Afgørelse

Spørgsmål om erstatningskrav som følge af manglende kurssikring.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i anledning af, at klageren led tab som følge af manglende kurssikring af et realkreditlån.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle, der er kunder i Frørup Andelskasse, rettede i marts måned 2008 henvendelse til andelskassen om parrets køb af en bestemt fast ejendom.

Købet af ejendommen blev drøftet på møder i andelskassen den 26. og 28. marts 2008. På møderne blev parrets budget efter et køb drøftet, herunder hjemtagelse af kreditforeningslån.

Af en "Vejledende beregning af finansiering ved køb" udarbejdet af andelskassen den 27. marts 2008 fremgår, at ejendommen blev foreslået finansieret ved bl.a. et 6 % realkreditlån med afdragsfrihed på 1.107.000 kr. Af en samtidig udarbejdet vejledende budgetberegning fremgår, at ejendommen var forudsat finansieret ved et obligationslån med afdragsfrihed.

Klageren og dennes ægtefælle underskrev den 28. marts 2008 købsaftale vedrørende køb af ejendommen. Overtagelse var aftalt til den 15. juli 2008.

Klageren har anført, at han i starten af april måned 2008 kontaktede andelskassens medarbejder A, som da frarådede en kurssikring af realkreditlånet, fordi der var næsten fire måneder til ejendommens overtagelse, og da kurssikring ville koste ca. 10.000 kr. Han var usikker på, om realkreditlånet burde kurssikres, men A oplyste, at hvis der skulle vise sig tegn på udsving i obligationskurserne, ville A personligt jagte ham, til han fandt ham, således at spørgsmålet ville kunne blive afklaret, uden at klageren kom til at løbe nogen risiko. Andelskassen har anført, at da der ikke var taget beslutning om, hvilken type realkreditlån der skulle hjemtages, kunne der ikke kurssikres. Prisen for kurssikring blev omtalt.

Den 13. juni 2008 fremsendte andelskassen tre vejledende budgetberegninger med alternative forslag til realkreditbelåning til klageren.

Den 28. juni 2008 blev det på et møde i andelskassen, hvor klageren og ægtefællen deltog, aftalt at hjemtage et realkreditlån med en hovedstol på 1.178.600 kr. Lånet havde renteloft i 10 år.

Klageren rettede primo juli måned henvendelse til andelskassen og gjorde gældende, at med­arbejderen A ikke som lovet havde kontaktet dem, så snart der var tegn på udsving i obligationskurserne.

På baggrund af klagerens henvendelse tilbød andelskassen, at klageren ikke skulle betale vederlag for hjemtagelse af realkreditlånet. Med hensyn til et boliglån på 293.000 kr., som skulle ydes i forbindelse med ejendomskøbet, gav andelskassen afkald på etableringsudgifter. Lånets rente skulle være 5,85 % p.a. i stedet for 8 %. Endvidere stillede andelskassen gratis garanti vedrørende restkøbesummens betaling over for sælger. Andelskassen har anført, at man herved samlet har reduceret omkostningerne med 4.500 kr. samt indrømmet en samlet rentebesparelse i lånets løbetid på 25.200 kr.

Den 2. juli 2008 underskrev klageren og dennes ægtefælle boliglånet på 293.000 kr. Lånets rente var for tiden 5,85 % p.a.

På et møde den 31. juli 2008 i andelskassen med klagerens deltagelse blev andelskassens ekspedition af ejendomshandlen drøftet. Af et af andelskassen udfærdiget referat fremgår, at det etablerede realkreditlån var blevet nominelt 45.200 kr. større end oprindeligt beregnet. Den månedlige merudgift herved var 207 kr. eller netto 135 kr. Klagerens besparelse på boliglånet var beregnet til brutto 464 kr. og netto 301 kr. månedligt. Klagerens krav var, at andelskassen nedbragte realkreditlånet med nominelt 55.000 kr.

Forskellen på 45.200 kr. i obligationslånets hovedstol har andelskassen beregnet således:

Parternes påstande.

Klageren har den 3. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atFrørup Andelskasse skal betale "fuld erstatning for det lidte tab".

Frørup Andelskasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at andelskassen har erkendt at have begået fejl vedrørende hjemtagelsen af realkreditlånet, men har ikke villet betale fuld erstatning.

