Rådgivning om omlægning af værdipapirer i depot.
| Sagsnummer: | 24 /2000 |
| Dato: | 26-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om omlægning af værdipapirer i depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar for mangelfuld rådgivning vedrørende omlægning af værdipapirer i klagerens depot.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1928, er kunde i indklagedes Hillerød afdeling, hvor hun bl.a. har et værdipapirdepot.
Medio 1998 indeholdt depotet nominelt 473.000 kr. 7% obligationer i Nykredit 2024.
Den 1. juli og den 1. oktober 1998 blev der udtrukket obligationer for henholdsvis nominelt 34.000 kr. og 55.000 kr.
Ved fondsafregning af 14. oktober 1998 blev der til depotet indkøbt 750 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Direct til kurs 106, svarende til 80.000 kr. inkl. omkostninger.
Pr. 1. januar og 1. april 1999 blev der udtrukket obligationer for henholdsvis nominelt 20.000 kr. og 94.000 kr.
Den 9. april 1999 blev der afholdt et møde i afdelingen med klageren og dennes søn. Under mødet blev der udfyldt et fortrykt skema vedrørende behovsafdækning og investeringsprofil for klagerens depot. Klageren underskrev skemaet under mødet og underskrev den 12. april 1999 en aftale om depotpleje med indklagede.
Af blanketten og aftalen fremgår bl.a. en fordeling, hvorefter 50.000 kr. skulle placeres som frie midler, 150.000 kr. skulle investeres med en horisont på under 3 år, mens øvrige midler på ca. 285.000 kr. skulle investeres med en horisont på mere end 3 år. Beholdningen af Nykredit obligationer på nu nominelt 270.000 kr. skulle sælges, og samtidig skulle der indkøbes for 150.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Danbonds, for 64.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest aktier og for den resterende formue minus 50.000 kr. skulle der indkøbes yderligere investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Direct.
Investeringsforeningen Uni-invest Danbonds investerer i korte obligationer, mens Uni-invest Direct investerer i mellemlange obligationer. Uni-invest aktier investerer i aktier over hele verden.
Nykredit obligationerne blev den 9. april 1999 solgt til kurs 102,20. Samtidig blev der indkøbt 1.466 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Danbonds til kurs 101,75, 585 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest aktier til kurs 108,5 og 1.326 stk. investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Direct til kurs 106,5.
I efteråret 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende omlægningen af obligationerne til investeringsforeningsbeviser. Klageren anførte bl.a., at hun efter omlægningen ikke opnåede et afkast, der svarede til afkastet på obligationerne. Klageren anmodede om salg af investeringsforeningsbeviserne og rejste krav om erstatning for udbyttetab, ulempe og sagsomkostninger.
Den 17. november 1999 blev investeringsforeningsbeviserne solgt. Uni-invest Danbonds blev solgt til kurs 102,8, Uni-invest aktier blev solgt til kurs 128, og Uni-invest Direct blev solgt til kurs 102,2.
Den 25. november 1999 købte klageren nominelt 445.000 kr. 7% obligationer i Nykredit 2032 til kurs 97,35.
Parternes påstande.
Den 19. januar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 25.000 kr. til dækning af indtægtstab, 50.000 kr. i ulempeerstatning og 5.200 kr. til dækning af omkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun som følge af omlægningen fra investeringsforeningsbeviser til obligationer har lidt et indtægtstab, idet investeringsforeningsbeviserne det første år kun ville give et afkast på ca. 9.000 kr., mens hun af obligationer kunne forvente en indtægt på ca. 31.000 kr.
Indklagede var bekendt med hendes økonomi og vidste derfor, at hun har behov for størst muligt afkast af formuen. Det var derfor forkert i oktober 1998 og i april 1999 at rådgive hende til at investere i investeringsforeningsbeviser frem for at reinvestere de udtrukne beløb i 7% obligationer, som hun har investeret i i mange år.
De 50.000 kr., som blev indsat på en konto til 2,5% p.a., burde ligeledes have været investeret i obligationer.
På grund af hendes alder var det ikke god rådgivning at anbefale hende at investere i fremtiden.
Såfremt investeringen i obligationer var blevet fortsat, havde hun ikke været nødsaget til at forbruge af kapitalen.
Ud over at erstatte indtægtstabet bør indklagede betale en ulempeerstatning. Hun har haft ulejlighed med sagen, og har dagligt på grund af den manglende renteindtægt haft spekulationer om fremtiden.
Indklagede bør endvidere dække omkostninger ved sagen på 5.200 kr.
Indklagede har anført, at aftalen om købet af 750 stk. Uni-invest Direct i oktober 1998 blev indgået i anledning af udtrækkene den 1. juli og 10. oktober 1998. Det blev samtidig aftalt, at der skulle afholdes et møde om de store udtrækninger og den manglende risikospredning.
Under mødet den 9. april 1999 blev der lavet en behovsafdækning, investeringsprofil samt en depotplejeaftale. Det blev aftalt, at beløb, der skulle bruges inden for 3 år, skulle placeres således, at der kun var mulighed for små formueudsving, og aftalen blev, at 50.000 kr. skulle indsættes på en pluskonto, mens 150.000 kr. skulle placeres i Uni-invest Danbonds.
For midlerne med en investeringshorisont på mere end 3 år skulle der erhverves yderligere investeringsforeningsbeviser i Uni-invest Direct samt investeringsforeningsbeviser i Uni-invest aktier, idet klageren var indforstået med moderate formueudsving.
Det bestrides, at klageren har fået forkert eller mangelfuld rådgivning. Der er sket en fuld afdækning af klagerens behov, og på baggrund heraf er midlerne i samråd med klageren og dennes søn investeret med henholdsvis en lav og en moderat risikoprofil afhængig af investeringshorisonten. Alle relevante aspekter er indgået i rådgivningen.
Det bestrides, at klageren har lidt tab som følge af investeringen, herunder et indtægtstab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Købet af investeringsforeningsbeviserne i Uni-invest Direct i oktober 1998 skete i henhold til aftale med klageren, og den videre omlægning af obligationerne til investeringsforeningsbeviser i april 1999 fandt sted på grundlag af en nærmere drøftelse af klagerens økonomi og investeringsønsker og blev gennemført med klagerens skriftlige accept.
Som følge heraf, og idet Ankenævnet ikke finder grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren har begået fejl eller forsømmelser,
Klagen tages ikke til følge.