Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21101014
Bidragsforhøjelse.
Klagerne, som er en andelsboligforening, var i sommeren 2007 i overvejelser med hensyn til omlægning af finansieringen af foreningens ejendom. På et møde mellem bestyrelsen og det med realkreditinstituttet koncernforbundne pengeinstitut blev forskellige finansieringsforslag præsenteret. Der blev efterfølgende afholdt generalforsamling, hvorpå der blev præsenteret finansieringsløsninger med et CIBOR6 lån med henholdsvis en 10-årig og en 20-årig renteaftale. Generalforsamlingen besluttede at indgå en aftale om en renteswap med en 10-årig rentetrappe. Instituttet fremsendte den 3. juli 2007 et lånetilbud til andelsboligforeningens administrator vedrørende et 30-årigt CIBOR6 lån på 22.214.000 kr. Af lånetilbuddet og de tilhørende bilag fremgik det, at bidraget var 0,38 pct. om året, og at bidragets størrelse og beregningsmetoden kunne ændre sig i lånets løbetid. Samme ordlyd fremgik af det vedlagte pantebrev. Det tilbudte CIBOR6 lån blev udbetalt den 12. september 2007. I marts 2009 varslede instituttet en bidragsforhøjelse pr. 1. juli 2009, som indebar, at bidraget på andelsboligforeningens lån årligt steg med 60.000 kr. Der blev afholdt møde mellem parterne den 27. august 2009. På mødet erklærede andelsboligforeningens bestyrelse sig for utilfredse med bidragsstigningen, idet bestyrelsen angiveligt havde anset ydelsen på finansieringen for fast i den 10-årige periode på renteswappen. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne. Klageren indbragte sagen for Pengeinstitutankenævnet, som ved kendelse af den 13. december 2010 afviste at tage klagen til følge. Pengeinstitutankenævnet tog dog ikke stilling til, hvorvidt realkreditinstituttet havde været berettiget til at foretage bidragsforhøjelsen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde været uberettiget til forhøje bidragssatsen i den 10-årige periode, som renteswappen løb. Instituttet påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Der var i Nævnet enighed om, at sagen kunne realitetsbehandles i Realkreditankenævnet. Mindretallet ønskede imidlertid at tilføje, at det forhold, at klagen konkret blev behandlet efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, i vedtægterne for Realkreditankenævnet, efter deres opfattelse ikke var udtryk for, at en andelsboligforening som klageren generelt kan anses for privatkunde eller forbruger. Nævnet fandt, at der i det fremlagte aftalegrundlag var den fornødne hjemmel til, at instituttet kunne forhøje bidraget med det skete varsel. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelen som urimelig. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.


K E N D E L S E
afsagt den 26. maj 2011



JOURNAL NR.: 2011-01-01-014-D


INSTITUT: Realkredit Danmark A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 17. maj 2010


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Carsten Holdum
Per Frydenreim Møller
Per Englyst
Lars K. Madsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren, som er en andelsboligforening, var efter det oplyste i sommeren 2007 i overvejelser med hensyn til finansiering af foreningens ejendom, herunder ved optagelse af lån hos det indklagede realkreditinstitut samt eventuel tilknytning af en renteswap-aftale med det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut.

Ligeledes efter det oplyste blev der den 19. juni 2007 afholdt møde mellem andelsboligforeningens bestyrelse og det koncernforbundne pengeinstitut med henblik på drøftelse af de forskellige finansieringsmuligheder. Til brug for mødet havde pengeinstituttet udarbejdet et præsentationsmateriale, hvori forskellige finansieringsmodeller blev gennemgået. Materialet indeholdt blandt andet følgende planche:


Det koncernforbundne pengeinstitut fremsendte den 22. juni 2007 revideret præsentationsmateriale til andelsboligforeningens administrator. I materialet var der fokuseret på finansiering med en 10-årig rentetrappe.

