Indlånskonto, tilbagekaldelse af fuldmagt. Modregning.
| Sagsnummer: | 455/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Indlånskonto, tilbagekaldelse af fuldmagt. Modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ifølge underskriftsblad af 13. august 1990 bemyndigede kontohaveren til en girokonto hos indklagede klageren samt en tredjemand, sammen med hvem kontohaveren drev et firma i interessentskabsform, til at disponere over indeståendet på kontoen. Indklagede havde i efteråret 1990 fremsendt gireringskort til kontohaveren, hvoraf tre af kontohaveren var overgivet klageren til dennes benyttelse.
I indklagedes betingelser for PrivatGiro vedrørende gireringskort er anført:
"Kontohaveren skal opbevare blanketterne forsvarligt og skal med jævne mellemrum kontrollere, at blanketterne ikke er mistet. Kontohaveren skal straks underrette [indklagede] om misbrug eller bortkomst af blanketter.
Kontohaveren bærer selv ansvaret for de tab, der opstår som følge af, at disse bestemmelser ikke overholdes."
Ved underskriftsblad af 15. august 1991 ændrede kontohaveren dispositionsretten over kontoen til alene at omfatte ham selv. Efter denne ændring benyttede klageren tre gireringskort til overførsel af henholdsvis 23.988,25 kr., 9.253,70 kr. og 16.000 kr. fra kontoen til andre girokonti.
Den 24. januar 1992 overførte klageren ved et giroindbetalingskort 8.748,75 kr. til et datafirma vedrørende en laserprinter købt af kontohavers interessentskab. Ved skrivelse af 30. marts 1992 anmodede kontohavers advokat indklagede om at refundere kontohaveren de af klageren overførte beløb under henvisning til, at indklagede efter ændring af underskriftbladet den 15. august 1991 havde været uberettiget til at effektuere overførslerne, da disse kun var undertegnet af klageren. Indklagede afviste at refundere kontohaveren beløbene overført via gireringskort under henvisning til, at en kontohaver ifølge betingelser for privatgiro selv måtte bære ansvaret for sådanne tab. For så vidt angik overførslen på 8.748,75 kr. foretaget ved hjælp af et almindeligt giroindbetalingskort refunderede indklagede kontohaveren beløbet. Ved skrivelse af 27. juli 1992 til klageren meddelte indklagede, at man som følge af, at man havde godtgjort kontohaveren beløbet på 8.748,75 kr., den 28. juli 1992 ville modregne beløbet i indeståendet på klagerens konto hos indklagede.
Ved stævning af 17. september 1992 har kontohaveren indstævnet indklagede til betaling af 49.241,95 kr. med tillæg af rente vedrørende de tre overførsler foretaget ved gireringskort af klageren fra kontohaverens konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det modregnede beløb på 8.748,75 kr., samt give ham aktindsigt i sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om, at sagen afvises.
Klageren har anført, at den omhandlede betaling på 8.748,75 kr. er foretaget for kontohaverens interessentskab, som klageren tillige ejede 50% af. Kontohaveren har uberettiget slettet klageren som dispositionsberettiget på girokontoen, og klageren er i god tro fortsat med at betale regninger vedrørende firmaets drift. Klageren finder derfor, at indklagede er uberettiget til at modregne det omhandlede beløb i klagerens privatkonto, når henses til, at beløbet er betalt på vegne af firmaet.
Indklagede har anført, at man med hensyn til klagerens adgang til sagens akter har delagtiggjort klageren i oplysninger, som er fremkommet fra kontohaverens advokat, i det omfang det er fundet nødvendigt for sagens oplysning. Indklagede har ikke nogen kontraktsmæssig forpligtelse til at afgive meddelelser til den dispositionsberettigede til indeståendet på girokontoen, men alene til kontohaveren. Klagerens hovedindsigelse vedrører hans berettigelse af at disponere over kontohaverens girokonto. Da der verserer en retssag om dette spørgsmål, hvor der finder en bevisvurdering sted, finder indklagede, at sagen bør afvises i medfør af vedtægternes § 7. Da klagen endvidere vedrører et erhvervsspørgsmål, idet klageren har anført, at han ejer 50% af det i sagen omhandlede interessentskab, finder indklagede, at sagen i øvrigt bør afvises i medfør af vedtægternes § 2, stk. 3.
Ankenævnets bemærkninger:
Det krav, for hvilket indklagede foretog modregning i indeståendet på klagerens konto, vedrører et regreskrav mod klageren opstået som følge af indklagedes tilbageførsel af en betaling foretaget af klageren fra et interessentskabs konto hos indklagede. Det fremgår af sagen, at klageren har været deltager i nævnte interessentskab. Som følge heraf finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold. Da Ankenævnet efter sine vedtægters § 2, stk. 2, jf. stk. 3, alene behandler klager vedrørende private kundeforhold, og da sagen adskiller sig væsentligt fra private kundeforhold, har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.