Der var ikke tvivl om, hvilken lånetype der skulle vælges. Andelskassen havde opstillet et låneforslag, som han havde givet grønt lys for.

Andelskassen havde ikke bragt spørgsmålet om kurssikring på bane. Han ringede i starten af april måned 2008 til A for at høre til kurssikring og blev anbefalet ikke at kurssikre under hensyn til omkostningerne herved. A oplyste, at der ikke var særlige tegn på voldsomme kursudsving, og A ville personligt jagte ham med henblik på at få etableret en kurssikring, hvis der skulle ske drastiske ændringer i markedet.

Ved telefonsamtale medio juni måned 2008 spurgte han til, hvornår der skulle underskrives lånedokumenter, hvilket bestyrker, at der allerede var valgt lånetype.

Baggrunden for, at underskrift af realkreditlånet først skete på mødet den 28. juni 2008, var andelskassens egne forhold, idet A skulle på tre ugers ferie, da han kontaktede A. A’s afløser havde ikke mulighed for at indplacere et møde tidligere.

Det afvises, at han har udvist egen skyld.

Frørup Andelskasse har anført, at finansieringen af ejendomskøbet blev drøftet på mødet den 28. marts 2008. Da klageren og dennes ægtefælle ikke var sikre på, hvilken lånetype de ønskede, blev der ikke indgået kurssikringsaftale. Prisen for kurssikring blev drøftet på dette tidspunkt.

Klageren var i foråret 2008 tæt på at være færdig som cand.merc.jur., hans stedfar er leder af et pengeinstitut i lokalområdet, ligesom hans mor er ansat i et pengeinstitut. Det var andelskassen opfattelse, at klagerens køb og finansieringen blev drøftet med klagerens familie. Det var derfor ikke andelskassens ansvar alene, hvorvidt der skulle indgås en fastkursaftale.

Ved klagerens henvendelse den 13. juni 2008 forsøgte A at få aftalt et møde hurtigst muligt, men klageren og dennes ægtefælle havde først tid den 28. s.m.

Det realkreditlån, som blev hjemtaget, havde renteloft i 10 år. Denne låntype havde ikke tidligere været drøftet.

På baggrund af, at andelskassen erkender at have et medansvar for den opståede situation, tilbød man i starten af juli måned 2008 at kompensere klageren.

På mødet den 31. juli 2008 oplyste A, at han ikke længere ordret kunne huske, hvad der var blevet sagt fire måneder tidligere, men at A i forbindelse med optagelse af lån plejede at sige, at man skulle hjælpe hinanden.

Ved den tilbudte kompensation har klageren fået en mindre boligudgift end forudsat fra starten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I overensstemmelse med klagerens forklaring lægger Ankenævnet til grund, at Frørup Andelskasses medarbejder i slutningen af marts eller begyndelsen af april 2008 frarådede klageren at foretage kurssikring af det realkreditlån, som klageren og dennes ægtefælle skulle optage i forbindelse med købet af ejendommen, og at medarbejderen i forbindelse hermed lovede at kontakte klageren, hvis kurserne mod forventning skulle udvikle sig således, at det alligevel var tilrådeligt at kurssikre. Medarbejderen kontaktede imidlertid ikke klageren, selv om obligationskurserne faldt i ikke uvæsentligt omfang i perioden frem til midten af juni 2008, hvor låneoptagelsen igen blev drøftet, og Ankenævnet finder, at medarbejderen herved begik en ansvarspådragende fejl. Det forhold, at der ikke i marts-april var taget endelig stilling til lånetype, kan ikke føre til en anden vurdering og kan ikke betragtes som egen skyld fra klagerens side, idet beslutning om valg af låntype kunne være truffet, hvis andelskassens medarbejder havde rettet henvendelse til klageren i anledning af den negative kursudvikling.

Andelskassen har ydet klageren og dennes ægtefælle kompensation ved nedsættelse af omkostninger og ved nedsættelse af rente på deres boliglån. Efter de foreliggende oplysninger om den forøgelse af realkreditlånets hovedstol, som den manglende kurssikring medførte, kan andelskassen imidlertid ikke anses herved at have ydet fuld erstatning. Ankenævnet finder derfor, at andelskassen skal betale en yderligere erstatning, som skønsmæssigt fastsættes til 15.000 kr.

Som følge heraf