Andelsboligforeningen afholdt den 2. juli 2007 ekstraordinær generalforsamling med henblik på at tage stilling til finansieringen af ejendommen. Det koncernforbundne pengeinstitut udarbejdede til brug for generalforsamlingen et præsentationsmateriale vedrørende finansiering og rentesikring. Materialet indeholdt gennemgang af to forskellige forslag, henholdsvis et Cibor6 med en 20-årig renteaftale og en Cibor6 med en 10-årig renteaftale. Materialet indeholdt endvidere et overslag fra ejendommens administrator over boligafgifterne ud fra de forskellige finansieringsforslag. Af oversigterne over boligafgifterne fremgik det, at de var ”indikative/estimerede”.

Efter det oplyste besluttede generalforsamlingen at optage et Cibor6 lån hos indklagede og at indgå en aftale med det koncernforbundne pengeinstitut om en renteswap med en 10-årig rentetrappe.

Indklagede fremsendte den 3. juli 2007 et lånetilbud til andelsboligforeningens administrator vedrørende et 30-årigt Cibor6 lån på 22.214.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”…Nybyggeri – Lejlighed i tæt, lav bebyggelse, lån i DKK
1.års ydelse Obligations-
Nr. Lånetype Hovedstol Løbetid før skat 1) Afdragsfrom2) renteprocent 1)
___ ____________ ________________ ___________ ____________ ___________ _______________
1 … Cibor6® 22.214.000 30 år 748.702 Annuitet/ 2,99
Afdragsfri
4 terminer
____________________________________________________________________________________________________

…

Noter til denne side
____________________________________________________________________________________________________
1) …(Indklagede)… Cibor6® er et inkonverterbart obligationslån med rentefastsættelse hvert halve år. 1 års ydelse og obligationsrenteprocenten er således anslåede. Se afsnittet ”Oplysninger om lånet/lånene”.
2) Ned denne lånetype har De mulighed for afdragsfrihed.
3) Oplysninger, vi mener, er særlig vigtige for Dem
4) Oplysninger, som kan være vigtige for Dem

Forudsætning for udbetaling af lånet

Før udbetaling skal følgende betingelser være opfyldt, og vi skal godkende de nævnte dokumenters indhold…

Dokumentation for, at andelsboligforeningen har vedtaget et budget, der kan dække ejendommens driftsudgifter, herunder terminsydelser.

Dokumentation for, at alle boliger er solgt til egentlige andelshavere, og at indskuddet er indbetalt kontant eller garanteret af et pengeinstitut…

Vigtigt at vide

…Bidraget beregnes af restgælden hvert kvartal. Bidraget er 0,3800% om året, dog mindst 1.00 DKK…”

Lånetilbuddet var vedlagt Standardiseret Europæisk Informationsblad, som indeholder følgende tekst om bidrag:

”…Bidrag beregnes af obligationsrestgælden hvert kvartal. Bidraget er 0,3800% om året, dog mindst 1.000 DKK. Bidragets størrelse og beregningsmetoden kan ændre sig i lånets løbetid…”

Lånetilbuddet var endvidere vedlagt et pantebrev, som i de særlige bestemmelser indeholder blandt andet følgende punkter:

”1. Udlånsbetingelser.

Debitor er underkastet kreditors til enhver tid gældende vedtægter, samt bestemmelserne i ”Låntyper og forretningsbetingelser”, der udleveres ved henvendelse til kreditor…

2. Lånets afvikling.

…I overensstemmelse førnævnte ”Låntyper og forretningsbetingelser” kan kreditor på ethvert tidspunkt i lånets løbetid ændre størrelsen og/eller beregningsmåden for bidraget for grupper af lån, herunder også for allerede udbetalte lån, og kan endvidere i konkrete tilfælde fastsætte særlige individuelle bidrag for lån, hvor betalingsforpligtelsen overfor kreditor har været misligholdt.

