Afgørelse

Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling af selvrisiko i forbindelse med skade på lejet bil.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod en betaling på 5.100 ZAR (rand) svarende til 6.020,27 DKK, som blev gennemført på grundlag af betalingsmodtagers oplysning om kortnummeret på klagerens Visa/dankort (fjernsalgstransaktion).

Sagens omstændigheder.

Under et ferieophold i Sydafrika i perioden 25. juni - 11. juli 2000 lejede klageren en bil hos et biludlejningsselskab, S.

Ved afhentningen af bilen den 25. juni 2000 underskrev klageren en lejeaftale med S. I aftalen er et aftryk af kortnummeret på klagerens Visa/dankort, som er tilknyttet klagerens konto hos indklagede. I en særskilt rubrik i aftalen er der anført:

*"SPECIAL REQUESTS **

200.00 FUEL DEPOSIT REQUIRED

5.100.00 INS EXCESS DEPOSIT RE."

I rubrikken med klagerens underskrift er anført:

"I have read and understood and accept the terms and conditions on both sides of this rental agreement and particularly acknowledge that I am personally liable as renter under this agreement. I confirm that if payment is to be made by credit or charge card my signature below shall constitute authority to debit my nominated credit or charge card with the total amount due.

I acknowledge acquaintance with excess."

Den 26. juni 2000 blev klageren involveret i et trafikuheld, der medførte en skade på bilen. Klageren udfyldte og underskrev samme dag en blanket til S med en beskrivelse af uheldet (rapport) og fik udleveret en anden bil af S. Ved klagerens underskrift på blanketten er der anført:

Nederst på blanketten fremgår bl.a. følgende notater foretaget af S:

"Applicable Excess: R5100,00

.........

Repairer: Imperial P/shop

.........

Quoted Amount: R 5451,40."

Den 29. juni 2000 udstedte S til klageren en faktura på 5.100 rand til dækning af "indemnity excess charge for [ klageren] ".

Den 6. juli 2000 blev der på klagerens konto hævet en betaling til S på 5.100 rand, svarende til 6.020,27 kr.

Da klageren den 11. juli 2000 kom hjem fra ferie, gjorde han indsigelse mod hævningen.

Fra PBS, som på vegne samtlige pengeinstitutter varetager indsigelsesfunktioner med hensyn til anvendelse af kort i udlandet, modtog indklagede den 11. september 2000 meddelelse om, at man ikke havde modtaget en nota fra S vedrørende betalingen, hvorfor denne var blevet tilbageført. Af skrivelsen fremgår i øvrigt:

"Såfremt De ikke hører fra os inden 3 måneder, kan de betragte sagen som afsluttet."

Den 12. september 2000 indsatte indklagede 6.020,27 kr. på klagerens konto.

Klageren har anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede i forbindelse med indsættelsen af beløbet forsikrede ham om, at sagen nu var definitivt afsluttet, og at "hvis beløbet igen hæves, er det ulovligt". Indklagede har bestridt dette og har anført, at klageren fik en orientering om sagens stade med udgangspunkt i skrivelsen fra PBS.

Efterfølgende modtog PBS en kopi af lejekontrakten, rapporten og fakturaen fra S, og på grundlag heraf blev betalingen gennemført den 6. februar 2001, hvor indklagede hævede beløbet på klagerens konto. Klageren protesterede over hævningen.

Parternes påstande.

Den 3. april 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.020,27 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bilen blev lejet via FDM i Danmark. På grund af en fejl måtte han acceptere en selvrisiko på 5.100 rand.

Dagen efter ankomsten blev han involveret i et trafikuheld, idet den lejede bil blev ramt bagfra af en anden bilist. Bilisten erkendte straks skylden og oplyste sine data. Han kontaktede S, hvor han fik en anden bil samt lovning på, at det ikke ville koste ham noget. Han gjorde derfor straks indsigelse, da han ved hjemkomsten konstaterede, at selvrisikoen var trukket på hans konto.

S fremsendte ikke dokumentation for sit krav, og i september 2000, hvor indklagede tilbageførte beløbet til kontoen, blev han forsikret om, at sagen definitivt var afsluttet. På den baggrund stoppede han en undersøgelse, som han havde iværksat via FDM.

