Afgørelse

Krav om erstatning som følge af forsøg på inddrivelse af omtvistet gældspost.

Indledning.

Sagen vedrører klagerens krav om undskyldning og erstatning på baggrund af et påstået krav mod klageren, som Nordea har søgt at inddrive.

Sagens omstændigheder.

Klageren drev i starten af 1980-erne virksomhed sammen med S. Det er under sagen ikke oplyst, hvilken karakter virksomheden havde.

I starten af 1983 blev klageren indkaldt til et møde hos Privatbanken, nu Nordea. Ifølge klageren handlede mødet om, at banken ville indgive konkursbegæring mod S. Da klageren og S havde gensidig selvskyldnerkaution, ville S’ konkurs få økonomisk betydning for klageren. På mødet blev der ifølge klageren indgået aftale om, at klageren mod at overdrage en række værdipapirer, herunder anparter og andele i to selskaber, som klageren og S ejede i fællesskab, ville kunne forlade banken som en "fri og gældfri" mand. Klageren fik ikke udleveret kopi af de overdragelsesdokumenter han underskrev på mødet, ligesom han heller ikke fik tilsendt en kontrakt, der kunne dokumentere det aftalte.

I starten af 1994 fik klageren tilsendt et inkassobrev vedrørende et krav fra banken på ca. 2 millioner kr. inklusive renter og omkostninger.

Klageren protesterede mod kravet og bad inkassofirmaet om yderligere informationer, herunder kopi af den aftale, som han mente han havde indgået med banken i 1983.

Den 20. januar 1994 meddelte bankens advokat inkassofirmaet, at der ikke var indgået aftale om akkord eller afgivet saldokvittering i sagen. Af advokatens brev fremgår:

"Såfremt debitor fortsat kræver, at banken skal gennemgå alle sagens akter, må han forlods deponere et beløb på kr. 15.000,- til dækning af timelønsgebyrerne."

Klageren hørte herefter ikke noget fra indklagede før i 1996. Han kontaktede i den forbindelse den advokat, T, der i 1983 repræsenterede banken og som havde deltaget i mødet i banken.

Af brev af 1. februar 1996 fra T til banken fremgår:

"Herved skal jeg meddele, at jeg har modtaget en henvendelse fra [klageren], angiveligt efter at han fra Dem har modtaget en årsopgørelse, der fortsat udviser en skyld til Dem, samt at jeg finder dette ejendommeligt i betragtning af det, der i sin tid blev tilsagt [klageren].

Som det måtte være Dem bekendt betragtede såvel De som [klageren] og undertegnede, der på daværende tidspunkt repræsenterede Dem, S som den reelle "bagmand", hvilket i øvrigt også blev bekræftet ved min efterfølgende behandling af dennes konkursbo m.v.

Da S ikke var til at formå til at medvirke, blev det på et af de ret så mange møder, der blev afholdt i Deres daværende Søndre afd. Under deltagelse af [bankmedarbejders navn] og [bankmedarbejders navn], [klageren] og undertegnede, aftalt, at [klageren] skulle medvirke til bedst mulig afvikling af Deres engagement, mod at han blev friholdt for øvrige krav fra Deres side, og jeg skal bekræfte, at i alt fald [klageren] har overholdt sin del af aftalen, medens dette tilsyneladende ikke er tilfældet for Deres vedkommende, hvilket jeg finder højst utilfredsstillende og uacceptabelt.

Umiddelbart kan det virke ejendommeligt, at en sådan aftale blev indgået, men [klageren] var på daværende tidspunkt uden midler og udsigten til, at han senere ville blive i stand til at afvikle en evt. gæld var meget små, så det var såvel Deres som min vurdering, at De ville være bedst tjent med ovennævnte ordning, der i væsentlig grad kunne fremme realisationen af de pantsatte ejerlejligheder, og dermed reducere Deres tab.

Hvis De ønsker at fastholde Deres krav, må jeg opfordre til, at De nu anlægger en retssag mod [klageren] til afklaring af ovennævnte spørgsmål, og jeg imødeser Deres stillingtagen inden 1 måned fra dato, idet jeg i modsat fald må henvise [klageren] til at indbringe sagen for Klagenævnet."

Klageren hørte herefter ikke fra banken i et stykke tid.

Den 10. juni 2008 modtog han et brev, hvor hans gæld blev opgjort til 162.538,29 kr.

Nordea har under sagen oplyst, at gælden blev nedskrevet fra den oprindelige gældspost på 759.888,81 kr. til det nævnte beløb, da gældsdokumenterne var gået tabt i forbindelse med kassation af ældre sager om tvangsauktion. Den resterende gældspost stammer fra et privat lån, som blev optaget i 1980 og forhøjet året efter.

Klageren har den 1. september 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank tilpligtes at tilbagekalde sit krav, give ham en stor undskyldning samt et ikke nærmere specificeret erstatningsbeløb i millionklassen.

Banken har under sagen frafaldet kravet om betaling af den resterende gældspost på 162.538,29 kr.

Klageren har ønsket at opretholde klagen.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens endelige påstand således, at Nordea Bank skal give ham en stor undskyldning samt erstatning.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke skylder Nordea noget beløb, idet der blev indgået en aftale herom i 1983.

Han har lidt stor skade ved at banken gennem årene har søgt at inddrive den påståede gæld. Blandt andet har han ikke kunnet drive virksomhed, da ingen har troet på, at han ikke skyldte Nordea noget beløb.

Nordea Bank Danmark har anført, at sagen falder uden for Ankenævnets kompetence, da den ikke vedrører en formueretlig tvist.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har nedlagt påstand om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for direkte og indirekte økonomiske tab begrundet i omstændigheder i forbindelse med Nordea Banks inddrivelse af et krav. Klagen vedrører derfor en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet. Bankens afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Nordea har under sagen frafaldet sit krav mod klageren.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Nordea har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren ved at forfølge det omtvistede krav.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.