Rådgivning vedrørende placering af pensionsdepoter.
| Sagsnummer: | 337/2005 |
| Dato: | 08-06-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende placering af pensionsdepoter. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning i forbindelse med placeringen af midlerne i klagerens pensionsdepoter.
Sagens omstændigheder.
Klageren har hos indklagede en kapitalpensionsordning samt en ratepensionsordning.
I juli 1999 var klageren, der er født i 1940, til møde hos indklagede med henblik på drøftelse af sine økonomiske forhold herunder pensionsforhold. På mødet blev det drøftet, om klagerens pensionsordninger skulle tilknyttes en ordning, hvorefter indklagede varetog formueplejen, eller om klageren selv ønskede at passe sine depoter. Efterfølgende besluttede klageren sig for selv at pleje depoterne, men således at hun blev tilknyttet en investeringsrådgiver.
På et møde den 28. december 1999 med en investeringsrådgiver hos indklagede blev indholdet og placeringen af klagerens pensionsdepoter drøftet. Ifølge indklagede ønskede klageren primært at investere i aktier, men ønskede en risikospredning med investering gennem investeringsforeninger. Klageren traf samme dag beslutning om salg af for ca. 205.000 kr. obligationer vedrørende kapitalpensionsdepotet. Hertil blev samtidig indkøbt:
310 investeringsbeviser i Danske Invest Europa for 49.847,07 kr.
277 investeringsbeviser i Danske Invest Verden for 49.871,15 kr.
870 investeringsbeviser i Danske Invest USA for 99.941 kr.
611 investeringsbeviser i Danske Invest Teknologi for 124.960,19 kr.
602 investeringsbeviser i Danske Invest Danmark for 74.967,40 kr.
626 investeringsbeviser i Danske Invest Indeksobligationer for 69.986 kr.
Indklagede har oplyst, at depotet herefter var sammensat med ca. 85 % aktiebaserede investeringsbeviser og ca. 15 % obligationsbaserede investeringsbeviser.
Samtidig foretog klageren vedrørende sit ratepensionsdepot salg af ca. 70.000 kr. statsobligationer, idet klageren samtidig købte:
779 investeringsbeviser i Danske Invest Europa for 124.950,04 kr.
696 investeringsbeviser i Danske Invest Verden for 124.997,08 kr.
896 investeringsbeviser i Danske Invest Indeksobligationer for 99.956 kr.
Indklagede har anført, at ratepensionsdepotet herefter var sammensat med ca. 70 % aktiebaserede investeringsbeviser og ca. 30 % obligationsbaserede investeringsbeviser.
På et møde den 21. januar 2000 besluttede klageren til kapitalpensionsdepotet at købe 1.210 investeringsbeviser Danske Invest Internet til emissionskurs 103 svarende til 124.960,19 kr.
På et møde den 8. maj 2000 blev klagerens værdipapirdepoter gennemgået og drøftet. Ifølge indklagede ønskede klageren ikke at foretage ændringer og omlægninger af beholdningen af værdipapirer, hvis værdi var steget kraftigt siden december 1999. Klageren besluttede sig samtidig for til kapitalpensionsdepotet at købe:
290 investeringsbeviser i Danske Invest Stockpicking for 29.870 kr. og
290 investeringsbeviser i Dansk Bioteknologi for 29.870 kr.
Til ratepensionsdepotet købte klageren 90 aktier i Skandia Forsikring til kurs 482 svarende til 40.003,51 kr. og 195 investeringsbeviser i Danske Invest Vision for 20.085 kr.
På et møde den 12. januar 2001 besluttede klageren for så vidt angik kapitalpensionsdepotet at omlægge Danske Invest Indeksobligationer til Danske Invest Dannebrog (obligationsbaserede). Samtidig solgte klageren Danske Invest Japan og købte 10 aktier i Novo Nordisk og 45 aktier i Danisco. For så vidt angik ratepensionsdepotet omlagde klageren fra Danske Invest Indeksobligationer til Danske Invest Dannebrog.
På et møde den 3. juli 2001 gav klageren udtryk for et ønske om en ny investeringsrådgiver på grund af utilfredshed med udviklingen i depoterne. Indklagede imødekom ønsket, og i samme forbindelse oplyste klageren, at hendes tidshorisont var 5-6 år på kapitalpensionsdepotet og 3 år på ratepensionsdepotet. Efter råd fra den nye investeringsrådgiver undlod klageren at foretage omlægning af depoterne.
