Opgørelse af gæld på lån og budgetkonto overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 202/2002 |
| Dato: | 20-11-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld på lån og budgetkonto overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af indklagedes tilgodehavende i henhold til et lån og en budgetkonto, som i 1987 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er den privatskiftende arving efter A, der døde den 2. december 2000. Klageren og A var ægtefæller.
I 1979 ydede indklagede A et lån. Dette blev senest ved allonge af 20. december 1985 forhøjet til 35.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. A's engagement med indklagede bestod endvidere af en budgetkonto og en selvpensioneringskonto.
Ifølge indklagedes interne registrering vedrørende "nødlidende engagement" af 25. august 1988 blev den automatiske rentetilskrivning stoppet pr. den 31. marts 1987. I juni 1987 overgik engagementet til inkasso. A betalte i alt 1.300 kr. til inkassoadvokaten. I august 1988 blev sagen af advokaten afregnet som uerholdelig, ifølge den interne registrering fordi A "ikke har overholdt afviklingsordning, og da der ikke foreligger genstande egnet for udlæg." Indklagede opgjorde sit tab til i alt 53.000 kr. fordelt med 29.000 kr. på lånet og 24.000 kr. på budgetkontoen.
Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for henholdsvis lånet og budgetkontoen pr. den 30. december 1988. Af kontoudskrifterne fremgår følgende posteringer:
Lånet
00.00 TRANSPORT | 29.923,65 - | ||
24.08 INDBETALT | 690,00 | 29.233,65 - | |
29.09 ADVOKAT.OMK | 1.934,00 | - | 31.167,65 - |
Budgetkonto
14.05 TRANSPORT | 23.516,21 - | ||
15.12 OVERFØRT | 2,95 | 23.512,26 - |
Ved skrivelse af 26. august 1993 meddelte A på baggrund af en henvendelse fra indklagede af 24. s.m., at hun ikke havde mulighed for at afdrage på sin gæld.
Ved skifteretsattest af 21. december 2000 blev boet efter A udleveret til klageren til privat skifte. Den 4. januar 2001 udstedte boet proklama.
Til delvis dækning af sit tilgodehavende foretog indklagede modregning i A's selvpensioneringskonto, som havde et indestående på 7.569,70 kr.
Ved skrivelse af 18. januar 2001 til boet opgjorde indklagede sit resttilgodehavende til 108.028,71 kr. svarende til saldoen på lånet og budgetkontoen på i alt 54.680 kr. med tillæg af 5 års renter 60.918,41 kr. (15,25% p.a.) og med fradrag af indeståendet på selvpensioneringskontoen på 7.569,70 kr.
Den 30. august 2001 udtog indklagede stævning mod klageren og boet med påstand om betaling af 108.028,71 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Klageren og boet nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af 27.430,30 kr. med tillæg af rente fra den 18. januar 1996.
Den 15. maj 2002 blev sagen af retten udsat i medfør af retsplejelovens § 361 på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 14. maj 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde eller nedsætte sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede højst kan gøre et krav gældende svarende til lånet med fradrag af indeståendet på selvpensioneringskontoen (35.000 kr. - 7.569,70 kr. = 27.430,30 kr.) med tillæg af 5 års renter.
Kravet i henhold til budgetkontoen er udokumenteret og formentlig forældet.
Indklagede har ikke dokumenteret, hvornår gælden på budgetkontoen er opstået, og det kan ikke udelukkes, at gælden eller en del af denne er forældet efter Danske Lovs 5-14-4. I hvert fald er den del af saldoen på budgetkontoen, som består af renter nu forældet i medfør af forældelsesloven af 1908.
I sin skrivelse af 26. august 1993 henviser A til en skrivelse fra indklagede, der ikke er fremlagt. I skrivelsen anerkender A ikke en gæld i henhold til budgetkontoen, men tilkendegiver alene, at hun ikke kan betale afdrag på sin gæld.
