Spørgsmål om udbetaling af indestående på skødedeponeringskonto i forbindelse med skilsmisse skete med frigørende virkning for banken.
| Sagsnummer: | 234/2015 |
| Dato: | 23-08-2016 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om udbetaling af indestående på skødedeponeringskonto i forbindelse med skilsmisse skete med frigørende virkning for banken. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Spørgsmål om udbetaling af indestående på skødedeponeringskonto i forbindelse med skilsmisse skete med frigørende virkning for banken.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, var kunder i Nykredit Bank, hvor de blandt andet havde en fælles budgetkonto nr. - 767.
Klageren og H ejede to ejendomme, ejendom A og ejendom B.
Den 12. oktober 2013 udarbejdede og underskrev klageren og H en håndskrevet aftale om deling af fællesbo i forbindelse med skilsmisse. Ifølge aftalen skulle klageren overtage ejendom A og H overtage ejendom B, ”så snart skilsmisse går i orden.”
Ved brev af 14. oktober 2013 til banken anførte klageren blandt andet:
”…
I forbindelse med skilsmisse mellem min kone og jeg, vil jeg gerne overtage [ejendom A] til restgælden efter aftale med [H].
[H] overtager [ejendom B]. Hun indsender papirer via Fredericiaafdelingen.
Vi har ikke gæld andre steder, og der skal ikke optages lån på ejendommene.
…”
På et ikke nærmere oplyst tidspunkt meddelte banken, at klageren ikke kunne kreditgodkendes til at overtage ejendom A som eneejer.
Klageren og H blev skilt ved bevilling af 12. december 2013.
Bodelingen mellem klageren og H blev herefter drøftet via parrets advokater. Til belysning af drøftelserne har klageren fremlagt et brev af 11. marts 2014 fra H’s advokat og et brev af 7. maj 2014 fra hans advokat. Det fremgik, at klageren ikke som forudsat i den håndskrevne bodelingsaftale af 12. oktober 2013 var økonomisk i stand til at udtage ejendom A, fordi han ikke kunne blive kreditgodkendt hos et realkreditinstitut, og aftalen kunne derfor ikke opfyldes.
Banken har oplyst, at den ikke var bekendt med drøftelserne i 2014 mellem parrets advokater, og at de fremlagte bilag herom er ufuldstændige.
Den 6. august 2014 underskrev klageren og H en formidlingsaftale med en ejendomsmægler om salg af ejendom B. På et ikke oplyst tidspunkt blev ejendommen solgt til tredjemand med overtagelse den 15. oktober 2014.
Banken har oplyst, at den på et møde den 23. september 2014 meddelte klageren og H, at Nykredit nu var indstillet på at bevilge klageren gældsovertagelse vedrørende ejendom A på betingelse af, at han ikke hæftede for anden gæld.
Den 7. oktober 2014 underskrev klageren og H en aftale med ”Nykredit Realkredit A/S og/eller Nykredit Bank A/S” om indfrielse af et bestående realkreditlån i forbindelse med salget af ejendom B. Af indfrielsesaftalen fremgik ved afkrydsning blandt andet:
”…
Finansiering
Deponeringskonto: Indfrielserne forudsætter, at deponeringen er modtaget og at skødet er tinglyst med anmærkninger, som Nykredit Realkredit og/eller Nykredit Bank kan acceptere.
Udbetaling
Ved sagens afslutning afregnes således:
Overføres til [konto-767]
…”
Klageren anførte ved sin underskrift på indfrielsesaftalen med håndskrift følgende:
”Det bemærkes, at der ikke er foretaget endelig aftale om bodeling. Der må derfor ikke kunne hæves/udbetales af restbeløbet før begge parter (eller disses advokater) har godkendt det. v.h. [klagerens navn]”
Den 15. oktober 2014 blev der vedrørende salget af ejendom B indsat 580.000 kr. på en deponeringskonto i Nykredit Bank med klageren og H som kontohavere. Efter indfrielse af et bestående lån og betaling af omkostninger m.v. var der i november 2014 et indestående på ca. 225.000 kr. på deponeringskontoen. Ved e-mail af 18. november 2014 til klageren og H anførte banken:
”Vi kan nu frigive de fleste penge, men hvor skal de hen ???”
Ved e-mail samme dag svarede klageren:
”Det vides ikke endnu da der stadig ikke er lavet endelig bodeling”
På baggrund af en forespørgsel fra banken bekræftede klageren ved e-mail af 11. januar 2015 til banken, at en konto nr. -783 måtte opgøres, og at H skulle slettes som medkontohaver på budgetkontoen (-767). Vedrørende et spørgsmål fra banken om ”fordelingen af deponeringskontoen, så vi kan lave en gældsovertagelse på [ejendom A]” anførte klageren:
”Med hensyn til deponeringskonto kan jeg ikke gøre så meget i øjeblikket, da [H] og hendes advokat ikke svarer på mine henvendelser. Resultatet bliver nok, at det skal afgøres af skifteretten, Jeg giver besked, så snart der er nyt.”
Ved e-mail af 27. februar 2015 til banken sendte H’s advokat med henvisning til en telefonsamtale med banken tidligere samme dag bodelingsaftalen af 12. oktober 2013, skilsmissebevillingen af 12. december 2013 og kontonummeret på H’s konto. I e-mailen anførte advokaten:
”De vedhæftede dokumenter danner grundlag for at deponering skal udbetales til [H’s] konto, jeg vil være taknemmelig såfremt du vil sende en bekræftelse når overførslen er gennemført.
Jeg vil ligeledes bede dig bekræfte, at [klageren] kan overtage [ejendom A] jf. bodelingsoverenskomsten som enedebitor.”
