Rente i forhold til nyudlån.
| Sagsnummer: | 316/1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rente i forhold til nyudlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 12. august 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere den rente på hans studielån hos indklagede, der overstiger den af indklagede ved skiltning angivne rente på studielån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Det fremgår af sagen, at klageren i sommeren 1996 konstaterede, at hans statsgaranterede studielån hos indklagede blev forrentet med 7,75% p.a., mens indklagede skiltede med en rentesats på studielån på 7% p.a.
Indklagede har oplyst, at klageren den 31. december 1987 indgik aftale om tilbagebetaling af lånet. Rentesatsen var på daværende tidspunkt 11,5% p.a. variabel rente. I tilbagebetalingsaftalen var anført: "At restgælden forrentes med den af pengeinstituttet til enhver tid fastsatte rente p.t. 11,5%"
Klageren har anført, at lånet ikke på noget tidspunkt har været misligholdt, og at det på grund af statsgarantien er uden risiko for indklagede. Han finder det urimeligt, at der for hans studielån er beregnet en højere rente end for tilsvarende lån hos indklagede.
Indklagede har anført, at renten på lånet er blevet reguleret i overensstemmelse med indklagedes generelle renteændringer, som løbende er blevet offentliggjort via dagspressen. Reglerne om skiltning gælder pengeinstitutternes udbud af lån og indlån og er en del af de markedsføringsregler, der gælder for pengeinstitutter. Renteoplysningerne på skiltene gælder for nye kunder, i den konkrete sag for studielån, der overføres fra andre pengeinstitutter, idet eksisterende kunder kan have ud- eller indlån til højere eller lavere rente end den angivne rentesats.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved afgørelsen lægger Ankenævnet til grund, at renten på klagerens studielån ved lånets etablering blev fastsat i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige sats for nyoprettede studielån, og at renter i lånets løbetid har fulgt de generelle ændringer i indklagedes rentesatser. Ankenævnet finder ikke at kunne fastslå, at indklagede er forpligtet til at lade bestående og nye studielån forrente med nøjagtig samme sats, og den forskel, som indklagede benytter, kan ikke anses for urimelig. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 902 af 12. november 1992 om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler, i annoncer m.v. om indlånsrenter, afkast af indskud på gevinstkonti samt udlånsrenter og andre kreditomkostninger i pengeinstitutter, hvorefter der for udlån i ekspeditionslokalet på et for publikum iøjnefaldende sted ved skiltning tydeligt skal angives "højeste og laveste nominelle årlige rente, hvis den pågældende udlånsform udbydes med forskellige rentesatser", findes ikke at kunne begrunde et andet resultat.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.