Indklagede har anført, at budgetkontoen var en indlånskonto, der ikke gav ret til overtræk. Gælden på kontoen stammer fra betalinger via kontoen, der medførte overtræk, som ikke senere blev inddækket.
Hvis en budgetkonto overtrækkes, sker der periodiske rentetilskrivninger af overtræksrente. A har ved at overtrække budgetkontoen underlagt sig indklagedes almindelige betingelser for udlån, hvorefter tilskrevne renter tillægges et låns hovedstol. A var i kraft af sit udlån bekendt med betingelserne.
Kontoen blev rentenulstillet pr. den 31. marts 1987. Der er herefter ikke tilskrevet rente, og saldoen på budgetkontoen på tidspunktet for rentenulstillingen er den samme som nu. Det er således kun hovedfordringen, der består, hvorfor der ikke er sket forældelse efter 1908-loven.
Den 20-årige forældelse af hovedstolen i medfør af Danske Lovs 5-14-4 er blevet afbrudt ved rykkerskrivelser, overgivelse til inkasso samt ved A's anerkendelse af gælden, jf. skrivelsen 26. august 1993.
Indklagede er ikke forpligtet til at opbevare bogføringsmateriale i mere end fem år, hvorfor der ikke kan dokumenteres yderligere.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Hovedstolen ifølge lånet og budgetkontoen er alene omfattet af den 20-årige forældelse eller Danske Lovs 5-14-4, medens renter af gælden er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908.
Det må lægges til grund, at rentetilskrivningen på såvel lånet som budgetkontoen blev standset den 31. marts 1987, og at restgælden pr. denne dato var henholdsvis 29.923,65 kr. og 23.516,21 kr.
Det må antages, at restgælden 29.923,65 kr. på lånet indeholder renter, som nu er forældede, men indklagede har ikke kunnet fremlægge dokumentation for størrelsen af restgælden eksklusive rente. Ankenævnet finder, at indklagede må bære risikoen for, at det herefter ikke er muligt at foretage en korrekt opgørelse af den aktuelle restgæld, og at konsekvensen heraf bør være, at der ved opgørelsen tages udgangspunkt i en hovedstol, som svarer til det beløb, restgælden på lånet ville have udgjort, såfremt lånet var blevet afviklet i henhold til aftalen frem til den 31. marts 1987. Denne beregnede hovedstol kan kræves forrentet fra den 18. januar 1996 (5 år forud for anmeldelsen i boet). Endvidere skal der - også ved renteberegningen - tages hensyn til indbetalingen af beløbet på 7.569,70 kr. i forbindelse med den foretagne modregning i selvpensioneringskontoen. Endelig kan indklagede kræve betaling af beløbet på 1.934 kr. i advokatomkostninger, hvilket beløb imidlertid ikke kan kræves forrentet.
Der er ikke grundlag for at antage, at nogen del af gælden i henhold til budgetkontoen er forældet efter Danske Lovs 5-14-4, idet den 20-årige forældelse efter denne bestemmelse er afbrudt bl.a. i forbindelse med overgivelsen til inkasso i juni 1987. Det må imidlertid antages, at gælden pr. 31. marts 1987 på 23.516,21 kr. omfatter renter, der nu er forældet.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Reinholdt og Bjarne Lau Pedersen - udtaler herefter:
Vi finder, at det må anses for usandsynligt, at budgetkontoen var overtrukket i december 1985, da indklagede bevilgede en forhøjelse af lånet. På denne baggrund finder vi, at gælden eksklusive renter skønsmæssigt kan ansættes til 20.000 kr. Også dette beløb kan kræves forrentet fra den 18. januar 1996.
2 medlemmer - Christian Egeskov og Jette Kammer Jensen - udtaler:
Vi finder, at indklagede må bære risikoen for, at det ikke er muligt at foretage en korrekt opgørelse af gælden på budgetkontoen, og at indklagede som følge heraf bør frafalde kravet i henhold til denne.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at gælden i henhold til lånet skal opgøres som foran anført og budgetkontoen som foran af flertallet anført.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.