Banken har oplyst, at den først på daværende tidspunkt blev bekendt med bodelingsaftalen af 12. oktober 2013.
Den 6. marts 2015 opgjorde banken deponeringskontoen og overførte provenuet, som udgjorde 225.623,38 kr., til H.
Banken har oplyst, at den i april 2015 på ny meddelte klageren tilsagn om gældsovertagelse vedrørende ejendom A, men at klageren ikke vendte tilbage med henblik på færdigbehandling af gældsovertagelsen.
Parternes påstande
Den 17. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre udbetalingen til H på 225.623,38 kr.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Klageren har anført, at banken uberettiget har udbetalt provenuet ved salget af hans og H’s fælles ejendom til H uden hans samtykke.Udbetalingen var i strid med aftalen af 7. oktober 2014. Der forelå således hverken en endelig bodeling eller et samtykke fra begge parter, der kunne danne grundlag for udbetalingen til H.
Banken foretog udbetalingen til H uden at kontakte ham forinden.
Banken kunne ikke berettiget tro, at aftalen af 12. oktober 2013 var en endelig bodelingsaftale. Aftalen var ikke fyldestgørende. I 2014, hvor der mellem parterne blev forhandlet om bodelingen, gav han gentagne gange banken besked om, at der ikke var lavet en endelig bodelingsaftale. Banken foretog således udbetalingen til H mod bedre vidende.
Det af banken anførte om, at H havde overtaget ejendom B før salget til tredjemand bestrides. Aftalen herom kunne ikke realiseres, fordi han ikke kunne kreditgodkendes til at overtage ejendom A.
Nykredit Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren ved at udbetale salgsprovenuet for ejendom B til H efter anmodning fra dennes advokat med henvisning til bodelingsaftalen, der var gyldig inter partes.
På grundlag af bodelingsaftalen af 12. oktober 2013, der blev understøttet af klagerens brev af 14. oktober 2013 til banken, var banken berettiget og forpligtet til at udbetale salgsprovenuet til H med frigørende virkning for banken.
Da parret blev skilt ved bevilling af 12. december 2013 var betingelsen for H’s overtagelse af ejendom B opfyldt, og H var berettiget til at modtage nettoprovenuet for salget som sket.
Banken var ikke bekendt med bodelingsaftalen, før H’s advokat ved e-mail af 27. februar 2015 på grundlag af aftalen anmodede om udbetaling til H.
Afregning kunne ikke ske til budgetkonto -767, idet H i januar 2015 blev slettet som medkontohaver på denne konto.
Bodelingsaftalen var utvetydig og gyldig. Banken havde ikke anledning til at tro, at der skulle forholdes anderledes end anført i aftalen.
Klageren har ikke lidt noget tab, idet han ikke har været berettiget til noget provenu i anledning af salget af ejendom B.
At klageren var medunderskriver på indfrielsesaftalen medførte ikke i sig selv, at han var berettiget til salgsprovenuet. Klageren var meddebitor på det lån, der skulle indfries.
Klagerens ønske om at modtage provenu fra salget af ejendom B er uoverensstemmende med hans samtidige ønske om at overtage ejendom A og gælden heri.
Klageren har endnu ikke fået gældovertagelse og fuld adkomst til ejendom A. Et endeligt tilsagn om gældsovertagelse forudsætter, at klagesagen er afsluttet, og at klageren kan kreditgodkendes på ny.
Til støtte for afvisningspåstanden har Nykredit Bank anført, at afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke vil kunne ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hans tidligere ægtefælle, H, havde to fælles faste ejendomme. I forbindelse med parrets skilsmisse blev den ene ejendom solgt til en tredjemand med overtagelse den 15. oktober 2014. Salgsprovenuet, der udgjorde 225.623,38 kr., stod på en deponeringskonto i Nykredit Bank med både klageren og H som kontohavere.
Ankenævnet finder ikke, at salgsprovenuet kunne afregnes til budgetkonto -767, som anført i indfrielsesaftalen af 7. oktober 2014, da H i mellemtiden var blevet slettet som medkontohaver på denne konto.
Den 6. marts 2015 udbetalte banken salgsprovenuet til H i henhold til en anmodning fra H’s advokat, der henviste til den håndskrevne bodelingsaftale, som klageren og H havde indgået i oktober 2013, og som ifølge sin ordlyd alene var betinget af parrets skilsmisse, der var indtruffet to måneder senere.
Ankenævnet finder, at banken burde have indhentet klagerens samtykke til at udbetale salgsprovenuet til H. Ankenævnet har herved lagt vægt på, atbodelingsaftalen, som H’s advokat henviste til, var indgået ca. 1½ år tidligere, at klageren efterfølgende flere gange havde meddelt banken, at der ikke var indgået endelig bodelingsaftale, og at banken uden forbehold havde accepteret klagerens betingelse i indfrielsesaftalen af 7. oktober 2014 om, at salgsprovenuet ikke kunne udbetales uden samtykke fra både klageren og H eller deres advokater.
Ankenævnet finder herefter, at udbetalingen af salgsprovenuet til H ikke skete med frigørende virkning for banken. Ankenævnet giver derfor klageren medhold i klagen således, at banken skal genetablere klagerens og H’s deponeringskonto med et indestående på 225.623,38 kr. pr. den 6. marts 2015 og spærre indeståendet indtil det ved aftale eller retsafgørelse er afklaret, hvorledes udbetaling skal ske.
Ankenævnets afgørelse
Nykredit Bank skal inden 30 dage genetablere klagerens og H’s deponeringskonto med et indestående på 225.623,38 kr. pr. den 6. marts 2015 og spærre indeståendet indtil det ved aftale eller retsafgørelse er afklaret, hvorledes udbetaling skal ske.
Klageren får klagegebyret tilbage.