Rådgivning. Inkasso. Gebyr.
| Sagsnummer: | 70 /1989 |
| Dato: | 25-04-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - udskrift
|
| Ledetekst: | Rådgivning. Inkasso. Gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1979 solgte klageren sin landbrugsejendom og købte en villa. Terminsydelserne på villaen skulle betales bl.a. ved hjælp af de påregnede terminsydelser fra 8 sælgerpantebreve, som blev udstedt af køberen af landbrugsejendommen.
I begyndelsen af 1982 blev landbrugsejendommen solgt på tvangsauktion, uden at der fremkom dækning til nogen del af sælgerpantebrevene. Klageren havde forinden tvangsauktionen til en liebhaver solgt sælgerpantebrevene for et beløb på 20.000 kr.
Efter forhandlinger med klageren, der på grund af tabet af terminsydelserne fra landbrugsejendommen nu var ude af stand til at betale terminsydelser på villaen, indgik indklagede den 1. februar 1982 på at forhøje klagerens kassekredit, således at provenuet af forhøjelsen blev anvendt til at indfri nogle pantebreve i villaen. Det var et led i aftalen, at det underskud, som fremkom i klagerens budget, og som var på ca. 12.000 kr. om året, skulle akkumuleres i en periode på indtil 5 år.
Da sagen skulle drøftes i begyndelsen af 1983, kunne der ikke opnås enighed om en forlængelse af engagementet, hvorefter indklagede opsagde dette og sendte sagen til inkasso. Som et led i inkassationen blev klagerens villa solgt på tvangsauktion.
Ved skrivelse af 29. august 1985 udtalte Tilsynet med Banker og Sparekasser (nu Finanstilsynet), for hvem klageren havde indbragt sagen, at man, da opsigelsen af engagementet efter det oplyste skyldtes klagerens modvilje mod at medvirke til nye forhandlinger og hendes nægtelse af at underskrive et nyt lånedokument, ikke fandt grundlag for at kritisere indklagede for at have opsagt kassekreditten i overensstemmelse med vilkårene i kontrakten.
Ved skrivelser af 21. oktober 1987 og 8. september 1988 indbragte klageren herefter for Finanstilsynet spørgsmålet om, at indklagede havde krævet gebyr for at tilsende hende kontoudskrifter for kontoen for perioden fra november 1978 til udgangen af 1981. Klageren anførte i denne forbindelse, at kontoen var oprettet allerede den 27. juli 1978.
Ved skrivelse af 16. september 1988 til Finanstilsynet oplyste indklagede, at man havde fremsendt kopi af kontoudtogene for perioden fra kontoens oprettelse den 27. november 1978 til den 31. december 1981.
Samme dag betalte klageren et gebyr på 750 kr. for indklagedes fremfinding af de til klageren fremsendte kontoudtog.
Ved skrivelse af 5. oktober 1988 meddelte Finanstilsynet herefter, at man kunne henvise til indklagedes redegørelse.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hende det tab, hun har lidt ved afhændelsen af de til hende i landbrugsejendommen udstedte sælgerpantebreve og om, at indklagede tilpligtes at retablere hendes obligationsbeholdning, som havde ligget i depot hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for de nedlagte påstande henvist til det tidligere overfor Tilsynet med Banker og Sparekasser/Finanstilsynet anførte.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand henvist til sine overfor Finanstilsynet afgivne redegørelser og har yderligere oplyst, at klagerens obligationsbeholdning blev solgt i 1985 i forbindelse med inkassationen af engagementet, og provenuet indsat på klagerens kassekredit.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke at kunne kritisere, at indklagede som sket har betinget sig et efter forholdene rimeligt gebyr for fremfinding af til klageren tidligere fremsendte kontoudtog vedrørende perioden fra kontoens oprettelse, som efter det af indklagede oplyste antages at være den 27. november 1978. Det af klageren anførte vedrørende hendes afhændelse af sælgerpantebrevene og indklagedes opsigelse af engagementet og afhændelsen af hendes obligationsbeholdning giver ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i disse forbindelser har optrådt ansvarspådragende.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.