Den nu fremlagte dokumentation for S' krav er utilstrækkelig. S har tilføjet oplysninger på dokumenterne, og det er ikke dokumenteret, at bilen var skadet for 5.100 rand. Der var tale om en mindre skade på bageste kofanger, og da reparationer er billigere i Sydafrika end i Danmark, mener han ikke, at udbedringen af skaden har kostet 5.100 rand. Omkostningerne ved reparationen må i øvrigt påhvile bilisten, som var ansvarlig for uheldet.

Fakturaen af 29. juni 2000 er et foreløbigt dokument, idet bilen på daværende tidspunkt ikke var blevet repareret, ligesom forsikringssagen ikke var afsluttet.

Indklagede rettede ikke henvendelse til ham om kravet i perioden 12. september 2000 - 6. februar 2001 og har herved udvist passivitet.

Indklagede har anført, at man i januar 2001 via PBS modtog dokumentation fra S i form af kopier af lejekontrakt, ulykkesrapport og faktura. På baggrund af denne dokumentation meddelte PBS, at transaktionen på 5.100 rand ville blive gennemført, hvilket skete den 6. februar 2001.

Klageren havde ikke tidligere oplyst, at han den 26. juni 2000 havde underskrevet en rapport om skaden med en erklæring til S om, at han anerkendte det fulde erstatningsansvar og samtidig gav S fuldmagt til at hæve selvrisikoen på Visa/dankortet.

Det fremgår af lejekontrakten, at Visa/dankortet blev anvendt som betalingsmiddel i forbindelse med lejeaftalen, og af fakturaen fremgår, at det skyldige beløb var en skadeserstatning på 5.100 rand. Det fremgår ikke af fakturaen, at den skulle være foreløbig.

Nederst på rapporten har S anført sin afregning i forbindelse med skaden. Denne afregning kunne ikke foretages, da klageren indleverede rapporten, men måtte nødvendigvis finde sted på et senere tidspunkt. De senere tilføjede beløb på lejekontrakten er S' senere afregning af forsikringspræmie i relation til selve billejen.

På baggrund af skrivelsen af 11. september 2000 fra PBS forekommer det usandsynligt, at indklagedes medarbejder i september 2000 skulle have meddelt klageren, at sagen var afsluttet. Skrivelsen støtter medarbejderens forklaring om, at han tværtimod gav klageren en orientering om sagens stade.

Betalingen er en udgift, der udspringer direkte af lejeaftalen, idet klageren havde accepteret en selvrisiko på 5.100 rand. Derfor var det påregneligt for klageren, at skaden ville medføre, at selvrisikoen blev trukket på hans Visa/dankortkonto.

Det er ikke dokumenteret, at S lovede klageren, at skaden ikke ville koste ham noget. Det sker ofte, at de implicerede parter i et trafikuheld bliver enige om, hvem den skyldige part er. Dette binder imidlertid ikke de respektive parters forsikringsselskaber under den senere forsikringssag, og derfor kan den endelige placering af det erstatningsretlige ansvar falde anderledes ud. PBS har oplyst, at der ifølge S er mulighed for at få refunderet selvrisikoen, såfremt forsikringsspørgsmålet falder ud til klagerens fordel. I givet fald sender S en check direkte til klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med indgåelsen af lejeaftalen med S accepterede klageren en selvrisiko på 5.100 rand, og S var, i det omfang den fulde selvrisiko kunne gøres gældende, berettiget til at søge betalingen gennemført via klagerens Visa/dankort. Klagerens pligt til betaling af selvrisikoen må imidlertid forudsætte, at den lejede bil ved uheldet den 26. juni 2000 rent faktisk blev beskadiget i et sådant omfang, at reparationen af skaden oversteg de 5.100 rand.

Ankenævnet finder derfor, at klageren som grundlag for gennemførelse af betalingen kan forlange, at S fremlægger dokumentation for udgiften til reparation af skaden. Det bemærkes herved, at S' anførelse af reparationsudgiften til 5.451,40 rand i rapporten af 26. juni 2000 alene kan anses for et overslag og ikke en dokumentation for den faktiske udgift.

Som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at indklagede havde det fornødne grundlag for på ny at gennemføre betalingen til S den 6. februar 2001. Indklagede bør derfor tilbageføre denne.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger indsætte 6.020,27 kr. på klagerens konto med valør den 6. februar 2001.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.