98,95. Den 25. april 1999 bad ejendomsmægleren instituttet om at hjemtage ejerskiftelånet og gav klagerne og deres advokat besked om, at ejerskiftelånet kunne kurssikres gennem instituttet. Der blev den 21. maj 1999 indgået tinglysningsaftale mellem sælgerne og instituttet, i henhold til hvilken lånet skulle udbetales, når pantebrevet var tinglyst. Klagernes advokat rejste den 28. maj 1999 erstatningskrav mod instituttet for kurstab som følge af, at lånet endnu ikke var udbetalt. Instituttet afviste den 4. juni 1999 erstatningskravet og bad samtidig advokaten om at tilkendegive, om lånet ønskedes udbetalt, idet instituttet den 2. juni 1999 havde modtaget pantebrevet retur fra tinglysning. Advokaten fastholdt den 18. juni 1999 erstatningskravet bl. a. under henvisning til, at en medarbejder hos instituttet den 26. april 1999 over for klagerne havde oplyst, at lånet ville blive hjemtaget umiddelbart efter den 1 maj, hvilket var årsagen til, at klagerne havde undladt at kurssikre. Ejerskiftelånet blev udbetalt den 22. juni 1999 ved salg af lånets obligationer til kurs 96,35.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle betale dem en erstatning, principalt opgjort som forskellen mellem tilbuds- og udbetalingskursen, subsidiært opgjort ud fra en middelkurs for perioden 26. april–23. juni 1999, og mest subsidiært opgjort ud fra kursen på et af Ankenævnet nærmere fastsat tidspunkt. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke bevist, at instituttets medarbejder havde oplyst, at lånet ville blive hjemtaget umiddelbart efter 26. april 1999. Ud fra købsaftalens bestemmelser var der efter Nævnets opfattelse ikke grundlag for at rejse kritik mod instituttet vedrørende begivenhedsforløbet frem til den 2. juni 1999, da instituttet modtog pantebrevet retur fra tinglysning. Nævnet fandt dog, at instituttet i mangel af reaktion fra klagernes advokat på opfordringen til at tilkendegive, om lånet ønskedes udbetalt, burde have udbetalt lånet på et tidligere tidspunkt end sket. Da der imidlertid ikke ud fra kursudviklingen var grundlag for at fastslå, at klagerne havde lidt et tab som følge af, at udbetalingen skete på grundlag af kurserne den 21. juni 1999, kunne Nævnet ikke give klagerne medhold.