Størrelsen af ydelserne og af bidraget på tidspunktet for lånets udbetaling vil fremgå af låneoplysningsbrevet. Ændringer i bidraget træder i kraft med 3 måneders varsel fra afgivelse af ændringsmeddelelsen…”

Endelig var indklagedes ”Låntyper og forretningsbetingelser – Erhverv” vedlagt lånetilbuddet. Disse indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”22. Priser

…(Indklagede)… kan opkræve bidrag, renter, gebyrer eller andet vederlag, som er beskrevet i de prisblade, der gælder. Bidragets størrelse fastsættes individuelt, når lånet udbetales, og det kan genforhandles efter nærmere aftale.

Vi kan til enhver tid foretage prisændringer for såvel grupper af lån som for individuelle lån. Det kan fx være ændringer af størrelsen af og/eller beregningsmetoden for morarenter og bidrag, ændringer af eksisterende og/eller indførelse af nye gebyrer samt indførelse af kurtage og/eller kursskæring ved rentetilpasning af FlexLån®.

22.1 Hvis vi ændrer vores priser

Ændrer vi priserne for individuelle lån eller indfører kurtage og/eller kursskæring ved rentetilpasning af FlexLån®, får du besked pr. brev.

Du kan se de senest fastsatte priser på www…dk. Du kan også få et prisblad på vores Erhvervscentre eller i en af …(det koncernforbundne pengeinstituts)… afdelinger…”

Det tilbudte Cibor6 lån blev udbetalt den 12. september 2007, og der blev den 11. juli 2007 indgået en renteswapaftale mellem andelsboligforeningen og det koncernforbundne pengeinstitut. Renteswapaftalen havde en fast rente på 4 pct. pr. 28. februar 2007 stigende til 5,5 pct. pr. 30. marts 2012 og indtil 31. december 2017.

I marts 2009 varslede indklagede en bidragsforhøjelse pr. 1. juli 2009, som indebar, at bidraget på andelsboligforeningens lån steg årligt med 60.000 kr.

Der blev efter det oplyste afholdt møde mellem parterne den 27. august 2009. På mødet erklærede andelsboligforeningens bestyrelse sig for utilfredse med bidragsstigningen idet bestyrelsen angiveligt havde anset ydelsen på finansieringen for fast i den 10-årige periode på renteswappen.

Der blev ikke opnået enighed mellem parterne. Klagerne indbragte efterfølgende en sag for Pengeinstitutankenævnet, som den 13. december 2010 afsagde kendelse. Af kendelsens bemærkninger og konklusion fremgår følgende:
”…Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På mødet den 19. juni 2007 drøftede …(det koncernforbundne pengeinstitut)… og andelsboligforeningens bestyrelse muligheden for at fastlåse rente på et variabelt forrentet realkreditlån, som andelsboligforeningen overvejede at optage. Dette skulle ske ved, at andelsboligforeningen indgik en renteswapaftale med banken, hvorefter andelsboligforeningen i en aftalt periode betalte en rente til banken, som gradvist steg til 5,5%.

Drøftelserne skete på baggrund af bankens informationsmateriale.

Det fremgår bl.a. heraf, at renteswappen er en selvstændig aftale uafhængig af realkreditlånet, og at …(det koncernforbundne pengeinstitut)… bl.a. tog forbehold for bidragenes størrelse.

I …(indklagedes)… lånetilbud til andelsboligforeningen er det bl.a. anført, at bidragets størrelse og beregningsmetode kan ændre sig i lånets løbetid. På denne baggrund finder ankenævnet, at andelsboligforeningen ikke havde grundlag for at antage, at en renteswapaftale ville fastlåse alle de udgiftsposter vedrørende finansieringen, der har betydning for huslejens størrelse i en andelsboligforening, herunder størrelsen af bidragssatsen på foreningens realkreditlån. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at …(det koncernforbundne pengeinstitut)… har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med indgåelse af renteswapaftalen.

Ankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om …(indklagede)… har været berettiget til at hæve bidragssatsen. Dette spørgsmål henhører under Realkreditankenævnet, …

Som følge heraf træffes følgende

Afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.”

Efterfølgende indbragte andelsboligforeningen endvidere en klage over bidragsforhøjelsen til Realkreditankenævnet.



PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at instituttet har været uberettiget til forhøje bidragssatsen i den 10-årige periode, som renteswappen løber.
Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at der den 22. juni 2007 blev indgået en låneaftale/rentetrappe/renteswap med indklagede og det koncernforbundne pengeinstitut.

Oplægget af den 2. juli 2007 blev forlagt ved andelsboligforeningens ekstraordinære generalforsamling hos indklagede, hvor en direktør og en erhvervsrådgiver fra indklagede samt en finansrådgiver fra pengeinstituttet deltog.

Finansrådgiveren fra pengeinstituttet solgte rentetrappen på mødet med andelshaverne den 22. juni 2007. Her blev der gentagende gange spurgt, om de nu kunne regne med, at deres husleje holdt til 2017, som fremgik af de i alt 16 siders materiale, som alle andelshaverne havde fået uddelt, og som blev grundigt gennemgået af finansrådgiveren. Klageren gentager, at der blev spurgt flere gange, om der kunne være noget med småt eller andet, for så måtte de vide det nu. Deltagere ved mødet den 22. juni 2007 var - foruden de før nævnte fra indklagede og pengeinstituttet - administrator og 14 af andelsboligforeningen medlemmer.

Der blev gjort opmærksom på, at alle dem, der sad der, IKKE kunne overskue det, og at de IKKE havde forstand nok på det forelagte materiale, samt at medarbejderen fra administrator heller ikke kunne overskue det og dermed som foreningens rådgiver måtte, som de andre, holde sig til forklaringen, som de fik af finansrådgiveren fra pengeinstituttet. Selvsamme person garanterede, at det fremlagte tilbud ville holde.

Det skal nævnes her, at direktøren fra indklagede VAR SÆRDELES TAVS, der kom ikke så meget som ET ENKELT ORD FRA HENDE.

Da indklagede hævede bidraget med 60.000 kr. fra 1. juli 2009 pr. år, var der altså tale om en forhøjelse på knap 75 pct., da bidraget forinden var på 84.375 kr. pr. år.

I den anledning bad foreningens bestyrelse om et møde med de ovennævnte personer fra indklagede og pengeinstituttet samt en erhvervsrådgiver fra indklagede, som havde været med til at sammensætte rentetrappen sammen med finansrådgiveren fra pengeinstituttet.

Fra andelsforeningen bestyrelse deltog formanden samt to medlemmer.

Mødet blev afholdt den 27. august 2009. På dette møde fremlagde de deres kritik af mangel på OPLYSNING om den mulighed, at indklagede uden videre kunne forhøje de i forvejen krævede 84.375 kr. med yderligere 60.000 kr. mere pr. år.

Finansrådgiveren fra pengeinstituttet prøvede at forklare dem, at rentetrappen jo ikke havde ændret sig og heller ikke ville. De forklarede finansrådgiveren fra pengeinstituttet, at det jo slet ikke var det, der var deres ærinde, men at de, til trods for, at de gentagende gange havde spurgt om ydelsen på lånet lå helt fast frem til 2017, ikke af finansrådgiveren på mødet den 22. juni 2007 på noget tidspunkt blev underrettet om, at bidraget kunne stige, og at der lå noget skjult. Derfor anker de over IKKE AT VÆRE UNDERRETTET OM DENNE MULIGHED, EJ HELLER FRA DIREKTØREN FRA INDKLAGEDE, SOM SAD OG VAR HELT TAVS VED SAMME LEJLIGHED.

Ved mødet den 27. august 2009, spurgte de indklagede, hvordan man var kommet frem til beløbet på de 60.000 kr. Det kunne man ikke få noget svar på, man gav nærmest udtryk for, at man ikke viste det.

De mener at denne mangel på så væsentlig en oplysning, må medføre, at foreningen får godtgjort det indbetalte, og at de 60.000 kr. bortfalder fremover.

Det blev en længere redegørelse, men de håber, Ankenævnet forstår foreningens forklaring.