Indklagedes investeringsrådgiver kontaktede klageren den 14. september 2001 i forbindelse med markedssituationen efter terrorangrebet i New York. Klageren ønskede ikke at ændre værdipapirsammensætningen.
Den 21. marts 2002 kontaktede indklagede klageren for en gennemgang af depoterne. Klageren besluttede sig for at sælge beholdningen af Danske Invest Dannebrog for såvel kapital- som ratepensionsdepotet.
Indklagede har oplyst, at indholdet af klagerens depoter blev drøftet den 24. oktober 2002, 28. marts 2003 samt 1. december 2003, uden at klageren traf beslutning om ændringer i depoternes sammensætning.
Efter at indklagede forgæves flere gange i løbet af sommeren 2004 havde forsøgt at komme i kontakt med klageren vedrørende en drøftelse af depoterne, meddelte klageren den 31. august 2004, at hun ikke længere ønskede at blive kontaktet af investeringsrådgiveren.
Den 14. november 2005 kontaktede klageren indklagede i anledning af et fremsat tilbud vedrørende klagerens Skandia-aktier. Indklagede oplyste, at selskabet havde udsendt en pressemeddelelse, hvorefter man anbefalede aktionærer at sige nej til det fremsatte tilbud.
Ved skrivelse af 28. november 2005 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion, idet klageren gjorde gældende, at indklagede havde et erstatningsansvar for det tab, hun var blevet påført vedrørende sine pensionsdepoter. Ved skrivelse af 12. december 2005 afviste indklagede klagerens erstatningskrav.
Klageren har fremlagt en "Fondsinfo 22.11.05", hvoraf fremgår oplysninger om klagerens pensionsdepoter. Endvidere fremgår en registrering af 31. januar 2000, hvor der under risiko er anført "Forsigtig" samt en registrering af 6. april 2005, hvor der under risiko ligeledes er angivet "Forsigtig". Den fremlagte udskrift er påført "Kun til internt brug".
Indklagede har oplyst, at risikoprofilen oprettet den 31. januar 2000 stammer fra, at man da internt begyndte at udvikle og teste risikoprofiler for sine kunder. Risikoprofilen for klageren er en sådan testprofil, som ikke afspejler klagerens reelle risikoprofil. Den er oprettet uden kontakt til klageren. Klageren ville ikke have været vidende om eksistensen, hvis ikke hun havde fået udleveret den omhandlede Fondsinfo, som ikke er beregnet til udlevering til indklagedes kunder. For så vidt angår risikoprofilen oprettet 6. april 2005 er denne genereret udelukkende efter ønske fra klageren.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. december 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hendes tab opgjort til 297.877 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun er uden kendskab til aktie- og obligationsmarkedet og har haft tillid til, at indklagedes råd om placeringer var i overensstemmelse med den registrerede risikoprofil som "Forsigtig".
Indklagede har ikke respekteret hendes risikoprofil ved rådgivningen. Indklagede har rådet til køb af stærkt risikobetonede papirer, hvilket må anses for ansvarspådragende.
Hun bestrider, at der skulle være tale om en fejlagtig registrering af hendes investeringsprofil.
Hun har ikke modtaget konkrete tilbud på, hvad indklagede agtede at gøre hverken mundtligt eller skriftligt. Når hun havde kontantbeløb stående, rådede indklagede straks til nye investeringer.
Indklagede har anført, at man ikke har ydet ansvarspådragende rådgivning over for klageren vedrørende placeringen af pensionsdepoterne.
Klageren har siden 1999 når som helst kunne sælge sine værdipapirer, men har afstået herfra. Klageren bærer derfor selv risikoen for den efterfølgende kursudvikling på værdipapirerne.
Det bør komme klageren til skade, at hun først reagerer i 2005 på investeringer foretaget i december 1999.
Med hensyn til den registrerede risikoprofil på klageren som "Forsigtig" er registreringen fra januar 2000 en testprofil, som er etableret uden kontakt til klageren. Den afspejler således ikke klagerens reelle risikoprofil. Klageren har alene fået kendskab til registreringen som følge af, at hun har fået udleveret "Fondsinfo af 22.11.05", uagtet at denne alene er til internt brug og ikke beregnet til udlevering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen af klageren om placering af indholdet af klagerens pensionsdepoter. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning om placering af midlerne beroede på indklagedes forventninger om den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke holde stik, hvorfor klageren selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herved.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.