Omprioritering. Rådgivning om hvilken obligationsserie et omprioriteringslån skulle baseres på.
| Sagsnummer: | 34/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Omprioritering. Rådgivning om hvilken obligationsserie et omprioriteringslån skulle baseres på. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag omhandler, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar ved mangelfuld rådgivning om, på hvilken obligationsserie et kontantlån i klagerens ejendom skulle baseres.
Sagens omstændigheder.
Den 15. juni 1994 udstedte Totalkredit et lånetilbud til klageren på et 30-årigt kontantlån på 640.000 kr. baseret på 6% obligationer.
Lånet blev udbetalt via indklagede den 21. juni 1994. Kursen på de bagvedliggende obligationer var 75,2, hvorved obligationshovedstolen blev 851.063,83 kr.
Af årsopgørelsen fra Totalkredit for 1997 fremgår en obligationsrestgæld på lånet på 811.060,47 kr. svarende til en skattekursværdi på 804.571,99 kr.
Parternes påstande.
Den 4. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab ved salg eller omprioritering af ejendommen nu eller senere.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med omprioriteringen ydede mangelfuld rådgivning. Dette har medført, at ejendommen som følge af stigningen i kontantværdien af gælden ikke kan sælges eller omprioriteres uden et stort tab af friværdi. Friværdien skulle anvendes som opsparing til pension eller som sikring ved køb af mindre bolig.
Indklagede har anført, at klageren ikke ønskede at følge indklagedes råd om at konvertere til en højere rentefod end 6%. Klageren blev gjort opmærksom på, at konverteringen ved et rentefald ville resultere i en udhuling af friværdien i ejendommen. Uanset denne risiko ønskede klageren konverteringen gennemført, idet han forventede stigende rente og dermed en lavere restgæld. Ved konverteringen opnåede klageren en tillægsbelåning på ca. 100.000 kr. før omkostninger. Klageren har således ønsket friværdien udbetalt frem for at lade denne stå som opsparing.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med omprioriteringen af klagerens ejendom i juni 1994 har ydet mangelfuld rådgivning. Herved bemærkes, at indklagedes forklaring lægges til grund som ubestridt af klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.