De har medlemmer i deres forening, der har meget svært ved at klare en sådan forhøjelse, og som forsøger at sælge, hvad der ikke er de store muligheder for, da renteswappen/rentetrappen ødelægger lånemulighederne i bankerne, da man der fraråder folk at købe deres andelsboliger. Så andelshaverne er stavnsbundet her.

Til indklagedes påstand i sagen har andelsboligforeningen følgende bemærkninger:

Man må forbavses, og dog, for havde man ikke sendt denne form for PÅSTAND, havde man jo givet dem ret.

Men man omgår de faktiske forhold, nemlig at man ikke omtaler den totale tavshed fra direktøren fra indklagede under den omtalte generalformsamling, hvor beslutningen blev taget, og hvor der blev SPURGT IND TIL, OM DER VAR NOGET MED SMÅT ELLER ANDET, FOR SÅ MÅTTE DE VIDE DET NU. DET VAR JO ET MATERIALE PÅ 16 SIDER, DE DER SKULLE TAGE STILLING TIL, det gentog de flere gange som nævnt ovenfor.

De var 14 deltagere til generalforsamlingen, og alle undrer sig over, at de ikke dengang fik oplyst fra indklagede, at man havde en mulighed for at forhøje bidraget, som man gjorde med de 60.000 kr. pr. år oven i de 84.375 kr. som de betalte i forvejen.

Dette er sagen i sin enkelthed. De vil gerne have stoppet de 60.000 kr. og om muligt med tilbagevirkende kraft.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede bemærker indledningsvist, at nedenstående sagsfremstilling alene er en summarisk gengivelse af handlingsforløbet, da dette er yderligere beskrevet i Pengeinstitutankenævnets kendelse 1098/2009 af 13. december 2010. Tillige anføres, at det er indklagedes opfattelse, at sagen bør afvises, jf. Realkreditankenævnets vedtægter § 2, idet klagen, der vedrører rentesikring i form af en swap adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

I sommeren 2007 blev det koncernforbundne pengeinstitut via indklagede kontaktet af en rådgiver fra andelsboligforeningens administrator. Rådgiveren fra administrator ønskede, at pengeinstituttet skulle tilbyde foreningen en renteswapaftale med rentetrappe i tilknytning til et nyt realkreditlån fra indklagede, som foreningen skulle optage.

På et efterfølgende møde den 19. juni 2007 blev forskellige rentescenarier m.v. gennemgået med klagerens bestyrelse og klagerens rådgiver. På dette møde blev bl.a. de forskellige løsninger så som variabel rente versus FlexLån® F10 versus variabelt lån, renteloft versus variabelt lån og rentetrapper gennemgået.

Af materialet fra mødet fremgik bl.a., at bidrag til indklagede ikke var indeholdt i forslagene til finansieringen, jf. gengivelsen i ”Sagens omstændigheder” ovenfor.

Efter gennemgangen besluttede bestyrelsen i samråd med rådgiveren at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der skulle tages beslutning om, hvorvidt foreningen skulle hjemtage et Cibor6® lån samt indgå en renteswapaftale med et 10-årig eller en 20-årig rentetrappe.

Den 22. juni 2007 sendte det koncernforbundne pengeinstitut opdaterede plancher til klagerens rådgiver fra administrator.

På generalforsamlingen den 2. juli 2007 modtog foreningen rådgivning om aftalen samt konsekvenserne ved at indgå en reteswap-aftale med rentetrappe. Af præsentationsmaterialet fremgår det med overskriften ”Boligafgifter 10 årige rentetrappe indikative/estimerede”, at der tages forbehold for, at bidraget og fællesudgifter er uændret over tid. Det blev efterfølgende besluttet på generalforsamlingen, at hjemtage et Cibor6® realkreditlån med en tilknyttet 10-årig renteswapaftale.

Indklagede fremsendte efterfølgende et lånetilbud på et Cibor6® lån med 30 årig løbetid med en hovedstol på 22.214.000 kr. Det fremgår af lånetilbuddets side 5, at ”Bidraget beregnes af restgælden hvert kvartal. Bidraget er 0,3800% om året, dog mindst 1.000 kr.” og af tilbuddets side 8 fremgår, at: bidragets størrelse og beregningsmetode kan ændre sig i lånets løbetid.”.

Af pantebrevet fremgår det endvidere, dels at debitor er underkastet kreditors til enhver tid gældende vedtægter, samt bestemmelser i ”Låntyper og forretningsbetingelser”, dels at såvel størrelsen som beregningsmåden for bidrag kan ændres.

Grundet renteudviklingen blev der efterfølgende afholdt en række møder mellem pengeinstituttet og klageren, der resulterede i, at der på kundens foranledning den 27. august 2009 blev afholdt et nyt møde. På mødet oplyste foreningen, at de var utilfredse med bidragsstigningen på realkreditlånet, som var varslet af indklagede i marts måned 2009 og var gældende fra 3. kvartal 2009.

Foreningen var af den opfattelse, at ”huslejen” var kendt i hele den 10-årige periode, hvor renteswappen løber. Baggrunden for foreningens opfattelse heraf var antagelig gennemgangen af finansieringen på den ekstraordinære generalforsamling den 2. juli 2007.

Det blev afvist, at der ved gennemgangen den 2. juli 2007 var stillet foreningen i udsigt, at ”huslejen” var endelig fastlagt i den 10-årige periode, som aftalen om renteswappen er gældende. Dette blev tiltrådt af Pengeinstitutankenævnet, jf. kendelse 1089/2009. I kendelsen afstår Pengeinstitutankenævnet fra at bedømme, hvorvidt indklagede havde været berettiget til at hæve bidragssatsen, da dette spørgsmål henhører under Realkreditankenævnet.

Pengeinstituttet og indklagede har ved deres rådgivning således ikke stillet foreningen en 10-årig fast husleje i udsigt. Stigningen i bidraget til indklagede skyldes, at indklagede generelt har besluttet at hæve bidraget for hele andelsbolig- og erhvervssegmentet. En bidragsforhøjelse, der er hjemlet i pantebrevets bestemmelser herom, samt de til enhver tid gældende ”Låntyper og forretningsbetingelser”.


Anbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende:

At en andelsboligforening er en juridisk person med et klart defineret erhvervsmæssigt formål, nemlig at erhverve, administrere og eje en boligejendom, jf. normalvedtægten for andelsboligforeninger.

At klageren optræder som erhvervskunde med en tilknyttet professionel rådgiver, og at såvel lånestørrelse som låneprodukt Cibor6® med rentesikring i form af en swap tilsiger et erhvervsforhold, der ikke kan sidestilles med et privatkundelignende forhold.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende:

At pengeinstituttet samt indklagede, er frifundet ved Pengeinstitutankenævnets kendelse 1098/2009 af 13. december 2010, for så vidt angående rådgivningen.

At indklagede ikke på noget tidspunkt i forløbet har tilsikret klageren et fast bidrag i låneforløbet, jf. i øvrigt Realkreditankenævnets praksis i kendelse 210.02.018.

At indklagede i lånetilbuddet oplyser, at andelsboligforeningens bidrag kan ændre sig i lånets løbetid.

At beslutning om forhøjelse af andelsboligforeningens bidrag er hjemlet i pantebrevet samt de til enhver tid gældende ”Låntyper og Forretningsbetingelser”.



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Der er enighed om, at sagen kan realitetsbehandles i Realkreditankenævnet.

2 medlemmer – Per Englyst og Lars K. Madsen – ønsker imidlertid at tilføje, at det forhold, at klagen konkret er behandlet efter bestemmelsen i § 2, stk. 2, i vedtægterne for Realkreditankenævnet, efter deres opfattelse ikke er udtryk for, at en andelsboligforening som klageren generelt kan anses for privatkunde eller forbruger.

Nævnet finder, at der i det fremlagte aftalegrundlag er den fornødne hjemmel til, at indklagede kan forhøje bidraget med det skete varsel. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelen som urimelig.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Realkredit Danmark A/S, frifindes.






Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen